Skal Gud ud af biologilokalet?

Debatten raser om læseplanen for biologi.Det er farligt at røre ved humanismens arvesølv: udviklingslæren, og reaktionerne kom prompte.

Birthe Rønn Hornbech

Pædagogisk Forening (Foreningen af Kristne Friskoler) skabte igen røre i den undervisningstraditionernes andedam, da de præsenterede en ny læseplan for biologi, som Udfordringen skrev om i sidste uge. Her lader de Intelligent Design-teorier indgå.
– De fromme ser deres snit til at begrænse fornuftens og videnskabens indflydelse, skriver Berlingske Tidendes Lars Hedegaard.
– Gud skal ud af biologilokalet. Tro og viden er helt forskellige områder, og derfor er det uheldigt, når kristne friskoler ønsker at undervise i intelligent design, skriver Birthe Rønn Hornbech i Kristeligt Dagblad.
– Man kan godt få den ukristelige tanke at netværket af kristne friskoler vil afskaffe troen, når man læser skolelederen for Københavns Kristne Friskole, Finn Mesters, oplæg til en ny biologiundervisning i skolen, når han foreslår at supplere biologiundervisningen med undervisning om intelligent design, teorien om, at en intelligens står bag verdens skabelse udtaler hun.

Fundamentalister

En seminarielærer udtalte til Kristeligt Dagblad, at Intelligent Design ikke har noget med videnskab at gøre, skriver Indre Missions Tidende.
Politiken præsenterer Intelligent Design som amerikanske fundamentalisters forsøg på at bevise Gud. Samme sted siger formanden for Biologforbundet, at Intelligent Design kun baserer sig på tro og gamle bøger.
I virkeligheden er de ”funamentalistiske” videnskabs folk, der samler sig om Intelligent Desigen, seriøse doktorer og professorer, og ikke alle er kristne. Men de har det til fælles, at de ikke vil lade sig begrænse af den ramme, der siger, at udviklingslæren er den eneste sande forklaring.