Hvad betyder det, når manden velsigner mig i Jesu navn?

Kære Orla Lindskov

Jeg har fået lyst til at skrive til dig på grund af noget, som nu er hændt flere gange inden for det sidste halve år.

Jeg er en kvinde på 48 år. Jeg tilhører en ret stor folkekirke i Københavns-området. Jeg lever med en muskelsvind-sygdom, som godt nok heldigvis er i langsom udvikling. Men jeg mærker alligevel, at det går den forkerte vej.

Jeg har tidligere været meget aktiv i vores store sognekirke som frivillig, mest i køkkenet. Det har givet mig mange nye venner. De er så også blevet bekendt med min lidelse.

Jeg har været nødt til at fortælle de andre frivillige om min lidelse, da jeg ikke magter at hjælpe til så meget som tidligere. Ellers har jeg ikke fortalt det til nogen i kirken, da jeg ikke synes, at det er noget, jeg ønsker udbredt.

Men nu til det, der er hændt mig flere gange indenfor det sidste halve år:

Der er en ældre, høflig herre i kirken. Han kommer trofast til gudstjenesterne og til alle andre anledninger. Jeg tror, at han er over de firs. Jeg har aldrig fortalt ham mit navn.

Jeg har altid været flink, smilende og venlig overfor ham, når jeg serverede kaffe for ham. Han minder mig nemlig om min egen søde, rare bedstefar, som nu desværre er død.

De fleste i kirken kender omtalte mand, i hvert fald alle i køkkenet. Jeg har også spurgt mig lidt for i køkkenet om ham. Mine køkken-veninder siger, at han er meget troende. De siger også, at han i mange år tilhørte en Pinsekirke. Men så har han nu meldt sig ind i Folkekirken.

Hver gang jeg kommer forbi ham, hilser han på mig med et let buk. Han holder selvfølgelig afstand.

Så siger han mit navn med et ”kære” foran, og så siger han, at han velsigner mig. Nogle gange siger han, at han velsigner mig i Jesu Kristi navn. Jeg bliver lidt forvirret af det, for jeg ved ikke, hvad jeg skal svare tilbage.

Jeg har spurgt mine køkken-veninder, om de har en forklaring. Men de siger blot, at han taler på den måde. fordi han kommer fra Pinsekirken.

Orla Lindskov, hvad tror du om det?

Jeg vil være taknemmelig, hvis du vil bede for mig og evt. sende mig en salvedug. Vil du bede om, at min muskelsvind må stoppe med at udvikle sig og bede om, at den helst må forsvinde helt.

Venlig hilsen
Kvinden med muskelsvind.

At velsigne er at ønske nogen alt godt fra Gud

Kære kvinde med muskelsvind

Jeg vil med glæde bede for dig, og jeg har også sendt dig den ønskede salvedug.
Men nu til det med at velsigne:

Når den ældre mand siger, at han velsigner dig, eller han siger, at han velsigner dig i Jesu Kristi navn, så kan du give ham et smil tilbage og sig: ”Tak i lige måde.” – – Så enkelt kan du gøre det.

Hvis man lærer en person at kende, og man kommer til at sætte pris på vedkommende person, så er årsagen ofte, at man har modtaget noget godt fra ham eller hende.

Det er nok det, den ældre mand har oplevet fra dig ved din servering og ved dine smil.

Han har sikkert oplevet din væremåde som en opmuntring, og du har givet ham glæde.
Den ældre mand har så efter en tid fået lyst til at give dig noget tilbage. Det gør han ved at ønske noget godt for dig.

Så er vi ved det, der hedder velsignelse og velsignelse i Jesu Kristi navn.
Den ældre mand har ved at velsigne dig taget dig med ind i sit Guds-forhold.

Det, at tænke et andet menneske med ind til Gud og at velsigne et andet menneske i Jesu Kristi navn, det bringer noget langt dybere med sig.

Det, den ældre mand herved ønsker for dig, er faktisk alt godt fra Gud til dig.

Velsignelse er en virkelighed, en åndelig virkelighed. Velsignelse er ikke et tomt ønske, som når vi siger: ”Bare det vil blive godt vejr!”

– For når vi fx siger det, så ved vi godt, at vi overhovedet ingen indflydelse har på vejret.
Velsignelse er noget meget mere. Vi får noget ved at blive velsignet af andre. Vi får især noget, når velsignelsen sker i Jesu Kristi navn.

Det, den velsignede får, er direkte fra Gud. Det kan være fred, glæde, beskyttelse og meget mere…
At velsigne er at leve i den virkelighed, hvor Gud er. Mon ikke den ældre mand lever netop der. Det tror jeg.

Tænk på, at Jesus velsignede sine disciple, før han skiltes fra dem. Og før det lærte Jesus sine disciple, at de skulle velsigne.

Kære kvinde med muskelsvind, du velsigner faktisk tilbage, når du svarer den ældre mand med et ”I lige måde.”

— Men du kunne måske tilføje: – ”Jeg velsigner også dig.”

Det ville den ældre mand sikkert tage imod med stor taknemmelighed. Jeg tror, det ville gøre ham glad og varme ham indvendigt.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov