COVID-19 tester din tro

Af Iben Thranholm

Før landet i marts lukkede ned på grund af faren for COVID-19 smitte var min sognekirke stuvende fuld hver søndag. Folk sad tæt op ad hinanden på kirkebænkene. Kom man lidt for sent, kunne det hænde, at man måtte stå op.

Efter genåbning ovenpå nedlukningen skal man i samme sognekirke nu bestille billet for at få adgang til søndagsmessen. Hver uge bliver jeg overrasket over, at der altid er billetter at få, også selvom det er i sidste øjeblik, jeg bestiller. Og hver søndag er der stadig tomme pladser.

Forleden læste jeg en artikel om, at kirkegangen i stater som Florida og Kentucky også er markant lavere end før COVID-19 epidemien. Det kan undre i et land som USA , hvor folk ellers traditionelt set strømmer til kirkerne under store kriser som for eksempel naturkatastrofer eller terrorangreb. Den samme tendens har vi set herhjemme. Bare ikke siden landet lukkede ned i marts måned.

Det ser ud, som om COVID-19 smitten er gået ind under huden på selv trofaste kirkegængere i et omfang, som verden ikke har set før.

Folk er simpelthen bange. Grebet af frygt. For sygdom og død. For kirkegængere, der kommer mest af vane, bliver epidemien måske en god undskyldning for at bruge søndagen på noget andet eller at se gudstjenesten online, når det passer ind i søndagens øvrige aktiviteter.

Har COVID-19 mon ændret vores forhold til kirke og tro?

Jeg hører til blandt dem, der ikke mener, at det ligeså godt at følge en gudstjeneste online hjemme i stuen som at gå i kirke. Det vigtigste i gudstjenesten er nadveren. Her kommer vi i direkte fysisk kontakt med Vorherre. Nadveren kan vi ikke modtage hjemme. Derfor skal vi afsted for enhver pris.

I de lande, hvor kristne forfølges af magthavere, risikerer de livet for at komme i kirke for at modtage Herrens legeme. COVID-19 er ingen dødsdom. Det er promiller, der dør af sygdommen. De fleste overlever. Mange smittede har slet ikke nogen symptomer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvordan kan det så være, at så mange i vores del af verden, hvor faren er minimal, er så skræmte, at de vælger at blive hjemme? Andre steder i verden risikerer kristne alt for at komme i kirke.
COVID-19 udgør en vis fare. Men det virker, som om frygten smitter langt mere end virus.

Vi skal selvfølgelig bruge vores sunde fornuft, men lad os fylde kirkerne igen i troen på, at Gud er vort liv.