Baptistpræst bliver pinsepræst

Claus Bækgaard stopper som præst i Roskilde Baptistkirke efter 18 år for at blive præst i Odense Bykirke.

”Jeg har nok altid følt mig lidt som det sorte får i BaptistKirken,” sagde Claus Bækgaard under et interview med baptist.dk. Ordene faldt allerede sidste sommer, men beslutningen blev først offentliggjort efter sommerstævnet på Lindenborg.

Nu er tiden inde, hvor Claus Bækgaard sammen med hustruen Birgitte og deres to yngste børn flytter til Odense.
I Bykirken i Odense glæder man sig til at byde familien velkommen. Den 25. august vil der være velsignelse af Claus og Birgitte under gudstjenesten med efterfølgende reception.