Jesus møder os uden fordømmelse, dér hvor vi er

Jesus er ikke sådan at komme uden om. Hans fødsel og ord har sat ubestridelige aftryk i vores kultur. Jesu lærdom gennemsyrer både vores velfærdsstat og retssamfund. Og relativt hurtigt lærer vi i skolen, at vores tidsregning beror på Jesu fødsel, og forkortelserne f. Kr. og e. Kr. – før og efter Jesus Kristus.

Der er således ikke mange, der er i tvivl om, at Jesus gik på Jorden. For stort set alle historikere er enige om, at Jesus har eksisteret som historisk person, fortæller teologen og frikirkepræsten Camilla Westen og tilføjer:

”Det er der overvældende mange troværdige historiske kilder, der bekræfter. Og det er ikke kun Jesu disciple, der skrev om Jesus, men der er også romerske og græske kilder, der kort efter Jesu død skrev om ham.

De svære spørgsmål

Spørgsmålet er, om Jesus stadig lever? Om han opstod fra døden? Og om han både var menneske og Guds søn? Om Jesus udførte mirakler, og om det var gennem Jesus, at Gud viste sig selv for menneskene?” siger hun.

”Allerede på Jesu egen tid var der folk, der ikke troede på, at denne tømrersøn fra Nazareth var Guds søn. For det kan man ikke bevise, men det er det, jeg tror på,” siger Camilla Westen. Hun mener, at det er svært at forstå Guds natur uden Jesus.

”Gud sendte ikke sin søn Jesus for at fordømme os, men for at frelse os. Og det er faktisk også kristendommens kerne for mig,” siger hun:

”Jeg kan godt gøre dumme ting, men jeg bliver aldrig i tvivl om, at Jesus er der for mig og elsker mig, uanset hvad jeg gør.

Og jo mere jeg læser om Jesus, jo mere ville jeg ønske, at jeg kunne ligne ham noget mere,” siger hun og smiler.

Han taler sandt

”Jesus havde en fantastisk evne til at tale sandt om folk uden at fordømme dem, mens vi andre hurtigt kan komme til at virke selvretfærdige eller bedrevidende, hvis vi vil gerne vil give andre et godt råd.

Sådan var Jesus en fantastisk lærer og vejleder.”

”Han møder for eksempel kvinden ved brønden. Hun kender ham ikke, men han ved allerede, at hun har haft alle mulige mænd. Han taler sandheden om hende, men uden fordømmelse, og hun går derfra som et bedre menneske.

Det er typisk Jesus at møde folk uden fordømmelse. Det var jo også ham, der sagde: ”Den af jer, der er uden synd kan kaste den første sten,” da farisæerne ville stene en utro kvinde.

Men som kirke kaster vi stadig rigtig meget med sten, og hvis vi havde haft mere fokus på Jesus, ville vores kirker handle mere om at omfavne folk end at fordømme dem,” mener Camilla Westen.

Han fedtede ikke for folk

”Jesus var ikke optaget af, at folk skulle kunne lide ham, men han talte imod den gængse forståelse. Han kunne nemt have talt magthaverne efter munden, hvis han ville overbevise folk om, at han var Messias. Og det gør ham også mere troværdig, synes jeg.”

Når man læser Det Gamle Testamente peger alting også frem på Jesus.

Selv kalder Jesus sig verdens lys og bliver også beskrevet som ”Ordet”, og i begyndelsen siger Gud jo: ”Lad der blive lys!”

Sådan kan man forstå Jesus som både Guds lys og Guds ord, der har været med i treenigheden fra begyndelsen, ligesom Guds ånd også svæver over vandene før skabelsen.

Troen på Jesus er mere personlig

”Jeg tror, Helligånden gør troen personlig, men at det at have et forhold til Jesus, det at bekende sig til Jesus, ofte kræver en mere personlig stillingstagen.

Det at bekende Jesu navn opleves mere personligt end at bekende Gud. Men treenigheden (Gud, Jesus og Helligånden) arbejder jo sammen.

Nogle gange beder jeg til Gud i Jesu navn, andre gange beder jeg til Jesus, men det er jo i kraft af Helligånden, at Jesus er her nu, ligesom det er er i kraft af Jesus, at vi overhovedet kan komme til Gud.

For der findes kun den vej til Gud, nemlig gennem Jesus selv. Der er ikke frelse i noget navn, bortset fra Jesus, som der står i Bibelen.”

Det stærkeste navn

”Jesus er det stærkeste navn, der findes. Nogle bruger endda navnet som en kort bøn. For når man siger navnet Jesus, kalder man også på den hjælp, der ligger i det navn.

Jesus betyder, at vi kan møde Gud der, hvor vi er i vores liv. Vejen til Gud er åbnet for alle mennesker. Og Vejen er Jesus.”

Men kunne folk da ikke bede til Gud i Gamle Testamentes tid?

”Jo, Gud talte også til profeter i Gamle Testamente, men det var egentlig undtagelserne, for de fleste jøder kunne kun nærme sig Gud gennem en mellemmand i form af en præst. Men selv præsterne kunne ikke komme helt tæt på ham, fordi han var så hellig, at man kunne dø, hvis man mødte ham ansigt til ansigt bag tempelforhænget.

Og dengang skulle man også ofre dyr til Gud for at sone sine egne fejl, men da Jesus døde på korset, blev han selv vores offerlam og mellemmand, så nu kan vi komme direkte til Gud.

Men jøderne havde ikke forestillet sig Messias som en mand, der døde og opstod igen. Det havde ingen oplevet før. Jøderne troede på opstandelsen, men ikke på den måde, forklarer hun.

At være kristen er at være discipel

”Man kan ikke være kristen uden at tro på Jesus Kristus, for kristen betyder Kristi efterfølger.
Sådan er alle kristne Jesu disciple, og vi er endda mere end det.

Vi er som kirker blevet Jesu krop, skriver Paulus. Og det er jo en helt vild tanke, at du og jeg er forskellige lemmer på Jesu krop.

Vi har alle forskellige gaver og talenter, og det er da fantastisk at tænke på, at der er brug for os alle sammen i Jesu kirke, der nu bliver kaldt Jesu krop. Og ligesom Jesus kaldte sig verdens lys, har han bedt os om at være salt og lys i verden.”

Skyld, skam og synd

Nogle taler jo ellers også om kristendommen som mørk med fokus på skyld, skam og synd…

– Ja, der er det igen vigtigt at huske, at Jesus kom til verden for at frelse os. Men jeg ved godt, at nogle har et lidt forkvaklet forhold til Jesus, så de tror, at de skal gøre sig fortjent til at blive elsket af ham.

For mig er det omvendt: Jesus elsker os, uanset hvad vi gør, men når vi bliver mødt af hans kærlighed, får vi også mere lyst til at elske andre, som han har elsket os.

Voksede op som ateist

Er du selv vokset op med skyld og skam?

– Nej, jeg er vokset op i en ateistisk familie i Norge, og jeg er ikke selv opdraget med nogen forventninger til, hvad man skal eller ikke skal.

Synd var slet ikke en del af de begreber, jeg voksede op med.

På den måde har jeg et afslappet forhold til min egen ufuldkommenhed. Der er mange ting, jeg ikke formår og ikke er god til.

Jeg kan godt komme til at tale dårligt om folk, og jeg kan godt komme til at stikke en hvid løgn, ligesom jeg egentlig er ret hævngerrig af natur…

Men jeg har oplevet, hvordan Helligånden sommetider har smittet mig lidt med hans natur, så jeg har handlet lidt mere som Jesus. Og det har ændret mit liv flere gange.

Jeg laver stadig masser af fejl, men det inspirerer mig at læse i Bibelen om Jesus, som mange humanister også godt kan anerkende som en god næstekærlighedsfilosof. Det overnaturlige er der selvfølgelig mere strid om.

Oplever Jesus i Bibelen

Har du selv en overnaturlig oplevelse af Jesus?

”Jeg tror, at Jesus kan vise sig på mange måder for os. Nogle fortæller, at de har set syner af ham eller hørt ham tale med en høj røst. Sådan har jeg aldrig oplevet det.

Jeg har mere fornemmelsen af ham. Jeg kan mærke det indeni, når jeg beder.

Han taler også forskelligt til os. Man behøver ikke høre en klar røst. Nogle mennesker har behov for at gå ud i naturen for at opleve Gud.

Andre kan bedst fornemme Jesus, når de laver noget kreativt eller hører musik.

Andre kan sidde og lytte efter ham i stilheden i timevis. Jeg har selv svært ved at bede mere end en time ad gangen uden at miste tråden.

Men for mig er det vigtigt at læse i Bibelen. Jeg er boglig, så det er en naturlig måde at gøre det for mig. Sådan er vi forskellige. Men jeg tror, at Jesus er med hele tiden. Og jeg tror, at Jesus tilbyder sit venskab til alle mennesker, og jeg tror, at han møder os der, hvor vi er.”

Inviteret med i kirke

Hvorfor blev du troende?

Jeg blev kristen som teenager. Jeg voksede op i en ateistisk familie i Norge. Den eneste kontakt til kirken, jeg havde, var en enkelt gang, hvor jeg hørte Oslo Gospel Choir med min mor.

Men som ung begyndte jeg at komme i en pinsekirke, efter en af mine gymnasiekammerater inviterede mig med til en nytårsaften i kirken. Mine forældre var meget skeptiske, fordi de var bange for, at det var en sekt, der kun var ude efter mine penge.

Men det fik mig til at læse i Bibelen selv, og stille og roligt begyndte jeg at tro på Gud. Men jeg kunne ikke helt forklare det, og måske var det også en af grundene til, at jeg tog på en kristen højskole i Danmark. For her var noget, jeg gerne ville undersøge.”

Hvad er kernen i din tro?

”Det er Jesus. Det er også derfor, jeg har valgt at tale om Jesus. For det er Jesus, jeg hele tiden kommer tilbage til. Og jeg har en meget dyb tro på ham.”

Hvorfor blev du præst?

”Oprindeligt ville jeg egentlig gerne være skuespiller. Men det er et meget konkurrencepræget fag, og jeg havde ikke albuerne til det, for jeg har aldrig kunnet lide at stå i vejen for andre.

Dengang læste jeg teatervidenskab i Oslo, indtil jeg opdagede, at det, de læste inde på teologi, var meget mere interessant. Og jeg var endnu ikke færdig med at undersøge kristendommen.

Jeg syntes, at det var megaspændende. Jeg har også altid været boglig, så jeg syntes, at det var fedt at læse latin og græsk, og da jeg blev færdig som teolog, havde jeg også lyst til at tage på pastoralseminariet for at blive præst.

Det er et fedt job, fordi man kan blive ved med at fordybe sig i det, man synes er spændende – og jeg er stadig ikke færdig med at undersøge kristendommen. Og samtidig giver jobbet mig en gyldig grund til at tale med folk. Og noget at tale med dem om.”

Blå bog

Camilla Westen. Født 1977 i Norge. Cand.teol. Præst i Missionskirken i Rønne. Hun er gift og har tre børn.