Folkekirken vil af med stress
I Viborg mærker de presset så voldsomt, at biskoppen har kaldt ind til en undersøgelse af stressens omfang. Stiftet kortlægger arbejdsmiljøet blandt præster og øvrige ansatte i de enkelte sogne.
– Stressproblemerne og andre arbejdsmiljøproblemer i Folkekirken bunder i, at der i dag er så mange singlearbejdspladser – som præst, kordegn eller graver. Og at de enkelte medarbejdere har forskellige arbejdsgivere – enten ministeriet eller det lokale menighedsråd, siger biskop Karsten Nissen, Viborg, til Ritzau.
I Haderslev stift mærker man også, tiden er moden til at tage udfordringen op. 40 provster, præster og en biskop var mødt op til temadag 8. november med emnet: Forsvarer du Gud eller forsvarer Gud dig? – om udbrændthed og en medicin mod den.
– Opbakningen er overvældende, siger biskop Niels Henrik Arendt. Han fik en opfordring fra tillidsmænd i stiftet blandt præsterne til at arrangere denne dag og greb anledningen. Sygehuspræst Preben Kok og Jeanette König står bag sammen med sognepræst Lone Vesterdahl. De holdt også de tre oplæg på dagen.
Biskoppen er opmærksom på arbejdsvilkårene. Derfor vil de nye præster blive undervist i grænsesætning og ordentlig arbejdstilrettelæggelse fra nytår.
Spørger man ind bag, hvorfor de deltagende præster er med, dukker virkeligheden op. En fortæller, han er med, fordi sjælesorg interesserer mig
og fordi min kone har været langt ude i tovene. De tre oplæg bar også præg af dybt personlige oplevelser, som var tænkt for at åbne salen op for at være ærlige om deres behov for at dele liv.
– Det giver mening at være præster for hinanden, siger Lone Vesterdahl fra Bramdrupdam kirke. Hun spørger efter et rum, hvor man kan dele præstens nære trængsler.
– Hvem er din præst, præst? Præster har selv brug for samtaleforløb, fordi den, der har mange i sjælesorg, har brug for megen sjælesorg.
– Psykologerne går ud i livsudfordringernes store hav, fortæller sygehuspræst på Vejle Sygehus, Preben Kok. Vandet bliver dybere og dybere, men vi ved, den første revle kommer om få øjeblikke. Derfor er vi rolige. Sådan også ved anden og tredje revle. Den gode psykolog bliver på tredje revle for at have fast grund under fødderne. Præsten fortsætter!, fortæller den tidligere købmand med store armbevægelser.
– Livet fører os ud over de revler, hvor der ikke er kontrol. Derude ligger udbrændtheden, fordi vi ikke er gode nok. Det er vi aldrig. Ude over den tredje revle er der kun tro tilbage. Det er den ressource, vi præster kan tilbyde, hvor andre giver op. Psykologen kan bevise. Den troende kan kun leve af overbevisning, siger Preben Kok.
Mennesker prøver at holde fast i Gud med arme og ben.
– Det er spild af tid. Fyr Gud! Slip Ham, for så er det spændende at se, om han holder fast i os. Han har selv sagt, at vi skal modtage Guds Rige ligesom et lille barn. Og et lille barn vil aldrig spørge pænt om et glas vand. Det skriger!
– Hver gang jeg møder situationer på sygehuset, som jeg bare ikke kan bære, går jeg ned på kontoret, bøjer knæene og råber til Gud: Hvorfor skal jeg gå og rydde op i dit svineri? Det her er ikke er min sag, men din sag!
– Hvis ikke vi tillader os at være ligeså spontane som børn, opdager vi ikke, hvor stor Han er, slutter sygehuspræsten fra Vejle.
