Psykisk lidelse og medicin

De fleste troende bruger medicin for fysisk sygdom efter lægens anvisninger uden at tvivle på fornuften i det eller have anfægtelser over, om det er mangel på tro eller uåndeligt.

Når det drejer sig om psykisk sygdom, er der mere tvivl. Når den syge har det dårligt, skyldes det så mangel på tro? Eller ligefrem synd? Eller kunne han være plaget af en ond ånd?

Den syge selv kan have så forvrænget en opfattelse af virkeligheden, at han ikke kan se, at han er syg, og derfor modsætter sig medicinering.

Jesus bad for de syge, og de blev helbredt. Jacob skrev, at vi skal tilkalde de ældste og bede for de syge, og de skal blive raske. Samtidig fremgår det af Ny Testamente, at man også på den tid forholdt sig til sygdom på praktisk vis. Den barmhjertige samaritaner rensede sårene med vin og smurte dem med olie. Timoteus skulle drikke vin for sin dårlige mave.

Jeg har i årevis arbejdet med patienter med alvorlige psykiske lidelser: depressioner, bipolar lidelse (tidligere manio-depressiv lidelse), skizofreni, svære angstlidelser som OCD, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser.

Vi behandler med medicin (psykofarmaka), ECT og TMS og vægter højt, at patienterne må træne i at rumme deres følelser og mestre livet. Personalet samtaler og støtter, der arbejdes med fysiske aktiviteter og beroligende tiltag som kugledyne og trykmassage.

De fleste af disse patienter er ikke i stand til at føre et normalt liv uden medicin, og nogle går til grunde, hvis de ikke får medicin. Det er en daglig kamp for personale og pårørende at få en fælles forståelse med patienterne om vigtigheden af medicinering.

Nogle vil helst ‘klare det selv’ uden medicin, andre mener ikke, at de er syge, og så giver det ingen mening at tage medicin.

Andre oplever bivirkninger, og vi arbejder konstant på at finde de bedste præparater, så bivirkningerne er så få og lette som muligt.

Nogle tror, at psykofarmaka dæmper alle følelser. Det forholder sig ikke sådan med antidepressiv medicin.

I en depressiv tilstand har man for lidt af de gode følelser som glæde og fred og for meget af de svære følelser som skyld, skam, angst og vrede. Antidepressiv medicin hjælper til at oprette balancen, så man atter kan mærke glæde og interesse. Skyld og skam finder et realistisk leje igen.

Det er samtidig vigtigt, at man bruger denne effekt af medicinen til at tænke nuanceret igen, begynder at lægge mærke til det gode i livet og bevidst vælger at være taknemlig. Her er pårørende, behandler og psykolog en uvurderlig støtte.

Patienter med skizofreni eller bipolar lidelse
har ofte brug for livslang medicinering.

Nogle tror, at psykofarmaka er misbrugsstoffer, fordi de har en virkning på hjernen, og at de bliver afhængige af dem. Der er en enkelt gruppe af psykofarmaka, benzodiazepiner og sovemedicin, som kan give afhængighed.

Man får brug for større og større mængder af stoffet for at få effekten, og hvis man pludseligt ophører med indtaget, får man abstinenser. Disse præparater anvendes i psykiatrien kortvarigt ved svær uro og angst, og Sundhedsstyrelsen har fastlagt, at der skal være en plan for ophør af behandlingen indenfor få uger.

Øvrige psykofarmaka er ikke afhængighedsskabende. De doseres fast med vurdering af effekt og bivirkninger. Hvis de seponeres (stoppes) brat, kan det dog medføre ubehagelige symptomer, oftest i nogle dage.

For antidepressiva drejer det sig om depressionslignende symptomer, og der kan være influenzaagtige symptomer, alt sammen i nogle dage.

I psykiatrien planlægger vi seponering af medicin sammen med patienten.

Ved depressioner skal behandlingen fortsætte i et år, hvis det er første gang, 2 – 5 år, hvis det er anden gang, og ved flere tilbagefald vil man ofte tilråde livslang behandling. Kroniske depressioner er skadelige for hjernen.

Man ser skrumpning på hjernescanninger af det område, som hedder hippocampus. Det er et vigtigt område for hukommelsen. Opmærksomhed og overblik påvirkes også af langvarig depression.

Patienter med skizofreni eller bipolar lidelse har ofte brug for livslang medicinering.

Antipsykotisk medicin dæmper hallucinationer – hvad det jo skal – men det dæmper også følelseslivet, så alt bliver mere gråt. Den bivirkning er udtalt ved ældre præparater og væsentlig mindre ved nye præparater.

Der er derfor fra Sundhedsstyrelsen retningslinjer for, at man skal afprøve de nye præparater, og hvis man med dem ikke kan få tilstrækkelig effekt, må man gå til de mere bivirkningstunge midler.

Nogle patienter og pårørende tror, at når medicinen har bivirkninger, er det giftigt, og så skal man da være dum for at tage det. Hertil må siges, at psykofarmaka er væsentligt mindre giftige end fx kræftmedicin.

Faktum er, at mennesker med svær psykisk lidelse lever 10 – 15 år kortere i gennemsnit end andre. Det skyldes ikke medicinering, men utilstrækkelig behandling af den psykiske sygdom og af fysiske lidelser.

Hvis patienterne er stabilt medicinerede, går det væsentligt bedre. De patienter, som ikke er velmedicinerede, bruger ofte alkohol og stoffer til at dæmpe deres symptomer, og det er skadeligt og koster år af livet.

Efter indførelsen af de nyere antidepressive midler omkring 1990 er selvmordsraten halveret i Danmark.

Gør det nogen forskel at være troende, når man har en psykisk sygdom?

For nogle kan det være sværere at have en psykisk lidelse end for ikke-troende. En ældre dame var svært deprimeret og overbevist om, at hun havde syndet mod Helligånden. Det var slemt nok i sig selv, men hun tænkte, at så kunne hun ikke komme i kirken og ikke blive begravet!

Andre kan ikke mærke Guds nærvær og er forpinte af det. Eller man oplever sygdommen som Guds straf.

De fleste svært syge har problemer med opmærksomhed og koncentration. Ofte kan de kun læse et par linjer eller bede en ganske kort bøn, før tankerne er et andet sted.

En patient har fortalt, at hans venner i bibelkredsen
sendte sms’er med bibelvers og små opmuntringer.
Det blev en stor trøst i alt det svære.

En tidligere patient har fortalt, hvordan hans venner i bibelkredsen trådte til og sendte sms’er med bibelvers og små opmuntringer. Det blev en stor trøst i alt det svære at være inkluderet i fællesskabet på den måde. Besøg var også en glæde, men han kunne kun koncentrere sig kortvarigt om samtalen.

Nogle få patienter har oplevet en åbenbaring midt i deres sjæls mørke og har erfaret, at Gud elsker dem, og at synd og skam er sonet. Derefter er depressionen hurtigt aftaget.

Andre søger en mening med sygdommen og med deres liv og kommer langsomt til tro og får et mere stabilt liv med fællesskab og indhold.

Mange patienter kan kun koncentrere sig kortvarigt om at bede, men det er en trøst og hjælp, at andre beder for og med dem.

Jeg ønsker med denne kronik at belyse lidt af kompleksiteten for de af vore medmennesker og deres pårørende, som er udfordret af psykisk sygdom og de lidelser, der følger med.

Mange års erfaring har tydeliggjort værdien af psykofarmaka. Medicinen suppleres med undervisning, støtte og vejledning.