Støtte fra Vesten er reelt nykolonisering af Afrika
Det siger Nigeriansk-født forsker. Der er ofte snor på udviklingsstøtten, så modtagerne tvinges til at begrænse befolkningstilvæksten.
I vor tid bliver Afrika koloniseret igen – ikke gennem krige eller grænsedragning, men gennem ideologisk kontrol, skriver den nigerianskfødte forfatter Obianuju Ekeocha i bogen ”Target Africa”.
Afrika bliver påvirket af vestlige regeringer og humanitære organisationers holdning til fri sex, prævention og abort, fastslår Obianuju Ekeocha, som nu er bosat i Storbritannien.
Herre-slave mentalitet
Nykoloniseringen hænger sammen med en herre-slave mentalitet, understreger Ekeocha i Target Africa, som udkom tidligere i år. Hun dokumenterer med mange eksempler det, som hun mener både er fordækt støtte og politisk rænkespil.
Rige vestlige donorer har udnyttet Afrikas fattigdom og de mange dysfunktionelle politiske systemer. Men når de rige fra Vesten optræder i frelser-rollen, tilbyder de ”løsninger”, som er stik imod de værdier, som de fleste afrikanere hylder, forklarer hun.
Ekeocha, som er en engageret pro-life fortaler, begyndte at undersøge nykoloniseringen i 2012, da Melinda Gates foreslog at støtte prævention i Afrika med 5 milliarder dollar.
Ekeocha blev så oprørt over det, at hun skrev et brev til Melinda Gates, hvor hun forklarede, at hun som nigeriansk katolik hverken havde behov for eller ønske om denne støtte.
Derimod har afrikanerne brug for et bedre sundhedssystem, fødevareprogrammer for børn og bedre uddannelsesmuligheder, fastslog hun.
– Hvis du har dollars, hvis du har snor i pengene, er du desværre den mest magtfulde i dynamikken i dette forhold, siger Ekeocha i et interview med The Christian Post.
Folketallet som bombe
I Vesten har folk forventninger om stadig flere katastrofer, klimaforandringer og en stadig mere ustabil fødevaresituation i Afrika.
Nogle mener, at løsningen hedder færre mennesker og vil derfor begrænse fødselstallet.
I 1968 skrev Paul Ehrlichs bogen The Population Bomb. Men selv om de dommedagsagtige forudsigelser i denne bog aldrig er blevet til virkelighed, præger bogens tankegang stadig holdningen til fattige lande verden over.
Krig mod kvinders kroppe
Ehrlich mente fx, at flere hundrede millioner – heraf 65 mio. amerikanere – ville sulte ihjel i 1970’erne og at England ikke ville eksistere i år 2000. Ehrlich var derfor parat til om nødvendigt at gennemtvinge massesterilisationer, kønsbestemt abort og babymord. Blandt andet Kina har brugt disse metoder med katastrofale følger.
Bogen har inspireret mange lande, heriblandt USA, til at yde nødhjælp til udviklingslande baseret på deres indsats mod den frygtede befolkningseksplotion.
Der lyder dog stadig flere kritiske røster: I maj skrev The Wall Street Journal om det absurde i Ehrlichs påstand om, at ”når en kalv bliver født, vokser et lands velstand, men når en baby fødes, stagnerer den“.
Økonomen Julian L. Simon har manet til besindighed med ordene: ”Uanset hvor hurtig befolkningstilvæksten er, har det vist sig historisk, at fødevareforsyningen vokser lige så hurtigt, om ikke hurtigere.” Og i 2010 skrev Fred Pearce, der er ekspert i befolkningsvækst, i bogen The Coming Population Crash and Our Planet’s Surprising Future, at fødselstallet nu er for lavt i forhold til dødstallet næsten overalt. Kilde Breitbart
Løsningen på befolkningseksplosionen er for mange vestlige aktører simpelthen at begrænse kvinders fertilitet, skriver Obianuju Ekeocha i et kapitel om kontrol af folketallet.
– På denne måde fører de vestlige nationer, organisationer og fonde krig mod de afrikanske kvinders kroppe, forstætter hun.
Obianuju Ekeocha har altid vidst, at de vestlige lande gav flest penge til kondomer og anden prævention. Men hun ønskede ikke at støtte konspirationsteorier og studerede derfor bjerge af data og statistikker i FNs arkiver, hvor pengestrømmen kan følges nøje.
Et afgørende årstal i denne sammenhæng er 1994, hvor der var en konference i Kairo. De vestlige regeringer fik at vide, at hvis de gav penge til afrikanske lande, kunne det gælde som udviklingsstøtte, selv om pengene gik til prævention.
Fra 1993-2012 blev denne type støtte derfor øget med 1.930 procent.
– Jeg foretog alle disse beregninger, fulgte pengene og lagde det hele sammen. Det viste sig, at det beløb, verden giver til fødselskontrol, var steget fra omkring 600 millioner dollar til 12 millarder dollar per år, forklarer Obianuju Ekeocha til CP.
– Enhver, der øger støtten til nogen med så mange procent gennem et sådant tidsrum, mener det alvorligt, og de har en agenda, understreger hun.
Obianuju Ekeocha forklarer også, hvordan selv små selskaber som det britiske Population Matters gennem komplicerede systemer markedsfører deres selvretfærdighed overfor donorerne. Disse skal nemlig føle, at de gør noget godt for miljøet, mens de køber el og forbruger energi. Firmaet beder således donorerne give et vist pengebeløb for hvert barn, som fødes i Afrika, på basis af briternes egen CO2 udledning.
Klimakonferencen i Kbh.
Der er også flere links til Danmark i Obianuju Ekeochas arbejde:
I Target Africas kapitel om ”moderne kolonisatorer” forklarer hun, hvordan et nyt online initiativ startede kort efter klimakonferencen i København i 2009.
Den nye hjemmeside ved navn PopOffsets tilbød at ”sætte enkeltpersoner og organisationer i stand til at modregne deres kuldioxid-udledning ved at donere støtte online til prævention og sterilisering i Kenya, Tanzania, Etiopien og andre udviklingslande, selv om kuldioxid-udledningen i Storbritannien er mere end 135 gange højere end den er i Etiopien.”
– Det er som om Population Matters’ budskab er: Fortsæt bare med at styre verdens ressourcer mens du selv lever i overflod, når bare du hindrer en fattig afrikaner i at blive født, skriver hun.
– Det rystede mig, fordi en bevægelse som den, til trods for dens ringe størrelse, indsamler millioner af pund og dollars fra medlemmerne… Og hvis nogen siger: ’Jeg prøver at gøre verden grønnere, så for hver flyrejse eller biltur, jeg tager, eller hver kop kaffe, jeg køber, eller for mit forbrug af el vil jeg bare give penge til denne bevægelse, som tager ud til Afrika for at sterilisere mænd, sagde Obianuju Ekeocha til Christian Post. Hun tilføjer:
”Hvis denne type indsats bliver mangedoblet, kunne det ødelægge hele kontinentet. Det er totalt ineffektivt, men fremføres stædigt.”
Abort som ulandshjælp
Obianuju Ekeocha, som forsker i biomedicin med speciale i hæmatologi (sygdomme i blod og bloddannende organer, fx blødersygdomme, lymfekræft og leukæmi) grundlagde i 2013 Culture of Life Africa for at sætte fokus på den giftige forbindelse mellem abort- og familieplanlægnings-industrien og støtten fra udlandet.
Population Matters’ budskab er: Fortsæt bare med at styre verdens ressourcer, mens du selv lever i overflod, når bare du hindrer en fattig afrikaner i at blive født.
Hun er også aktiv på Twitter, hvor hun ofte udtrykker sin modstand mod abort og har 43.000 følgere.
I 2016 talte Obianuju Ekeocha ved et FN-arrangement i New York om de bedste metoder til at sikre afrikanske mødres helbred. En video med et udsnit af hendes tale gik viralt og det var meget provokerende for en dansk repræsentant, at Obianuju Ekeocha omtalte den humanitære indsats for at fremme abort som ”kolonisering”.
Danskeren argumenterede for, at afrikanerne skulle se det som en positiv udvikling, og at de skulle have lov til at træffe deres egne valg.
Ekeocha svarede, at hun slet ikke kunne forestille sig, hvordan man kunne oversætte tanken om, at ”en kvinde skal kunne vælge, hvad der skal ske med hendes krop” og at abort skulle være en god ting til fx Igbo-sproget.
– Kulturelt set tror de fleste afrikanske samfund traditionelt, at abort er et direkte angreb på menneskeligt liv, lød svaret fra Obianuju Ekeocha.
– Hvis nogen skal overbevise en afrikansk kvinde om, at abort er en god ting, må man først fortælle hende, at det, hendes forældre og bedsteforældre og forfædre lærte hende, var fejlagtigt. Man må fortælle hende, at deres tankegang altid har været forkert – og det er kolonisering.
Farlige gaver
Afrikanske lande har af forskellige årsager været tvunget til at modtage økonomisk støtte, hvilket både er ødelæggende og vanedannende, sagde Obianuju Ekeocha til CP.
I det sidste kapitel af Target Africa beskriver hun, hvordan hun mener Afrika kan blive de-koloniseret fra nogle typer vestlig indflydelse og fra de ”overlegenhedskomplekser” mange grupper udviser, når de kommer med ”gaver”.
– Vi er ligesom i et dødvande, fordi de afrikanske lande får at vide, at de er selvstændige, mens de samtidig er afhængige af vestlig funding, siger Obianuju Ekeocha.
Lær af afrikanernes tro
Forfatteren understreger, at de mange problemer på det afrikanske kontinent ikke bliver løst ved, at der fødes færre mennesker. Hun mener også, at vesterlændinge, inklusive de kristne, har meget at lære af deres afrikanske trossøskende.
De ”fattige” afrikanere ved nemlig, at de er helt afhængige af Gud, og de sætter derfor deres håb til ham.
– Når man ikke har en regering, som griber ind eller har alle de støtteordninger, vi har i Europa og USA, så er det på en måde en god ting, for folk lærer, hvem der virkelig er deres Hjælper og Beskytter, og at Gud er den, der holder dem i live, forklarer hun til CP.
Før hun flyttede til Storbritannien, havde Obianuju Ekeocha Ekeocha højst mødt fem ateister i alt gennem hele sit liv.
– Vi har ikke mange ateister i Afrika, for folk ved, at man ikke kan leve uden et sikkerhedsnet – folk ved, at Gud er deres sikkerhedsnet. Selv de rigeste nigerianere må klynge sig til Gud. Det gør vi, fordi liv, beskærmelse og opretholdelse og selve vores åndedræt kommer fra Gud den Almægtige.
Og afrikanere skammer sig ikke over at fastholde denne barnlige tro.
– Vi er afhængige af ham uden at skamme os, slutter Obianuju Ekeocha.
