En smuk vision for kærlighed

Moderne gennemgang af Højsangen viser vej til at udleve kærligheden efter Guds anvisning.

’At elske og leve’ er en moderne kommentar til Højsangen, skrevet af den færøske teolog Jògvan Zachariassen og med refleksioner af hustruen Una.

Højsangens poetiske kærlighedsfortælling kædes sammen med skabelsesberetningen og bliver til en jordnær udfordring til at udleve livet og kærligheden efter Skaberens hensigt.

I en tid hvor puritanisme og pornografi har forvoldt stor skade på vores holdninger til sex og parforhold, viser bogen vej tilbage til, hvordan Gud ønsker, vi skal nyde seksuallivet og i hvilke rammer.

For at åbne for Højsangens dybde og visdom har Jògvan omskrevet den til et mere forståeligt sprog samt tilføjet et ordliste over metaforerne. Begge dele finder man bagest i bogen.

’At elske og leve’ giver læserne en række konkrete og vigtige spørgsmål, lige fra valg af livspartner, kommunikation, sexliv, romantik og til hvordan man skændes godt sammen. Hvert kapitel sluttes af med Unas refleksioner, som belyser og fremhæver den feminine del af kærligheden fra en anden vinkel end forfatterens.

Forord er af tidligere højskoleforstander i Mariager Kent Jakobsen, og han skriver bl.a.:
”Jógvans kommentar til Højsangen giver brugbare nøgler til, hvordan man kan gøre gode parforhold bedre livet igennem.

Bogen er fyldt med praktiske råd og værdifulde informationer og henvender sig til både til unge, og etablerede par. Selv om den lægger op til, at man læser den sammen som par, er den også værdifuld for den, der endnu har til gode at møde den eneste ene, samt til alle, som beskæftiger sig med rådgivning og unge.

Jògvan Zachariassen: At elske og leve
160 sider. 149,00. Mediacellen.


Artiklen fortsætter efter annoncen: