De første pinse- menigheder på øerne
Simon Jacobsen fortsætter sin historiske gennemgang af, hvordan pinsebudskabet slog rod i Danmark. I denne uge fortælles om menigheder, der opstod på Fyn, Bornholm og øerne.
1920 – Evangelie- forsamlingen i Rønne
Karetmager Jens Folkertsen var den første prædikant i pinsebevægelsen på Bornholm.
Han trådte offentligt frem første gang i Rønne 1916. Den 10. december 1917 annoncerede Folkertsen med møder i sit hjem, Provstegade 4, og i Afholdshotellets lille sal.
I februar 1918 talte han på vækkelsesmøder i Frelsens Hær og Frimissionen, Rønne, på Gudhjem Afholdshjem og på Sandegården i Østermarie. I november talte han også i Knudsker Præstegårdssal.
Da der ikke længere var plads til alle mødedeltagere i hjemmene, indrettede Jens Folkertsen en mødesal i sit karetmagerværksted. Evangelisk Mødesal i Skolestræde blev indviet 1. pinsedag 1918 og blev samlingsstedet for pinsevækkelsen på Bornholm.
Bjørners på Bornholm
Anna og Sigurd Bjørner havde en møderække i Baptistkirken i oktober 1918, hvor der var fuldt hus, så nogle af møderne blev holdt i Hotel Phønix’ store sal.
Længe før mødetiden var den store festsal fyldt til trængsel; oppe og nede, på trapper og i korridoren stod folk stuvet sammen, endda måtte mange gå uden at komme ind.
Fra den 15. til den 21. januar 1920 var ægteparret Bjørner tilbage med en møderække på Hotel Phønix i Rønne, og også denne gang var salen fyldt til trængsel. Hver formiddag var Bjørners i Folkertsens sal i Skolestræde, og tirsdag og onsdag eftermiddag havde de også møder i Skolestræde.
Efter Bjørners besøg blev Evangelieforsamlingen Rønne officielt stiftet tirsdag den 27. januar 1920, og menigheden købte Folkertsens sal for 6.000 kr.
Jens Folkertsen var pinsemenighedens første forstander, men da han flyttede til København i 1920, blev G. W. Moegren forstander, og han efterfulgtes af Hugo Wuerster i 1922.
Menigheden blev i 1924 en apostolsk menighed, men en gruppe fortsatte i pinsevækkelsen og er i dag Pinsekirken Bornholm.
Der blev udgivet en jubilæumsbog ”Pinsekirken Bornholm gennem 100 år 1920-2020”.
Søstrene Thomsen på Lolland–Falster
Søstrene Frida og Frederikke Thomsen besøgte Nykøbing Falster i 1910 eller 1911, hvor de prædikede på friluftsmøder. De havde også bedemøder for dem, som blev fanget af budskabet.
I Nakskov var der en gruppe pinsevenner, og den norske prædikant G. Skellaug havde møder i byen tidligt i 1911.
Pinsedåb på Langeland
En af Barratts samarbejdspartnere, Harvold, missionerede på Langeland omkring 1910-1912.
Men der er ikke kendskab til anden pinsevirksomhed, indtil Aarhus Stiftstidende den 12. juli 1924 skrev om dåb ved Neppe Strand på Langeland, hvor en skovarbejder, hans hustru og deres voksne datter blev døbt.
En del tilskuere samlede sig, og der var sang og musik af menigheden.
Den norske missionær Gustav Iversen forrettede dåbshandlingen.
’Pinsemissionen’ i Odense
På sin rundrejse til danske provinsbyer besøgte Barratt Odense i oktober 1909 og holdt nogle dages møder.
I foråret 1910 kom Anna Lewini, København, for at evangelisere i Odense, Højby og Birkum. Hun havde også møder i Metodistkirken i april, men dette forbød metodistlederne i København.
I vinteren 1910-1911 missionerede Lewini også på Fyn.
Pinsemissionen i Odense annoncerede fra marts 1915 og i årene fremover. På Fyns Afholdshotel talte Lizzie Andersen søndag den 7. marts 1915, og sammen med hende prædikede Wilhelm Christiansen fra København.
Efterfølgende var der møder i salen Nørrebro 83 over gården i 1916 og frem til maj 1917. Menigheden flyttede til Albanigade 5, hvor den havde til huse 1917-18 og ændrede navn til Det Apostolske Trossamfund.
Navnet Pinsemissionen blev anvendt, da Max Pedersen talte i Forsvarsbrødrenes Bygning søndag den 11. marts 1917 og i Industripalæet søndag den 6. oktober 1919. Han tilsluttede sig Apostolsk Kirke og flyttede senere til Nyborg.
