Kommentar til kronik

Jøren Mølhede,
Fænøvænget 11
9990 Skagen.

Tak til dig, Jørn Nielsen. Med glæde læser jeg altid dine artikler i Udfordringen. Du har et par linier, jeg lige vil lægge lidt til. I Udfordringen af 31. Juli – 22 – skrev du om at være ambassadører for Jesus . Det får os til at føle endnu stærkere for vort kald til forskellig mission. Nå, men til sagen:

Du skrev: ”… og hvad der end siges om vor folkekirke, så er den i det mindste dansk og ikke en importeret ”vare”, SOM FRIKIRKERNE KAN BÆRE PRÆG AF. (Min fremhævelse.) Frikirken ”Baptistkirken i DK” er IKKE kommet udefra – fra andet land, men den er ren dansk. I 1839 var de en bibelsamtalekreds på blot 9 personer, der ved deres Bibelstudium kom til den konklusion, at bevidst tro kom forud for dåb.

Det kom til at koste dem dyrt (læs kirkehistorien.) En kold oktoberdag samme år døbte de hinanden med neddykkelsens dåb i den daværende Lersø, som nu er udtørret. En mindesten samme sted er sat. Sådan begyndte Danmarks første frikirke med den opfattelse, skønt der jo i forvejen var ”de Gudelige Forsamlinger”. Den lille baptistmenighed anede ikke, at der længe havde eksisteret ligesindede store menigheder udenfor landets grænser, der havde samme syn. Derfor er det historisk korrekt, at Baptistkirken i DK er total dansk.

Derimod er det en historisk kendsgerning, at Lutherdommen netop kom over grænsen til det katolske Danmark. Hvor bl.a. Hans Tausen blev en banebryder for den nye tro i ca. 1536. Folkekirken fik en ildsjæl omkring 1900-tallet, H.P. Mollerup, der som ordineret præst havde været i Tyskland og England og fået et kald til vækkelsesmøder i København.

Ca. 3-5000 samledes hver aften i bl.a. Ridehallen i Kbh., hvor hans medbragte friske vækkelsesange blev sunget. Rigtig mange blev omvendt (for at bruge det udtryk). Inspirationen havde han altså fra den engelsktalende verden. Det resulterede i at han stiftede ”Kirkens Korshær.” En opkvikker i de lokale folkekirker. Men læs biografien om ham: ”H.P.Mollerup af H.J.Mygind. Kan lånes på biblioteket.