Den første kirkehistoriker fandt et brev fra Jesus

Det er velkendt, at Jesus aldrig skrev et manifest. Vi har i Bibelen de fire evangelier, der både er biografier, referater af taler og gengivelser af dialoger mellem Jesus og dem, han mødte i sit liv. Men det er ikke Jesus selv, der har ført pennen. Det har enten disciplene selv (Matthæus og Johannes) eller betroede medarbejdere (Markus førte pennen på Peters vegne, og Lukas for Paulus m. fl.).
Der er dog måske en enkelt undtagelse…

Det er hævet over enhver tvivl, at der i Palæstina på Jesu tid var et sammenrend af forskellige kulturer – blandt andet i kraft af, at Romerrigets infrastruktur og velstand gjorde det nemt og attraktivt for rejsende fra andre kulturer at gøre forretninger af både erhvervsmæssig og politisk karakter.

Pinsedag var der således i Jerusalem et sammenrend af mennesker fra det nuværende Tyrkiet, Iran, Irak, Egypten, Libyen og sågar helt fra Rom. Det er derfor også hævet over enhver tvivl, at der er gået mange beretninger om begivenhederne i Palæstina ud i både middelhavsområdet og mod nord og mod øst.

Så når kirkehistorikeren Euseb omkring år 300 beretter om, at der på hans tid i byen Edessa – 16 dagsrejser fra Eusebs bopæl i Cæsarea – ligger en korrespondance mellem Jesus og Edessas konge Abgar 5., er det ikke helt utænkeligt.

Derudover er der nogle oplysninger i korrespondancen og i Eusebs beskrivelse, som kan faktatjekkes op imod Bibelen, og hvad vi ellers ved om Mellemøsten på dette tidspunkt.
Ægte eller uægte?

Normalt bliver korrespondancen mellem Jesus og Abgar karakteriseret som en nytestamentlig apokryf. Altså skrifter, der foregiver at beskrive forhold på Jesu tid, men hvis sandhedsværdi er begrænset.

Der findes en række skrifter af den type, som fra tid til anden får særlig opmærksomhed. Det gælder blandt andre Paulus’ Gerninger og Thomas Evangeliet – det første kaldte Euseb ‘uægte’, og det andet ‘kættersk’, ‘forfejlet’ og ‘gudløst’. Euseb forholder sig imidlertid langt mere positivt til korrespondancen mellem Jesus og Abgar.

Religiøs og militær elite

At Jesus fik tilhængere eller positivt interesserede blandt samfundets elite, er der belæg for i evangelierne:

Synagogeforstanderen Jairus, som bor på vestsiden af Genesaret Sø, beder Jesus om at helbrede sin syge datter, som i mellemtiden når at dø. Officeren i Kapernaum beder Jesus om at helbrede sin tjener. Endelig er Josef fra Arimatæa også værd at nævne: Han er et velstående medlem af jødernes øverste råd Sanhedrin og stiller sin egen grav til rådighed for Jesus.

Abgar bliver syg

Abgar er ifølge Euseb “en meget berømt hersker over folkene på den anden side af Eufrat”. Med hvad vi ellers ved om Abgar 5. placerer det ham i kongeriget Osröene, som mod vest havde floden Eufrat, som en naturlig grænse til det voksende romerske rige. Abgar 5. var konge i to omgange: 4 f. Kr. – 7 e. Kr. og 13 – 50 e. Kr. Han bliver imidlertid ramt af en frygtelig lidelse, som han er ved at dø af. Han havde ifølge Euseb hørt meget om Jesus og sender derfor en kurér afsted med et brev.

”Der er heller ikke nogen mystiske eller mytiske træk i korrespondancen.
Den er sammenlignet med andre apokryfer relativt kedelig og triviel,
hvilket taler for dens troværdighed.”

At dømme efter brevet er Abgar meget vidende om Jesu gerninger: “… efter hvad man siger, får du blinde til at se, lamme til at gå, renser spedalske, uddriver onde ånde og dæmoner, helbreder dem, der er plaget af langvarig sygdom, og oprejser døde”.

Dernæst spekulerer han på, om Jesus mon er steget ned fra himlen eller er Guds søn. Han er måske mere vidende om den Messias, som jøderne ventede, end man skulle tro. Han tilføjer:
“Derfor skriver jeg nu og beder dig skynde dig til mig og helbrede den lidelse, jeg har.”

Herefter sender Abgar en kurér afsted med brevet til Jesus.

Vent

Jesus svarer Abgar – først med en saligprisning: “Salig er du, der har troet på mig uden at have set mig.” Det minder temmelig meget om det, Jesus siger til officeren i Kapernaum: “Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel” (Matt. 8, 10). Og hvad Jesus siden siger til tvivleren Thomas efter sin opstandelse: “Salige er de, som ikke har set og dog tror.” (Joh. 20, 29)
Dernæst afviser Jesus at tage til Edessa med henvisning til den opgave, han har. Han lover dog, at efter han er blevet taget op “til ham, der sendte mig”, vil han sende en af sine disciple.

At Jesus så udtrykkeligt beskriver, at han skal opfylde alt det, han er sendt for, er ikke bemærkelsesværdigt. Det sker også flere gange i evangelierne.
Det bemærkelsesværdige er imidlertid formuleringen “taget op”. I Johannesevangeliet læser vi formuleringer som “går bort” og “går til Faderen”, der beskriver Jesus’ endelige bortgang, altså himmelfarten.

Der er ikke noget i evangelierne, der så specifikt antyder, hvordan bortgangen skal foregå. Det er ikke desto mindre i tråd med, hvordan evangelierne siden beskriver himmelfarten.

Abgars ønske opfyldes

Euseb fortæller, at der sammen med brevene er tilføjet en kommentar på syrisk, der fortæller, hvad der siden skete.

Apostlen Thomas sender disciplen Thaddaeus til Edessa. Thaddaeus var ifølge Euseb en af de 70 disciple, som Jesus sendte ud til byer, hvor Jesus selv endnu ikke havde været.
Thaddaeus besøger Abgar, som spørger: “Er du virkelig discipel af Jesus, Guds søn, som har sagt til mig: ‘Jeg vil sende dig en af mine disciple, for at han kan helbrede dig og give dit evigt liv’?”

Thaddaeus svarer:

“Fordi du så stærkt har troet på ham, der sendte mig, er jeg blevet sendt til dig.”

Abgar fortæller, at han havde i sinde at tage til Jerusalem for at beskytte Jesus, hvis det ikke havde været af frygt for romerne, som trods Abgars kongedømme havde været en for stor mundfuld.

Thaddaeus beder derefter for Abgar, som bliver helbredt. Også andre i Abgars hus bliver der bedt for, og Thaddaeus fortæller dem om Jesus.

Beretning gentages

Det er ikke kun Euseb, der fortæller om korrespondancen mellem Abgar og Jesus. Også den kvindelige pilgrim Egeria beretter i brevet Peregrinatio – også kendt som Egerias pilgrimsrejse – fra ca. 380 om brevene mellem Abgar og Jesus – uden at nævne Euseb i den forbindelse.

Hun fortæller, at hun i Edessa møder en biskop, som fortæller om kong Abgar, som troede på Jesus uden at have mødt ham – og som sendte et brev med kurér til Jesus og fik svar. Dernæst fortæller biskoppen hvilken betydning, brevet fra Jesus har fået for byen.

Egeria omtaler altså brevet uden at nævne Euseb, men derimod en biskop. Dette er altså en kilde, der uafhængigt af Eusebs kirkehistorie omtaler korrespondancen. Det er bemærkelsesværdigt.

Blev Euseb narret?

Kritikere mener, at Euseb, som er den primære og ældste kilde til historien, har taget fejl af Abgar 5. og Abgar 8.
Sidstnævnte var konge af Osroëne fra 177 og til sin død i 212 og menes at være manden bag, at Osroëne, som i mellemtiden var blevet en romersk provins, blev et kristent samfund. Euseb