Danmark har fået en ny bibel
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
Næstved.
En ny såkaldt ”meningsoversættelse” af Bibelen har nu pr. 20. marts 2020 set dagens lys og er udgivet af Bibelselskabet som ”2020 Bibelen”. Med ”meningsoversættelse” forstås en fri og letfattelig omskrivning (parafrase) af grundteksten.
Siden Danmark fik sin første Bibel i 1550, er vi blevet beriget med adskillige oversættelser. Den nuværende, autoriserede bibeloversættelse fra 1992 er blevet suppleret med andre ikke-autoriserede oversættelser, hvor ”Bibelen på hverdagsdansk” (forlaget Scandinavia også fra 1992) nok er den mest kendte.
2020-Bibelen fejres bl.a ved en festgudstjeneste den 22. marts 2020 i Vor Frue Kirke, hvor også dronningen som protektor for Bibelselskabet vil være til stede. Dronningen vil på det tidspunkt allerede have fået overrakt den nye Bibel op til udgivelsestidspunktet d. 20.3.20.
Bibelen er i dag oversat til ca. 500 sprog, og dele af den på over 2000 sprog. Bibelen på hovedsprogene er i dag lagt frem på de fleste hotelværelser, hvor det er den første bog, erhvervsmanden Asger Aamund ifg. eget udsagn rækker ud efter på sine rejser, hvad han formentlig ikke er ene om.
2020-Bibelen har sproglige forbedringer. I Markus står der om korsfæstelsen, at ”de der gik forbi, spottede ham” i 1992-oversættelsen. I 2020-Bibelen er ordet ”spottede” skiftet ud med ”hånede”, eftersom ”spotte” i dag betyder noget andet.
Derimod er det ikke en forbedring at oversætte det magtfulde ord ”Det er fuldbragt” (på græsk: kun eet ord: tetelestai) i Joh. 19:30 med: ”Nu er alt, som det skal være”. Den slags svækkede gengivelser vrimler det med i 2020-Bibelen.
2020-Bibelen har det også med at erstatte ordet ”synd” med fx ”fejltrin”, eftersom ordet ”synd” ikke er tidssvarende, men hvornår har det været det? Der er vitterlig bibelord, som Guds Ånd må oplyse os alvoren af, og som derfor må blive stående.
Det gælder også ordet ”nåde”, som hos 2020-Bibelen heller ikke er ”in”. Men det er, som en ven engang sagde: ”Vi behøver nåde for at forstå, hvad nåde er!”
Det er kritisabelt, når 2020-Bibelens oversættere læser noget ind i teksten, som ikke står på grundsproget. ”Vandbadet i ordet” (Ef. 5:26) bliver gjort til at blive ”gjort ren i vandet fra dåben”. Og i Tit. 3:5 hedder det: ”Vi blev født igen, da vi blev døbt og fik nyt liv ved Helligånden.”
Ordret fra græsk står der: ”Han frelste os ved genfødelsens bad og Helligåndens fornyelse”, men der står intet om dåb. Ligeledes får Nikodemus ifg. 2020-Bibelen i Joh. 3:5 at vide, at ”man bliver født igen ved at blive døbt og få Helligånden.” Men det er en fortolkningspåstand, der pludselig gør ”vand” til ”dåb”, hvad det i Bibelen ikke altid er.
Lyder det meget teknisk og indviklet? Min pointe er, at nok skal en ”fri” oversættelse være up-to-date og mundret, men skal stadig være tro mod grundteksten og ikke fortolke noget ind i den.
En grundregel er, at Bibelens bedste fortolker er Bibelen selv med den Ånd, som har indblæst den. Som skrevet står: ””Drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.” 2. Pet. 1:21.
I samme åndedræt må jeg som god lutheraner fastholde, at Bibelens vidnesbyrd først som sidst er et Kristus-vidnesbyrd, uden hvilket vi ikke har nogen Bibel. Han siger jo selv om de hellige skrifter: ”Det er dem, der vidner om mig!” (Joh. 5:39) og: ”I bogrullen er der skrevet om mig!” (Hebr. 10:7).