Gud og den lidende

Det er ikke første gang, at Leif Andersen, lektor på Menighedsfakultetet, udkommer med en bog om lidelsen og det ondes problem. Første gang var i 1987 med ”Gud, hvorfor sover du?” og anden gang i 2014 med ”Når Gud er tavs”. Begge bøger blev udgivet på Lohse. Nu er han så på markedet med den tredje bog om emnet, ”Gud og det onde”, denne gang udgivet af Bibelselskabet.

Man kan så spørge sig selv, hvorvidt der kommer noget godt ud af at blive ved med at traske rundt i det samme emne. Lidelsen bliver jo ved med at skære igennem marv og ben lige meget hvor mange ord, der bliver sagt eller skrevet om emnet. Findes det forløsende ord for den lidende, og bliver det lettere at komme til rette med Gud midt i lidelsen ved at læse en bog?

Jeg tror det ikke. Alligevel vil jeg vove den påstand, at hvis en bog på en eller anden måde kan give den lidende lindring, så er det værd at gå til Leif Andersens nye bog. Selvom den udgives i ”en serie af små fagbøger”, er den mere end en fagbog. Den er en omsorgsfuld håndsrækning til den lidende fra én, der selv kender til at bakse med at finde sig til rette med Gud, midt i lidelsen.

Befriet for svar

Bogen er dejlig befriet for forsvar for Gud og for svar i det hele taget. Leif Andersens ærlighed og nænsomhed er befriende og hjælper læseren til selv at være ærlig overfor Gud, også når vrede er den spontane reaktion på lidelsen. Han taler således om ”vredens bøn”, der kan være vejen til en fornyet tillid til Gud, der hvor tilliden er svær at holde fast.

Men mest af alt viser han hen til Jesus som den eneste, der kan vise os Guds elskende hjerte midt i lidelsen, han som er Guds ”egen kærlighed i kød og blod” (s. 49).

Befriende bibelsyn

Hos Leif Andersen møder man et bibelsyn, der er lige så befriende, som hans ærlighed, en tilgang til bibelen, der ikke bare favner én side af virkeligheden, men som kan leve med dens tilsyneladende modsætninger og netop i dem finde både en helhed og en trøst til mennesker, der har brug for at gribe fat i forskellige sider af Guds væsen for at kunne holde fast ved ham i lidelsen og ikke miste troen eller fortvivle.

Og så er Leif Andersens brug af sproget i sig selv en øjenåbner, som når han f.eks. om forholdet mellem Guds almagt og kærlighed skriver, at Gud ”faktisk ikke [kan] lade være at elske.

Så ”almægtig” er han ikke” (s. 94), eller når han skriver om, hvor man skal gå hen med sin anklage, når man oplever Gud selv som uretfærdig: ”Jeg må appellere til … øh, ja, til Gud. […] Gud må skaffe mig ret over for Gud. Gud er min forsvarer over for Gud” (s. 41).

Leif Andersen: Gud og det onde. 168 sider. 119,95 kr.
Bibelselskabet