Kan stadig mærke antisemitismens gys
Vor tids antisemitisme giver Rudi Sinnreich samme følelse, som da Hitler fik magtenIsrael markerede Holocaust-dagen til minde om de seks millioner jøder, som blev myrdet. Dansktalende Rudolf (Rudi) Sinnreich fra Berlin nåede at flygte fra jødeudryddelsen. I dag føler han antisemitismen på samme måde, som da Hitler kom til magten i 1933.
– I de første uger, efter at Hitler kom til magten, blev der til stadighed indført nye tiltag mod jøderne i Tyskland. Hitlerjugend marcherede gennem gaderne og sang; «Når jødeblodet sprøjter fra vore knive, kommer vi til at få et bedre liv». På offentlige steder blev der sat skilte op med «jøder ingen adgang». Nogle steder stod der også «jøder og hunde ingen adgang». I parkerne var der næsten en kynisk ordning. Et stykke fra de grønne og brune bænke blev der sat en eller to gule bænke op, hvor der stod «kun for jøder», men der var aldrig nogen, som satte sig der. Om natten drømte jeg flere gange, at jeg blev hængt i en lygtepæl, fortalte Rudi Sinnreich i Bet Norvegia i Jerusalem.
Han var blandt de heldige, som undslap den industrialiserede jødeudryddelse under Anden Verdenskrig. Tyskland og Danmark havde et udvekslingsprogram for landbrugselever. Denne ordning benyttede Sinnreich sig af og tog til Danmark. Han fortalte, at jødene fik lov til at rejse ud af Tyskland, men der var ingen, som ville tage imod dem.
– Efter krigen mod Polen brød ud den 1. september 1939, var det slut med jødernes muligheder for at rejse ud af landet. Deres liv var på en måde afsluttet, sagde den tidligere berliner, som nu bor i Jerusalem.
– Hvad tænker du, når du ser dagens antisemitisme rundt om i verden?
– Desværre føler jeg det på samme måde, som da Hitler kom til magten i 1933. Det er præcis det samme forsøg på at gøre det af med os, og verden tager det ikke alvorligt, sagde Sinnreich.
Næsten samtidig med hans øjenvidneskildring på Bet Norvegia startede den officielle radio- og fjernsynstransmitterede åbningsceremoni fra Holocaust-museet Yad Vashem i Jerusalem mandag den 24. april 2006. Dette er et årligt arrangement, hvor man tænder seks ildsøjler til minde om de seks millioner jøder som blev udryddet. Med dem forsvandt en hel kultur fra Europa.
Statsminister Ehud Olmert forklarede i sin tale til nationen, at den uskyldige jøde, som kun var bevæbnet med sin arv, vakte vrede hos nazisterne på grund af de jødiske moralværdier.
– Som jøde bærer jeg altid i mit hjerte et segl af smerte over Holocaust, over mine brødre og søstre, men jeg er stolt over at være ærkefjende til den onde nazisme, sagde Olmert.
– Antisemitisme, tyranni, mordlyst og terrorisme er ikke borte for altid. Selv i dag hænger det over hovedet på den frie verden som et damocles-sværd. Kun en fast og målrettet moralsk holdning, kun viljen til at kæmpe for at beskytte friheden vil garantere fremtiden for menneskeheden, sagde Olmert.
Han mente, at lærdommen fra Anden Verdenskrig er, at eftergivenhed, indrømmelser og vaghed er en opskrift på Holocaust.
Israels præsident Moshe Katsav tænkte nok på Irans opfordring til at udslette Israel, da han talte til folket.
– Jeg beder den vestlige verden om ikke at holde sig tilbage overfor nationer, som prøver at skaffe sig atomvåben og prædiker ødelæggelse af Israel. Hadet mod Israel er ikke borte fra verden, og det trives særligt i Mellemøsten og udtrykker sig gennem opfordringer til at ødelægge Israel, sagde præsidenten.
– Når jeg hører Irans præsident Ahmadinejad udtrykke sine forfærdelige ord om had, kan jeg ikke hvile. Jeg indser, at det er ikke ovre. Jeg opdager, at disse forfærdelige dæmoner fortsat lever blandt os og forsøger at udvikle dødbringende våben for at udslette os, sagde Knessets ældste medlem, Shimon Peres.
Han gjorde det klart, at dagens jøder er heldige at have et mægtigt land og at kunne forsvare verdens jøder. Peres deltog i «de levendes march» i Auschwitz.
