A21 – March mod slaveri

Walk For Freedom foregik den 15/10 i mange af verdens storbyer. Foto: March i Oslo, 2016 af Ingunn Marie Ruud, KPK.

Pandemien har gjort det lettere for menneskehandlere at operere i det skjulte, både på de sociale medier og det mørke internet. Sidste weekend markerede titusinder af mennesker verden over kampen mod moderne slaveri med en stille march.

Det oplyser lederen af den norske organisation A21, Sanan Weststeyn, ifølge Kristelig Pressekontor.

– Coronapandemien har gjort det vanskeligere at arbejde mod menneskehandel. Samtidig har pandemien givet bagmændene mulighed for at operere i det skjulte, endnu mere end før, siger Sanan Weststeyn.

Australske Christine Caine, der er evangelist og debattør, startede A21 i 2008.

A21-kampagnen blev startet i 2008 af den australske aktivist, evangelist, forfatter og foredragsholder Christine Caine, som er tilknyttet Hillsong-bevægelsen. NGO’en A 21 har nu kontorer i 14 lande, hvorfra de oplyser om nutidens slaveri i form af seksuel udnyttelse, hvervning af børnesoldater og tvangsarbejde.

Menneskehandel indbringer årligt på verdensplan omkring 1.300 milliarder norske kroner. Ifølge A21 bliver kun 1 procent af ofrene for menneskehandel reddet. I Skandinavien anslås det, at omkring 33.000 mennesker bliver udnyttet, mens tallet på verdensplan menes at ligge mellem ca. 30 millioner og 40 millioner.