Punkveteraner spiller med musklerne

Huntingtons startede i starten af 90’erne, da guitarist Cliff Powell og forsanger Mike Holt blev gode venner på en bibellejr. De udviklede sig i løbet af et par år til bandet Huntingtons, og så gik det pludselig stærkt.

Fra 1996 til 2005, imellem turneer og flere medlemsskift, udgav de 11 albums. Det er et gennemsnit på mere end et album om året. Siden 2009 har de så spillet en lille sjat koncerter, men først nu, i 2020, har de sat en stopper for deres 15 år uden ny musik, og det har helt sikkert været værd at vente på!

Huntingtons har aldrig lagt skjul på deres kæmpe kærlighed til Ramones. De har udgivet mere end et album i dedikation til bandet, og deres lyd har altid været tydeligt influenceret af punk-rocklegenderne. Det ville være fair at sige, at inspirationen stadig er tydelig at høre på dette nye album, men samtidigt er det også deres mest unikke album til dato.

Tematikken har tit været relativ jovial og letsindig hos Huntingtons, med få undtagelser. Men på dette album dækkes der emner som alkoholisme, partnervold, stoffer og frygten for at dø alene.

Men heldigvis bliver det aldrig alt for dystert, og der er tit et budskab om at overkomme og kæmpe imod, hvis ikke i lyrikken, så i den meget opløftende og medrivende instrumentation.

Personlige highlights for mig er også den utroligt catchy og upbeat Punk-kærlighedshymne ”Be With You” og den humoristiske hyldest til Back To The Future, ”Say Hi to Your Mom for Me”.

¡Muerto, Carcel, O Rockanrol! er et album, som jeg allerede nu med ret stor sikkerhed vil kalde for et af årets stærkeste rock- og punkudgivelser, og det er ikke begrænset til den kristne scene.

Hvis man savner dengang, hvor punkrock var til at synge med på, og måske svinge fødderne lidt til, så er det her en udgivelse, der ikke må misses.