Et utroligt bønnesvar

Tidligt en forårsmorgen først i 90’erne var en af mine gode venner på vej til arbejde i et lakseopdrætsbrug. Denne søndag morgen havde han ansvaret for, at laksen i ringene blev passet og fik det nødvendige foder. Disse ringe var placeret tæt ved den lille bygd Øravik.

Humøret var ikke det bedste, den økonomiske krise var på det højeste, og aftenen før havde han konstateret, at alle økonomiske midler var opbrugt. Hans sidste arbejde var at rengøre fryseren, som var så godt som tom. Opgivende havde han afsluttet med et råb til Gud om at gribe ind. Frygten for at familien kom til at sulte ville snart være en realitet.

Køreturen varede ca. 10 minutter. Først ind i bunden af fjorden, så udad igen på den modsatte side. Ud for den lille bygd er der en lille sandstrand, 2-3 minutter derfra ventede laksene utålmodige efter deres fodermester.

Pludselig blev han opmærksom på noget mærkeligt, som foregik på den ellers stille strand. Kunne det være en ensom hval, som lå og kæmpede for at rive sig løs? Jamen, det kan ikke passe, var hans første tanke, hvaler er jo flokdyr, de kommer ikke alene ind på en strand.
Men det var en hval! Alene på stranden kæmpede den sin sidste desperate og udsigtsløse kamp for at rive sig løs igen.

Som et lyn kørte han ud til opdrætspladsen for at finde redskaber til at aflive og partere Guds store og personlige gave med. Da det var tidligt søndag morgen, kom de første mennesker først forbi, da han var færdig med at partere hvalen. Resten af dagen delte han velsmagende hvalkød og spæk ud til venner og bekendte. Selv saltede og hængte han både kød og spæk til tørre – og en del blev lagt i fryseren.

Flere af de venner, som fik del i Guds gave denne søndag morgen, havde også store økonomiske problemer. Så denne smukke søndag blev mange takkebønner sendt op til Himmelens kærlige Gud og Fader.

En detalje, jeg senere har spekuleret på, er, hvordan hvalen mon er havnet på stranden i Øravik. For mig at se er der to muligheder. Enten har vores himmelske far lagt sin hånd på en af hvalerne i en flok og styret denne ind på stranden som svar på vennens bønner. En anden og meget tænkelig mulighed er, at vores Mester og Herre denne søndag morgen har skabt hvalen der på stranden i Øravik. Begge muligheder er for mig lige sandsynlige og viser Guds store og personlige kærlighed til sine børn.