Tanken om julen giver mig ekstra angst

Kære Orla Lindskov
Jeg har virkeligt brug for at skrive til dig, for min situation lige nu er meget vanskelig.

Jeg har brug for din forbøn, og jeg vil også være taknemmelig, hvis du vil sende mig en salvedug. Jeg læser jo, at din forbøn sammen med en salvedug har hjulpet mange.

Jeg synes, at jeg har så mange livs-problemer nu, at jeg døjer med at overskue min situation. Det giver mig angst her i den mørke tid og særligt nu, da julen står for døren.

På grund af mange skuffelser med mennesker, ja, især med min egen familie, er jeg er nok ved at have udviklet en angst for kontakt med mennesker. Men det gælder heldigvis ikke min nære familie, altså min mand og mine børn. Det gælder min familie længere ude.

Jeg er angst, inden jeg tager på arbejde. Angst for julen og angst for fremtiden i det hele taget.

Angst for hvordan det skal gå min mand og mine børn i fremtiden.

Jeg er også angst for mit helbred, som ikke er særligt godt. Desuden har jeg en indgroet angst for Gud. Den angst sidder i mig helt fra min barndom.

Livet trykker mig ned, synes jeg, og det giver mig også angst. Angsten gør mig beklemt og indsnævrer min frihed og min virkelyst.

Jeg er af min læge blevet henvist til en psykolog, som jeg også har været hos nogle gange. Han taler om, at jeg via en psykiater måske har brug for noget medicin. Om ikke andet, siger han, så måske for en periode.

Den løsning er jeg ikke så glad for. Men måske er det løsningen, der skal til, for at jeg ikke skal falde helt sammen. Jeg vil jo helst være fri for, at jeg skulle komme så langt ud. Men der er vel ikke noget ondt i at skulle tage medicin?

Jeg har været troende hele mit liv, og min mand også, og jeg har også tidligere været igennem kriser. Men jeg har altid søgt Gud i kriser, og så er det som om, at kriserne stille og roligt løste sig selv. Og jeg endte med at få fred. Jeg håber også, at det vil ske denne gang, så tak for forbøn.
Venlig hilsen
K.

SVAR:

Søg hjælp mod angsten – også i Bibelen

Kære K.
Jeg beder for dig og har sendt dig en salvedug.

Jeg vil først svare på dit spørgsmål angående medicin, selv om du næsten selv har svaret på det.

Efter min mening er der ikke noget ondt i at tage medicin. Og da slet ikke hvis det er det, der skal til, for at du ikke skal falde helt sammen. Det ville jo være en tragedie, hvis du faldt sammen psykisk, både for dig selv, men sandelig også for din mand og for dine børn.

Du bruger ordet angst rigtig mange gange. Det er alvorligt. Du nævner bl.a. angsten for mennesker. Den form for angst er specielt alvorlig, for den kan medføre isolation.

Du skriver, at du tidligere har været igennem kriser. Da har du altid søgt Gud, og så har kriserne stille og roligt løst sig selv, så at sige.

Det ville være rigtigt godt, hvis også din krise denne gang løste sig ved bøn, ved Guds hjælp. Det ønsker jeg og beder om for dig.

Men du skal dog tænke på, at både læger, psykologer og psykiatere også bliver brugt som Guds redskaber.

Måske arbejder disse faggrupper ikke ligefrem i direkte kristent regi. Men glem ikke, at Gud er større og kan styre alt. Hans vilje kan ske alle steder og med alle, når vi beder ham om at være med.

Men lad mig vende tilbage til det med angst:

Jeg tror, at så godt som alle mennesker på et eller andet tidspunkt har mødt angsten.
Så snart barnets bevidsthed vågner, så kan angsten dukke op i mange forskellige situationer. Og vi kan senere møde angsten igen og igen i mange forskellige situationer.

Det er kun årsagen til angsten, der kan skifte. Og årsagerne kan være mange. Det taler dit brev ganske tydeligt om.

Vi kender nok alle til de dage, hvor livet af forskellige årsager trykker os, og det er for det meste på de dage, at angsten melder sig.

Hvad betyder ordet angst, når vi fører ordet tilbage til sin grund-betydning?

Ordet angst betyder, at noget er snævert, og det er netop lige det, vi mærker, når angsten melder sig. Vi mærker beklemthed. Vi mærker, at vores frihed indsnævres. Vores glæde og trang til aktivitet bliver mindre. Vi mærker tydeligt, at i angsten er vi ikke længere som fisken i vandet.

Angst er ikke det normale

Angstens oprindelse får vi noget at vide om på Bibelens første sider. Der står om Adam og Eva, at de hørte Herrens røst, og de blev bange, de blev angst.

Adam og Evas ulydighed bevirkede angstens indtog over hele menneske-slægten. Og angsten er der stadig og rammer stadig mennesker.

Jeg vil nærmest sige, at angsten rammer på må og få, og den kommer bestemt ikke fra Gud. Men derimod fra Guds fjende, djævelen.

Derfor er angstens opgave at nedbryde mennesker både fysisk og psykisk.

Heldigvis rummer Bibelen et budskab om befrielse fra angst, et budskab om indre fred.

Det er ikke tilfældigt, at der i Bibelen står: ”Frygt ikke” 366 gange.

Det betyder, at Bibelen i høj grad handler om indre fred og om fjernelsen af den forstyrrelse, der hedder angst.

Vi skal ved bøn arbejde på at tage angsten ud af hinandens liv. For angsten er en forstyrrelse.

I det arbejde kan vi støtte os til Bibelens løfter, som er Jesus. Han siger nemlig, at han ikke vil give os, som verden giver os. Han vil give os sin fred (Johannes-evangeliet kap. 14, vers 27).

Jeg vil derfor bede om udfrielse for dig fra angst og om, at du må få Jesu fred. Ikke blot op til og i julen. Men til hver dag hele året rundt.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

MIN OPLEVELSE:

Kære Orla Lindskov
Jeg vil hermed ganske kort meddele dig, at jeg igennem din forbøn og salvedug kom til at opleve et gudgivet mirakel.

Jeg beder Gud om fortsat at velsigne dit virke.
K.h.
En taknemmelig kvinde.