En oversættelse, der er let at forstå

Omkring 2001 søsatte den daværende generalsekretær for Bibelselskabet et projekt, som blev kaldt NT på Nudansk. Formålet var at lave en ny form for oversættelse, der kunne forstås af ganske almindelige danskere, som ikke kender til det særlige danske bibelsprog.

Da et udkast af Galaterbrevet blev afprøvet i en gymnasieklasse, lød en af kommentarerne: ”Det kan da ikke være Bibelen, for Bibelen kan man ikke forstå.”

NT på Nudansk udkom så i 2007 med titlen: Den Nye Aftale. Efter flere års arbejde er ”den gamle aftale” blevet færdig, så hele Bibelen i en forståelig udgave nu bliver udgivet som Bibelen 2020.

Ordret eller mundret

Der har altid været en spænding mellem at oversætte ordret og mundret, især når det drejer sig om Bibelen. Selv i den allerførste oversættelse af det Gamle Testamente fra hebraisk til græsk et par århundreder før Kristus ses denne spænding.

Nogle af bøgerne er så ordret oversat, at de dårligt kan forstås uden at oversætte tilbage til hebraisk, mens andre er så frie, at man spekulerer på, om det er en anden hebraisk tekst, de er gået ud fra.

Disse to yderpunkter har vi nu i den ret så ordrette, autoriserede oversættelse og den langt friere og mundrette Bibelen 2020. Det er altid en god øvelse at sammenligne sådanne to yderpunkter. Bibelen på Hverdagsdansk ligger et sted imellem de to.

Sprog og teologi

En bibeloversættelse involverer mindst tre forskellige aspekter. Det sproglige, det teologiske og det oversættelsesvidenskabelige. Det er sjældent at finde en oversætter, som behersker alle tre dele, så man arbejder gerne med et team af oversættere for så vidt muligt at få alle aspekterne med.

Hvis man vægter den oversættelsesvidenskabelige del højest, kunne man ansætte en professionel oversætter, men der findes næppe en erfaren, dansk, professionel oversætter fra de gamle bibelske sprog, hebraisk, aramæisk og græsk. Og hvordan finder man en professionel oversætter, som har det nødvendige kendskab til Bibelens univers?

Bibelselskabet har valgt at vægte det teologiske højest, også selv om de valgte teologer ikke, så vidt jeg ved, har nogen særlig uddannelse i dansk sprog, oversættelsesteori og kommunikation.

For at få det sproglige aspekt med, har man allieret sig med flere, som er vant til at arbejde med dansk sprog og kommunikation. Inden for det teologiske felt har man valgt at lægge sig tæt op ad den bibelkritiske teologi, som man i Danmark finder på de statslige universiteter.

Ganske vist har man af og til rådført sig med eller overladt enkelte bøger til mere bibeltro teologer fra MF eller DBI, men de har ikke haft en afgørende indflydelse på det færdige resultat af hele Bibelen 2020. Samme teologiske tendens kan også anes i den autoriserede fra 1992. Går vi et skridt tilbage til den tidligere autoriserede fra 1931/1948, finder vi mere bibeltro hovedoversættere som Christian Bartholdy og C. Skovgaard-Petersen.

Begrebet fortabelse er altså med ganske få undtagelser oversat med død, tilintetgørelse, straf eller undergang.

B. Stoklund Larsen skriver ganske rigtigt i sin bog Når Bibelen oversættes: ”Bibeloversættelse handler også om magt, fordi enhver oversættelse også er en fortolkning: Hvem forstår at læse testen? Hvem har magten over teksten. Og hvilken fortolkning er den rigtige?” (s. 17).
I Bibelen 2020 ligger magten hos de valgte teologer og en lille redaktionsgruppe.

Hvilken teologi og fortolkning er den rigtige?

Måske det mest kendte eksempel på teologiens betydning for oversættelsen er Esajas 7,14, som oversættes ”en ung kvinde skal blive gravid.” Det kunne oversættes bedre som ”en ung pige skal blive gravid” eller ”jomfruen vil blive gravid.”

Det hebraiske ord henviser til en ung pige, en teenager, som i Bibelen forudsættes at være jomfru, da hun ikke er gift. Men vil det blive forstået af en gennemsnitsdansker uden for kirken?

Da man skal tage hensyn til sin målgruppe, må man overveje, om det er mest forståeligt at tale om en ung pige eller en jomfru.

Det hører også med til billedet, at den græske oversættelse valgte at bruge ordet ”jomfru”.

Blandt de gamle grækere var det bestemt ikke nogen selvfølge, at en ung pige var jomfru. Man kunne også bruge en forklarende fodnote, som Bibelen på Hverdagsdansk og de autoriserede gør, men Bibelen 2020 bruger ikke fodnoter.

Hvordan slå bro over kultur- og tidskløften?

Når man gerne vil komme den moderne, kirkefremmede dansker i møde, har man også det problem, at Bibelens univers går tusindvis af år tilbage. Ord som får, geder, småkvæg, hornkvæg, plov, avner, segl, binde neg, tærskeslæde, tærskeplads, binde op om sig, male korn, farisæere, saddukæere, osv. vil være mere eller mindre fremmede for unge byboere i dag.

Hvad gør man? Man kan mene, at hvis et begreb eller ord ikke er kendt, kan de jo bare google det. Men hvis de nu ikke er tilstrækkeligt motiverede til at gøre sig den ulejlighed?

Oversætterne bør i alle tilfælde være opmærksomme på kulturforskelle. I Lukas 17:35 siges det, at to kvinder står og maler korn. Men det står der ikke på græsk, og kvinderne sad ned eller knælede ved de to sten, der blev brugt til at male korn.

I Johannes 13,2 læser vi: ”En aften var Jesus og disciplene ved at spise.” Mon ikke læseren ser for sig, hvordan de sidder omkring bordet med benene ind under bordet. Kort efter rejser Jesus sig op og begynder at vaske deres fødder. Mon han kravlede rundt inde under bordet? Hvordan får man fortalt læseren, at de ikke sad til bords, men lå sidelæns på hynder med de bare fødder pegende væk fra bordet?

Det kan gøres med illustrationer eller fodnoter, men Bibelen 2020 bruger ikke den slags. Leonardo da Vincis maleri af Den sidste Nadver er historisk ukorrekt.

Giver oversættelsen mening?

En bibeloversætter skal naturligvis kende sin Bibel ualmindelig godt, men det skader heller ikke at bruge sin sunde fornuft.

Når den Nye Aftale oversætter 1 Tim 2,15 med: ”Men fordi kvinden føder børn, kan hun alligevel bliver frelst,” er det ikke udtryk for sund fornuft. Det giver jo ingen mening.

En mere fornuftig oversættelse kan man finde i den autoriserede fra 1948 eller Hverdagsdansk. Et andet eksempel er Mattæus 5,2: ”I virkeligheden er I heldige, hvis I er fattige og har fået Helligånden.” Det giver ingen mening og er udtryk for en misforståelse af grundteksten.

Er fortabelsen forsvundet?

Jeg har kigget på, hvordan Den nye Aftale oversætter de steder, hvor 1992 oversættelsen og Hverdagsdansk nævner fortabelse – Johannes 3,16: ”Gud elskede nemlig verden så højt, at han ofrede sin eneste søn for, at den, der tror på ham, ikke skal dø, men få evigt liv.”

Mat 7,13: ”Den brede port fører til undergang.” Mat 18,14: ”På samme måde ønsker jeres far i himlen ikke at miste et eneste af sine børn.” (Dog har man stadig ordet ”fortabt” i vers 11.) Luk 15,24 og 32 om den fortabte søn: ”Jeg havde mistet ham, men nu er han fundet.” Johs 17,12:

”Ingen af dem gik tabt bortset fra ham, der skulle gå tabt.”

Rom 9:22: ”de mennesker, som egentlig skulle tilintetgøres.” (Her siger 1992 ”bestemt til ødelæggelse”, mens 1948 siger ”fuldt færdige til fortabelse.”) 1 Kor 1,18: ”De, der går undergangen i møde.” 1 Kor 15,18: ”og de kristne, der er døde, er væk for altid.” 2 Kor 2,15: ”dem, der går til grunde.” 2 Kor 4,3: ”dem, der er fortabt.”

Fil 1,28: ”Det er kun fordi, de skal dø, mens I vil blive frelst.” 2 Thes 2,10: ”dem, der er på vej mod fortabelse.” 1 Tim 6,9: ”der fører til død og ødelæggelse.” Heb 10,39: ”vi hører ikke til dem, der skal dø.” 2 Pet 3,7: ”alle de gudløse vil blive straffet.” 2 Pet 3,9: ”alle skal kunne nå at ændre deres liv og slippe for at blive straffet.” Begrebet fortabelse er altså med ganske få undtagelser oversat med død, tilintetgørelse, straf eller undergang.

Hvor forståelig er Den nye Aftale?

Hvordan skal man forstå Luk 17,33: ”Den, der prøver at redde sit liv, vil miste det, men den, der giver afkald på livet, får det igen”?

Eller hvad med Luk 9,24-25: ”Den, der vil redde sit liv, mister det, men den, der mister sit liv for min skyld, får det igen. Hvad får du af at erobre hele verden, hvis du ødelægger dit liv og mister dig selv?”

Afsluttende vurdering

Ser vi på det nudanske sprog i Bibelen 2020, er det stort set lykkedes at finde et letforståeligt niveau. (Jeg har dog kun set nogle få af de gammeltestamentlige bøger).

Ser vi på det oversættelsesteoretiske og kulturforståelsen, mangler oversættelsen professionel viden.

Ser vi på det teologiske, følger oversættelsen som tidligere nævnt den bibelkritiske teologi, som er fremherskende på universiteterne.

Læs også
Hele Danmark får en ny bibel
Lad os Slippe Bibelen løs