Kannibaler vil høre om Jesus

– Vi har dræbt mennesker og taget stoffer. Nu vil vi leve et andet liv. Nogen har fortalt os om Guds Søn. Ved I, hvem han er?

De fem krigere fra den frygtede Skull Splitter stamme havde gået gennem junglen i 10 dage, før de fandt frem til det brasilianske missionærpar Bethany og Paul. Netop den dag var landsbyen samlet til gudstjeneste med mad, dans, nadverfejring og dåb af nye kristne, skriver God Reports.

Med i dåbs-køen

De lokale kristne genkendte de fremmede og frygtede det værste. Skull Splitters eller Yanomami-stammen var landsbyens fjender. Nu kom fem af krigerne kun iført lændeklæder med bue og pil, pusterør og giftpile. Den glade stemning skiftede brat. Landsbyboerne frygtede det værste.

Men de fem krigere sluttede sig til køen af folk, der skulle døbes.

– Jeg spurgte ikke, om de søgte Jesus. Jeg døbte bare de fem sammen med de andre, siger Paul. Derefter inviterede missionærparret de fremmede krigere med hjem, hvor de fortalte deres utrolige historie.

Missionærbesøg i 60’erne

I 1960’erne, 55 år tidligere, havde to missionærer ved navn Bob og Steve prøvet at dele evangeliet med de frygtede kannibaler.

Missionærerne fortalte dengang, at næsten alle i stammen var påvirkede af stoffer. Der kom grønt snot ud af næsen på dem, og de kastede op hele tiden. ”Om natten blev de besat af dæmoner, de bankede deres koner og smadrede deres hoveder med køller,” fortalte missionærerne.

Der var flere ubarmhjertige skikke i stammen.

”Hvis en pige skulle giftes, skulle hun først sove sammen med den ældste mand i stammen. Hvis hun var sammen med den unge mand først, ville de banke hende. De var også lige ved at slå os ihjel dengang,” fortalte Bob til den ældre missionær Larry Buckman fra Renew Outreach.

Stammen ville frelses

I 2012 led den frygtede kannibalstamme så meget, at de besluttede at søge hjælp. De ældste i stammen valgte fem af de unge krigere til opgaven.

– De ældste i stammen sagde, at de selv var blevet for gamle til at gå, så de sendte de unge afsted, fortæller Larry Buckman.

Men hvorfor valgte de at gå ti dage mod nord til fods gennem junglen for at høre mere om Guds Søn? De kunne ikke vide, om der var nogen der. Men det var selvfølgelig Helligånden, der ledte dem, siger Larry Buckman.

Krigerne ankom så en dag i september 2012 til floden Palimi-ú. Her mødte de missionærparret Paul og Bethany, som allerede havde boet på stedet i 14 år for at lære sproget og oversætte Det nye Testamente.

Krigerne ankom midt i festlighederne under den kristne gudstjeneste. Og de blev døbt, da de nu alligevel stod i dåbs-køen.

Øjnene strålede

Hjemme hos Bethany og Paul efter gudstjenesten fortalte kirgerne deres historie.

– Vi er trætte af at leve, som vi altid har gjort det. Vi har dræbt mennesker og bedøvet os selv med stoffer. Vi vil gerne leve et andet liv. Nogen har fortalt os om Guds Søn. Ved I, hvem han er? spurgte krigerne.

Missionærne brugte de næste fem timer på at fortælle gæsterne om Skaberen, Gud Fader, om Guds Søn Jesus, som er Frelseren og om Helligånden, som vil være menneskers ven, trøster og vejleder.
”Vi så deres øjne stråle af begejstring over alt det, vi sagde,” fortæller Paul.

’Kom og besøg os’

Nogle dage senere bad Paul en pilot fra Mission Aviation Fellowship (MAF) flyve mændene tilbage til landsbyen. Der var kun én MAF-pilot, som vovede at gøre det, fortæller Larry.

Piloten fandt en lille lysning i junglen med en gammel landingsbane ved en guldmine. Men derfra ventede der stadig krigerne en fire-dages tur gennem junglen.

Før de sagde farvel, tryglede krigerne Paul og Bethany om at besøge deres landsby for at fortælle dem mere om Jesus.

Flere massakrer

Missionærerne oplevede herefter, at Gud mindede dem om yanomamierne i Hakoma-området. I begyndelsen af 2013 gjorde Bethany og Paul sig efter megen bøn om vejledning klar til besøget.
Nogle måneder senere hørte de så rygter om, at medlemmer af stammen havde udslettet en hel landsby med andre yanomamier, som de opfattede som fjender.

I oktober hørte missionærerne, at 46 guldminearbejdere var blevet dræbt i det samme område af den samme stamme.

– Atten dage efter massakren, den 9. november 2013, sad vi i et lille fly for at lede efter dette folk. Mange advarede os mod at gå og sagde: ’Det er selvmord’ og ’De er alt for farlige,’ fortæller Paul.

– Atten dage efter massakren, den 9. november 2013, sad vi i et lille fly for at lede efter dette folk. Mange advarede os mod at gå og sagde: ’Det er selvmord’ og ’De er alt for farlige,’ fortæller Paul.

Efter to timer i luften fandt piloten den gamle landingsbane.

– Vi vidste ikke, hvad vi kunne forvente, vi var bange, meget bange, men vi stolede på Guds beskærmelse, fortæller missionærparret om det øjeblik, da de stod i junglen sammen med tre kristne yanomamier og så flyet forsvinde i horisonten.

’De sigtede på os’

Missionærerne vidste, at de befandt sig på det sted, hvor minearbejderne var blevet dræbt nogle få uger tidligere. Der var ikke andet at gøre end at bede til Gud. Straks efter hørte de lyde fra skoven.

– Vi så det mest utrolige scenarie. Vi var omringet af mænd, kvinder og børn, der var bevæbnet med buer, pile og pusterør men også med rifler, patroner, ure, tablets, mobiltelefoner og en masse tøj, der havde tilhørt de minearbejdere, som de havde dræbt 18 dage tidligere.

Paul tog hurtigt et billede med sit digitalkamera – men glemte at slukke blitzen. Stammefolket tolkede lyset som noget fjendtligt og begyndte at nærme sig missionærerne med løftede våben.

– De sigtede på os. Jeg troede, at vores sidste time var kommet, husker Paul.

De sang budskabet

Men så lød en stemme fra midten af gruppen: ”Stop, stop! Idag er ikke en dag til død.”

En anden råbte: ”Lad dem være i fred. Det er dem, der siger, der findes en sand Skaber.”

Fem smilende krigere banede sig nu vej gennem gruppen. Det var de fem, som Paul havde døbt det foregående år.

– Deres øjne viste, hvor glade de var over at se os, siger Paul.

Han kommunikerede via satellit til andre kristne langs Palimi-u´-floden og herefter ankom to fly med 10 kristne yanomamier.

De fem krigere ledte gæsterne ad en sti, og efter 20 minutters forløb kom de frem til en lysning, hvor en stor gruppe ventede på dem.

Den eftermiddag, den 9. november 2013, prædikede de 15 kristne på skift. De fortalte bibelhistorie, og gruppen lyttede spændt til beretningerne om Skaberen. Paul fortalte også om Jesus, Guds Søn, som allerede var blandt yanomamierne.

– De blev allesammen så slået af forundring, at de begyndte at synge budskabet frem og tilbage til hinanden. Det er deres traditionelle måde at fortælle nyheder på, husker Bethany.

– Stammefolkene angrede og ville høre mere om Gud både dag og nat, somme tider indtil klokken 5 om natten. Til sidst måtte vi holde dåb igen, og over 400 Skull Splitters tog imod Kristus, fortæller Paul, som efter dåben holdt nadver med lokale råvarer.

Vækkelse midt i junglen

De fem krigere, som var blevet døbt i 2012, blev nu valgt som ledere af en ny yanomami-kirke.
I 2014 vendte missionærerne tilbage til landsbyen med lyd-bibler samt en lille solcelle-drevet projektor til at vise Jesus-filmen på Chamatari-sproget.

Atten landsbyer indenfor 10 dages gå-afstand blev inviteret til at se filmen. Før teamet rejste tilbage, gav de projektoren og filmen til de fem ledere, som ville vise den i flere af områdets landsbyer. Herefter blev der arrangeret et årligt opfølgningsmøde med de nye troende.

Tre år senere var Jesus-filmen blevet vist for 4.600 personer i 21 fjerntliggende landsbyer.

– De fortæller, at der er nye troende i alle regionerne, også de steder, hvor vi ikke må komme. Krigerne gør det, vi ikke kan. Vi ser en sand vækkelse i hjertet af junglen, fortæller Bethany.

Alle missionærerne glæder sig over vækkelsen blandt yanomamierne. Og pionererne Bob og Steve glæder sig over at se frugten af deres indsats i 60’erne.

– Disse gamle fyre ofrede alt, og de fortjener at få det at se i deres levetid. Det er utroligt, som Gud har forvandlet stammen og beskyttet disse kære mænd, som måtte kæmpe sig frem for at bringe evangeliet til endnu en folkegruppe, siger Larry Buckman.

– Vi kender nu til 200 yanomami-landsbyer, og vi vil bringe evangeliet til hver eneste af dem, tilføjer han.