Blå Kors tilbyder kriminelle alkoholbehandling i fængslet

I forbindelse med Blå Kors’ landsmøde den 23. maj inviteres Kriminalforsorgen nu til en videre drøftelse af mulighederne for at udvide samarbejdet. Formålet er dels at få nedbragt antallet af misbrugere der kommer i kontakt med Kriminalforsorgen, og dels at få hjulpet de misbrugere som allerede sidder i fængsel.
Ifølge en nyligt offentliggjort rapport har hele 56 procent af de kriminelle haft et misbrug af hårde stoffer, alkohol eller hash, før de kommer i kontakt med det kriminelle system.