Verdensranglisten 2021 blev præsenteret online

På grund af corona-situationen måtte Open Doors præsentere den nye liste online den 13. januar. Medarbejdere præsenterede i korte indslag glimt af situationen for verdens forfulgte kristne, og en kirkeleder fra Nigeria besvarede spørgsmål fra deltagerne.

Formand for Netværk for tros- og religionsfrihed, Daniel Toft Jakobsen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, indledte lanceringen. Her sagde han blandt andet, at de forfulgte kristnes sag angår alle politikere på tværs af partiskel.

– Den borgerlige regering opprioriterede indsatsen, og det er ført videre af den nuværende regering, sagde Daniel Toft Jakobsen. Han fortalte også, at Netværket for tros- og religionsfrihed har haft møder med det kristne satellittv-netværk SAT-7 og en menneskerettighedsforkæmper fra Vietnam.

Forfølgelser i 74 lande

Generalsekretær i Open Doors, René B. Ottesen, præsenterede sin organisation, før han fortalte om tendenserne i den nye verdensrangliste.

– Der findes kun én kirke i verden, understregede han. Men mange steder i verden forfølges kirken, og 340 millioner mennesker verden over forfølges, alene fordi de er kristne. WWL (Verdensranglisten) rangerer kun 50 lande, men de 340 millioner lever i 74 forskellige lande.

WWL har vurderet forfølgelserne i 5 livssfærer, nemlig:
Den private,
Familien,
Den lokale,
Den nationale og
Kirke-sfæren.

WWL har tildelt forskellige points for hver af disse sfærer, og placeringen på listen viser landets samlede score.

Men det er ikke kun tal. Der er menneskeskæbner bag, påpegede René Ottesen. Han nævnede blandt andre ”Tuba”, som ”lever i Boko Harams baggård”.

Corona-pandemien

Pandemien har forværret de forfulgte kristnes forhold. Og hvor verdensranglisten tidligere har opereret med tre kategorier, hhv. en ekstrem, en meget alvorlig og en alvorlig forfølgelse, befinder alle de 50 lande sig nu i de to første kategorier.

Det skyldes blandt andet pandemien. Nogle steder vil muslimer således forklare pandemien med ordene: ”Allah straffer os på grund af de kristne!”

I det østlige Asien får kristne stadig sværere livsvilkår. Det gælder ikke mindst i Kina, hvor man har sat over en halv milliard overvågningskameraer op. Forklaringen er sikkerhedsregler under corona. Men de kristne oplever det anderledes!

Pandemien har også ført til øget arbejdsløshed, og i nogle lande bliver det kristne sundhedspersonale tvunget til at arbejde med coronapatienter uden værnemidler.

I Tyrkiet bliver flere kirker til moskeer, og kristne kommer i klemme i politiske konflikter. Det sker også i Mellemøsten, men disse lande omtales ikke blandt de 50, fordi forfølgelserne øges andre steder!

Kvindernes vilkår

Golriz Ghozati fra Open Doors fortalte om overgreb mod kristne kvinder i lande, hvor trosfriheden er under pres. Det er en dobbelt krænkelse, og der sker både fysiske og psykiske overgreb.

Kvinder fratages fx muligheden for uddannelse, sundhed og rejser og bliver ofre for æreskrænkelser.

Også Covid-nedlukninger rammer mange kvinder økonomisk.

Konvertitter er især udsatte. De kan tvangsindlægges på psykiatriske hospitaler eller tvinges til aborter. Kristne piger bliver kidnappet og tvunget til ægteskab med muslimer osv. Men vi kender langtfra alle disse skæbner.

– Der er et massivt mørketal, vi ser kun toppen af isbjerget. Ingen tager sig af kvinderne efter en katastrofe, fx hvis ægtemanden bliver dræbt. Jeg har selv været ansat i OD i otte år. Når jeg hører disse kvinders beretninger kunne det være min egen – jeg er jo både kvinde og konvertit, fortalte Golriz Ghozati. Hun tilføjede, at det er en god investering at hjælpe de forulgte kristne kvinder:

– Når vi hjælper kvinderne, er de med til at løfte lokalsamfundet. Og det kommer byen og hele landet til gode.

”Tuba” – gæst fra Nigeria

Kirkelederen fra Nigeria blev præsenteret under dæknavnet ”Tuba”. Han sagde blandt andet:

– Boko Haram og fulani-hyrderne angriber og dræber kristne, voldtager kvinder, brænder kirker og kristnes huse og gårde. Millioner er internt fordrevne. Kidnapning er dagens orden. Mange kirkeledere kidnappes og skal købes fri for store summer. Børn kidnappes og bliver børnesoldater eller bortgiftet. Der er også stor sult blandt de fordrevne i Nordnigeria.

”Tuba” fortalte også om et hjælpearbejde, som både kommer kristne og fattige muslimer til gode. Det skaber positive relationer og hjælper blandt andet fordrevne børn.

Samtidig fører nødhjælpen ofte til dialog med lokale muslimer. En ledende sheik har endda opfordret muslimerne til at se de kristne som venner pga. nødhjælpen.

På spørgsmålet, hvad danske politikere og kristne kirker kan gøre for kristne i Sub-Sahara, svarede ”Tuba”:

– Det er vigtigt at arbejde mere med kristne NGO’er, som arbejder med græsrødderne, fremfor regeringerne. Det er bedre at arbejde med gode kristne og muslimske ledere end med politikere, som har deres egen agenda.

Præster, som prædiker had, bør censureres. Også regeringer, som krænker tros- og ytringsfrihed bør holdes ansvarlige for det, fx. ved at offentliggøre det.

Især de fattige lande i Afrika skal have økonomisk støtte – ellers nytter det ikke at tale til dem. Mange er blevet terrorrister, fordi de kunne få en sæk ris!

Om den nuværende situation sagde nigerianeren:

– Jeg er meget bedrøvet og sorgfuld, fordi folk dør hver eneste dag. Vi giver mad til over 400 om dagen. Mange kommer og siger, at de ikke har fået mad i tre dage.Der er ressourcer nok i landet, men der skal lægges pres på myndighederne for at fordele dem og hjælpe folk.

Udviklingsministeren

Flemming Møller Mortensen (S) takkede Open Doors for deres arbejde med at anskueliggøre forfølgelsen af kristne og sagde:

– Religionsfriheden er truet mange steder i verden. WWL 2021 peger endda på, at COVID19 har øget forfølgelsen.

Det er især frustrerende, at det sker i lande, som Danmark støtter. Kristne er den religiøse gruppe, der i absolutte tal bliver mest forfulgt. Der er mange følelser og stor uvidendhed om dette, som det også fremgik af en megafon-undersøgelse i efteråret.

Regeringen påtaler sagen både multilateralt og bilateralt. Men der udestår en stor opgave, ikke mindst med at belyse problemerne, fastslog ministeren.

”Også vores ansvar”

Sognepræst Anders Michael Hansen talte om kirkens trossprog:

– Kun få danskere kommer i kirke Anden Juledag, Sankt Stefansdag, hvor vi fejrer kirkens første martyr. Dem var der mange af i Oldtiden. De blev mindet den 26. dec., også før vi begyndte at fejre julen dagen før.

I nogle lande fejrer kirkerne også de kristne, der er døde som martyrer året før.

Måltidet i kirken, nadveren, er det sted, hvor alle mødes ved samme bord. Det viser ligeværd. Det er en politisk provokation. Ved det tidligere fællesmåltid bar man overskydende mad ud til de trængende. For ingen kristen lever blot for sig selv. Andres lidelse er et fælles ansvar.

Som kristne brødre og søstre er vi i et lidelsesfællesskab med Kristus og med hinanden. Lider én, lider alle, som det også fremgår af Matt. 25, der læses i adventstiden. Her siger Jesus, at det, vi gør mod en af hans mindste, har vi gjort mod ham. De traumatiseredes traumer er vore traumer. Det, vi gør mod dem, gør vi mod Jesus selv. Det skal vi svare for på dommens dag.

Det er udfordrende at opleve den åndelige skat, som de forfulgte bærer på. Det fører til oplevelsen af en åndelig fattigdom hos mig selv. Er jeg villig til at ofre ligesom dem?

Når vi beder for de forfulgte og hjælper dem, får vi meget mere, end vi giver. Vi deler materielle goder og modtager åndelige goder fra dem.

Ved at tage ansvar for og bede for de forfulgte, bliver vi selv rigere, og de lærer, at de ikke er alene med smerten, undertrykkelsen og traumerne. Vi er i samme legeme, og i de forfulgte møder vi Jesus selv.

Når de er på grænsen af depression, er bønslivet altafgørende. Det er en åndelig inspiration for os, fastslog Anders Michael Hansen, som selv har mødt forfulgte kristne i Mellemøsten.

Spørgsmål til Verdensranglisten 2021

Nagorno-Karabakh

To af deltagerne i lanceringen af verdensranglisten spurgte til situationen i Nagorno-Karabakh.

Hvorfor er Aserbajdsjan ikke med på listen?

– Ved det ikke. Måske er scoren fra de kristne ikke høj nok. Men Aserbajdsjan er med i de 74 lande som nr. 61. Det er også en politisk situation. Men der har været langt flere hændelser i de første 50 lande.

Forbedret situation

Er religionsfriheden blevet forbedret nogen steder?

– Ja, i Sudan. Her har kristne fået mere frihed i forbindelse med en ”frihedsbevægelse” i landet.

Er der historier til inspiration fra lande, der har bevæget sig den rigtige vej på listerne?

– Kun få er så udtalte som det, vi ser i Sudan lige nu. Men der skal være plads til at fortælle de gode nyheder.

– Det er sjældent, at staten direkte udfører forfølgelsen. I Egypten er det fx. ikke regeringen, der angriber kristne, det gør muslimerne. Men de bliver ikke krævet til regnskab for det.

I Indien forudsættes det, at enhver inder er hindu. Der er ofte naboer, der angriber de kristne.

Forværring siden 80’erne

Er situation for kristne blevet bedre eller værre i tidens løb?

– Der er sket en markant stigning i forfølgelser siden slutningen af 80’-erne. Men indsamlingen af data er også blevet forfinet og tydeligere, idet Open Doors samarbejder med akademikere. Budskabet er, at antallet af kristenforfølgelser forstærkes.

Nordkorea

Hvordan er situationen i Nordkorea?

Der er kun sparsomme oplysninger. Men situationen for de kristne er slem. Landet har været på førstepladsen gennem mange år. En kristen nordkoreaner kan ikke fortælle sine børn om troen – de bliver udspurgt i skolen, og kristne straffes i tre led (bedsteforældre, børn og søskende).
Alligevel siges antallet af kristne i Nordkorea at vokse. De har et enestående mod!

Hjælp via kirker

Yder OD kun hjælp til kristne?

– Som ”Tuba” siger det, vil vi gerne række ud, også til dem, der måske vil kristne det ondt. Det skaber bro og måske også diaolog. Traumecentre på grænsen mellem Syrien og Irak oplever, at især muslimske kvinder søger hjælp. Vi prioriterer kristne, men det udelukker ikke hjælp til andre.

Når vi styrker en kirke, vil denne kunne række ud også evt. til folk, der vil den det ondt…

Forfølgelse i Vesten

Ser vi forfølgelse af kristne i Vesten?

– Vi skelner mellem forfølgelse og diskrimination. Det ser vi ikke i Vesten. Men vi kan tale om de angreb, vi har set i Frankrig. Det er en konflikt, som kan minde om det, der ellers ses i OD.

Sekulær intolerance retter sig mod holdninger, der ikke er politisk korrekte, men som burde være tilladt i et demokratisk samfund. Det sker også i vort eget land.

Nigeria beder og faster, beder, faster og samler ind

Den nigerianske kirkeleder ”Tuba” deltog i lanceringen fra et internet, som flere gange satte ud. Han besvarede spørgsmål og fortalte om situationen for de kristne, som forfølges af terrorgruppen Boko Haram og ekstremistiske fulanihyrder:

– Skyldes konflikten økonomiske eller religiøse årsager?

– Boko Haram ønskede et kalifat, men fulanihyrderne har også et økonomisk/socialt motiv. Nogle er immigreret fra andre lande. Nogle er religiøse og ønsker en muslimsk stat, andre er bare hyrder. Nogle missionærer i det nordlige får stjålet deres kvæg.

– Vi beder og faster og beder og faster, og vi skaffer penge. Sidste måned betalte vi over en million i løsepenge. Det gør folk fattige. Vi har ikke den slags penge, især ikke under Covid. Det er virkelig ondt og meget svært for mange ledere. Vi har kun Gud. Vi beder og faster, og det er nærmest en livsstil.

Mere handling

Under lanceringen blev der udtrykt glæde over samarbejdet med Udenrigsministeriet. Men der er brug for mere handling og indsats for verdens forfulgte kristne uanset parti-farve.

– Rasmus Prehn lovede i 2019, at religionsfrihed skulle tænkes ind i samarbejdsaftaler. Det håber vi, at vore politiske venner vil arbejde for. Danmark sidder nu i FNs menneskerettighedsråd, men vi gør ikke opmærksom på, hvad der sker for kristne i verden.

– Kun Pakistan, Indonesien og Sydkorea har fået påtaler. Men hvad med Saudiarabien, Nigeria og Tyrkiet? Der er masser af arbejde for politikere som Daniel og andre, lød det fra deltagerne i lanceringen.

Tal fra WWL 2021

Alle tal er kun registrerede begivenheder – de reelle tal er formentlig (langt) højere. Tal fra 2020 i parentes.

• 4.761 kristne dræbt som følge af deres tro (2.983).

• 4.488 kirker og kirkelige bygninger blev lukket af myndighederne eller angrebet. Heraf var de 3.088 i Kina – med i dét tal er de kirker, som har fået fjernet korset fra deres kirke (9.488).

• 2.813 kristne blev fængslet uden retssag (3.420).

• 1.710 kristne blev bortført (1.052).

• Flere end* 20.000 kristne blev udsat for fysiske eller psykiske skader som følge af deres tro, inklusiv tæsk og dødstrusler (14.645).

• Flere end* 6.400 huse og andre ejendomme ejet af kristne blev angrebet, butikker ikke medregnet (3.315).

• Flere end* 2.200 butikker ejet af kristne blev angrebet (1.979). (*Det er symbolske tal, som er store underdrivelser i forhold til det reelle antal pga. pandemien)