Alternativ gudløs ceremoni ved Folketingets åbning

Den traditionelle gudstjeneste i forbindelse med Folketingets åbning fik i tirsdags et modstykke i form af Humanistisk Samfunds alternative ikke-religiøse ceremoni i Hofteatret ved Christiansborg.

En lille snes folketingsmedlemmer fra venstrefløjen valgte gudstjenesten fra og deltog i den alternative ikke-religiøse ceremoni, hvor der i stedet for prædiken og salmesang var taler, oplæsning og sang af verdsligt tilsnit. Omkring 80 deltog i Hofteatret, almindelige borgere og altså nogle folketingspolitikere.
Humanistisk Samfund, der bl.a. kæmper for en adskillelse af kirke og stat, håber, at den ikke-religiøse ceremoni kan blive en del af det officielle åbningsprogram af Folketinget, men det har formentligt lange udsigter.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), afviste det i hvert fald katagorisk, da hun havde deltaget i gudstjenesten i tirsdags.

– Det bliver ikke i min formandstid. Der er så mange værdier og traditioner forbundet med den her dag, og det synes jeg, man skal holde fast i. Det tror jeg, at et flertal af medlemmerne herinde er enige i, sagde Pia Kjærsgaard.

Ifølge Humanistisk Samfund vil man gerne markere, at dagen er vigtig for demokratiet.

– Der er ikke noget galt med en kirkelig ceremoni. Men vi vil gerne tilbyde et alternativ til de mennesker, som føler sig mere på linje med det humanistiske livssyn, som vi har, sagde Lone Ree Milkær, der er talsperson for Humanistisk Samfund.

Politisk protest

For nogle af de folketingspolitikere, der valgte den alternative ceremoni, skete det også som en protest mod valgmenighedspræsten Morten Kvist, som kirkeminister Mette Bock (LA) havde udvalgt til at prædike ved gudstjenesten i Slotskirken.

Således boykottede flere folketingsmedlemmer, bl.a. socialdemokraternes næstformand Mogens Jensen og hele SF´s folketingsgruppe på syv, gudstjenesten i kirken, fordi Morten Kvist tidligere har udtalt sig om homoseksuelle på en måde, som er blevet opfattet som nedsættende overfor homoseksuelle (læs også side 2).

SF’s landsformand, Pia Olsen Dyhr, er kristen og har i alle årene, hun har siddet i Folketinget, deltaget i den traditionelle gudstjeneste.

– Det er faktisk en svær beslutning for mig som kristen ikke at komme til gudstjenesten, for jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i gode traditioner. Men jeg har besluttet, at jeg ikke kommer i morgen, fordi Folketingets åbning er en festdag, der skal samle os – og ikke splitte os. Og det gør den her præst, udtalte Pia Olsen Dyhr i mandags.

Valgmenighedspræsten fra Herning, Morten Kvist, havde dog på forhånd bebudet, at han ikke ville holde en politisk prædiken. Sådan blev det, og Morten Kvist talte om nåde ud fra lignelsen om den fortabte søn, der vender tilbage til faderen, som slagter fedekalven.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte det en ”fremragende prædiken”, og sagde, at nogle måske burde ”lade nåde gå for ret”, med adresse til præstens kritikere.

Åndsfrihed?

Præsten Morten Kvist har nok delt vandene, men ifølge kirkeminister Mette Bock er det selve åndsfriheden, der er sat på prøve, når nogle ikke kunne tåle, at en præst med Morten Kvists synspunkter skulle komme til orde.

Endnu skarpere udtrykte sognepræst og samfundsdebattør Marie Høgh sig i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad under overskriften ”Er der ingen grænser for, hvor småtskåren venstrefløjen kan være?”.

”I virkeligheden kan man ikke undgå at have den fæle tanke om venstrefløjens kritik af Morten Kvist, at det er et udtryk for magtfuldkommenhed: Folkekirken skal være ideologiens forlængede arm”, skrev Marie Høgh blandt andet – og fortsatte:

”Til daglig går jeg ikke ind for kirketugt, ikke engang rigtig over for konfirmander, men hvor ville boykotterne af gudstjenesten have haft godt af at blive bænket i Christiansborg Slotskirke med blikket løftet fra ideologien og næsen mod øst.

For kristendommen skal holde politikerne fast på, at deres ideologi ikke er en guddommelig sandhed, og at de ikke er sandhedsapostle, men bare små syndige mennesker med afgrænsede jordiske embeder, uanset hvilken politisk fløj, de tilhører”.