Ukristeligt hykleri!
Jeg har altid haft sympati for de mennesker, som kalder en spade for en spade. Det vil jeg også helst selv gøre, og jeg har da heller aldrig fået skyld for at være for diplomatisk med uklar tale og hentydninger.Derfor tager jeg hatten af for den korpsleder i Frelsens Hær, der for nylig i sit korpsblad bl.a. skrev:
det skuffer voldsomt, at der er soldater i korpset, som INTET giver i ugeoffer
alle bør være med
alt andet er uacceptabelt!
Jamen, Arne, ved du da, hvad den enkelte giver? Nej, som indsamler prøver jeg på ikke at se det, for det er en privat sag mellem den enkelte og Gud. Men i al beskedenhed sætter mit lille job mig i samme situation som Jesus, da han satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folk lagde penge i blokken. De rige gav lidt af deres overflod, men den fattige enke gav et par småmønter, men det var alt, hun havde at leve for! (Markus evang. 12,41)
Hvad er det for et ukristeligt hykleri, når vi efter gentagne gange at have sunget Dig jeg giver alt! og hørt om at optage ET OFFER forsøger at fuppe os selv og Gud med enkens småmønter! For vi ligner overhovedet ikke enken, som kun havde et par småmønter! I forhold til hende har vi overflod, om vi så kun har kontanthjælp eller folkepension!
For os soldater i Frelsens Hær burde der ikke være nogen vaklen. Vi har skrevet under på, at vi vil bruge vort liv, evner, kræfter, indflydelse OG MIDLER i Guds tjeneste for at lede mennesker til ham! For os kan der ikke være tale om andet end PAPIRindsamling! Uanset hvilken slags kristen, man er!
Hvor ofte har vi ikke ved vore gadeindsamlinger hørt folks undskylde deres mønter med enkens skærv. Vi diskuterer det naturligvis ikke. Vi siger tak med et smil og mener det. Men det, de siger, er på godt dansk noget vås.
Der skal være plan i en kristens liv, også med at give.
Hvis jeg ikke kommer til gudstjeneste en søndag, kan jeg vælge at sige, at så sparer jeg den eller de sedler. Men skal jeg være ærlig, må jeg naturligvis give det dobbelte næste søndag. Ligesom jeg betaler husleje, når jeg holder ferie!
Det er ikke et spørgsmål om, hvor meget jeg vil give at det, der er mit, men hvor meget af Guds jeg vil tillade mig at beholde hvis ellers Paulus har ret i, at vi intet har, som vi ikke har fået givet!
Skarp lud? Ja, måske, men spørg dig selv, om vi ikke trænger til at lave om på noget, som letter menighedernes økonomi, aktiviteter og ledernes velbefindende! De har det ikke altid så let. Og så får du det meget bedre med dig selv. Det er nemlig lykkeligere at give end at modtage!
