To planeter vil danne ekstremt sjælden ’julestjerne’ i december

En konjunktion af Saturn og Jupiter vil den 21. december for første gang siden middelalderen ligne en smuk stjerne (illustrationsfoto).

Planeterne Saturn og Jupiter vil i år stå på række den 21. december i år, så der dannes en sjælden ”julestjerne”. Det vil være første gang, disse planeter konjugerer siden Middelalderen.

Ifølge erhversvmagasinet Forbes vil de to planetes ligne en ”dobbelt planet” og afgive usædvanligt meget lys. Sidste gang de to planeter stod på linje var den 4. marts 1226, forklarer astronomen Patrick Hartigan fra Rice University.

”Det er ret sjældent, at disse to planeter står på række; det sker en gang hvert 20. år. Men denne konjunktion er ekstremt sjælden på grund af planeternes tilsyneladende nærhed til hinanden.

Man skal helt tilbage til 4. marts 1226 for at se en tættere konjunktion mellem disse objekter, som kan ses på nattehimlen,” udtalte Hartigan.

Det sjældne syn vil kunne ses over hele kloden.

“Planeterne vil vise sig lavt på den vestlige himmel i omkring en time efter solnedgang set fra den nordlige halvkugle. De vil stå nærmest den 21. december, men man kan se dem hver aften i den uge.Selv om synet vil synke ned mod horisonten, vil det være lyst nok til at kunne ses også i tusmørke.

Det eneste, man har brug for, et et uhindret udsyn mod sydvest, og så skal man se mod sydvest fra omkring 45 minutter efter solnedgang, der hvor man befinder sig,” forklarer Forbes.
For at kunne se konjunktionen på nattehimlen har man brug for en stjernekikkert eller et astronomisk teleskop.

Astronomer overvejer, om Davidsstjernen, som beskrives i Mattæusevangeliet, var en usædvanlig sjælden tredobbelt konjunktion mellem Saturn, Jupiter og Venus. Det mente blandt andre den store astronom Johannes Kepler (1571-1630).


Artiklen fortsætter efter annoncen: