Forstå Luthers teologi og dens relevans i nutiden
Bogen er meget fint redigeret, kapitlerne hænger godt sammen med en rød tråd igennem.
Den vil især kunne interessere Luther-fans, fagteologer, forkyndere og andre, der vil vide og forstå mere af Luthers teologi, dens relevans i nutiden, dens hidtidige tolkning samt til ”fortsat refleksion og en kritisk besindelse på den lutherske arv”.
Bidragyderne er: Arne Helge Teigen, Asger Chr. Højlund, Børge Haahr Andersen, Egil Sjaastad, Peter Olsen, Flemming Kofod-Svendsen, Jakob Valdemar Olsen, Carsten Elmelund Petersen og Knut Alfsvåg. Flere er fra Dansk Bibel Institut (DBI), og andre er inviteret ind for at give bogen bredde.
Luthers teologi til alle tider
Bogens tre redaktører skriver, at deres uddannelsesinstitution bygger på klassisk, luthersk teologi, så derfor udgår bogen herfra. De skriver, at det til tider er vigtigt at dykke ned i de originale værker for at forstå, hvad de forskellige Luther-forskere er nået frem til – også i lyset af deres samtid, for Luther var jo også et produkt af sin samtid. Det kan til en vis grad begrunde citater på udenlandske sprog, mange noter (evt. til senere selvstudium) og flittig brug af teologiske fagudtryk.
Forordet og indledningen er i sig selv nyttige, for her får læseren indblik i tankerne bag bogens indhold, som vil vise, ”at studier i Luthers teologi er både frugtbare, udfordrende, krævende og perspektivrige.”
I fortsættelse af Luther-jubilæet ønsker forfatterne at forske og formidle Luthers teologi. Der er flere gode kapitler, men læsningen kræver, at man strammer sine teologiske muskler, og bogens sidste kapitler er op ad bakke; undervejs er der dog en erkendelse af, at Guds mysterier ikke lader sig udgrunde!
Fra Guds evige fødsel til Åbenbarings-teologi
Forfatterne kommer godt omkring i Luthers teologi med et spændende, omend teologisk tungt, start kapitel af Arne Helge Teigen om Guds Søns evige fødsel. Det viser, hvilke tanker oldkirken og andre har haft om Treenigheden, og de dilemmaer alle har haft med at forholde sig til det.
Senere i bogen kommer forfatterne rundt om Trosbekendelsen, hvor man ved flere koncilier har gjort forsøg på at afklare Treenigheden.
I slutkapitlet af Knut Alfsvåg erkendes, at Luthers teologi i sig bærer modsætningen mellem Guds kærlighed og Guds vrede uden at ophæve hans almagt. Altså Guds veje er uransagelige (Rom. 11:33), og alligevel har han åbenbaret sig for os, så vi kan være trygge (Rom. 8:28). Disse to bibelvers er centrale i Luthers teologiske univers uden at udjævne spændingen imellem dem.
Alsidige kapitler
Peter Olsens kapitel om Luthers forhold til religionsfrihed fx om anabaptisterne (”gendøberne”) og Luthers antisemitisme forklares nøgternt – ikke for at retfærdiggøre – men for at eftertiden kan forstå. Her henvises bl.a. til kirkehistorikeren Martin Schwarz Lausten, hvis omfattende forskning mere konkret viser, hvordan Luthers holdning til jøderne – ikke blot som en parentes på hans gamle dage – har haft skæbnesvangre konsekvenser, jf Udfordringens anmeldelse (9/1.2013) af Jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.
De to forfattere er enige om, at Luther ikke var biologisk racefjendtlig, men Lausten peger på, at Luthers fjendtlighed over for jøderne har affødt varige grufulde skader – langt udover, hvad Luther selv kunne have forestillet sig.
Kapitlet af Flemming Kofod-Svendsen viser, hvordan nogle lutherske institutioner bruger Luther, og hvordan enkelte har haft mere fokus på Rosenius end på Luther selv. Jakob Valdemar Olsen skriver om Luthers syn på filosofiens teologiske anvendelighed med omtale af både Aristoteles og Platon.
Red. Michael Agerbo Mørch,
Jonas Kjøller-Rasmussen
& Carsten Elmelund Petersen:
Fra Wittenberg til verden –
Martin Luther dengang og i dag
230 sider. 250 kr. Lohse/Kolon
