Min kone afviser kræftbehandling

Kære Poul Henning

Min kone Ulla har fået konstateret brystkræft. Vi har to teenagebørn. Ulla har været stresset i en længere periode efter mobning på arbejdspladsen. Hun mener, at kræften er kommet af det psykiske pres på arbejdspladsen. Ulla har nu lagt sit liv om og har fået et nyt arbejde.

Hun er af den overbevisning, at den for hende gode beslutning vedrørende job plus en masse grøntsager og kosttilskud gør hende rask uden at bruge det etablerede system. Min kone tager naturligvis sine egne beslutninger. Som ægtefælle er jeg stået helt af, særligt når jeg tænker på vores to teenagere.

Jeg synes, hun er uansvarlig og gambler med sygdom, der i værste fald koster hende livet. Hun er selvfølgelig orienteret om den risiko, hun løber, men til syvende og sidst er det jo hendes egen beslutning. Er det mig, der er for regelret og autoritetstro, eller er min kone fuldstændig gået fra sans og samling? Er jeg tvunget til bare at se på, mens min kone ”tager sit eget liv”?

Kærlig hilsen ’en anonym’

Kære ven

Jeg deler din holdning. Din hustru har et ansvar for sig selv, men sandelig også for dig og børnene. Jeg mener bestemt ikke, at du er for regelret eller autoritetstro. For os læger handler det ikke om regler og autoritetstro, men om evidens. Evidens og videnskab er befriet fra personlige holdninger.

Evidens har fokus på, hvad der kan bevises på en måde, så når forsøget gentages, vil resultatet blive det samme. Et nemt eksempel at forstå er tyngdekraften. Den virker hver gang, når vi taber noget. Hvis mobning, jobskift, grøntsager og kosttilskud kunne kurere brystcancer, ville der ikke findes et tilbud om en kræftpakke.

Problemet med kræft og risikostatistik er, at vi i sindet ofte opfatter budskabet 50%/50%. Når vi hører ordet kræft, tænker vi på den måde. At der altså er 50% risiko for at dø. Det er heldigvis slet ikke tilfældet. Behandlingerne er generelt blevet bedre og bedre de sidste år. I dag er overlevelsen efter 5 år med brystkræft over 90%.

Når de 5 år er gået, er man næsten i niveau med normalbefolkningen. Prognosen er derfor god, og uvidenhed kan være med til at fortrænge virkeligheden. Jeg tvivler på, at din hustru selv dybest set tror på, at grøntsager og kosttilskud kan redde hende. Et godt spørgsmål til din hustru kunne være: ”Hvilket råd ville hun give dig, jeres børn eller sin bedste veninde, hvis der kom en melding om kræft fra en af dem?”

Måske din hustru kunne finde støtte og indsigt fra en anden faglig vinkel. Det er muligt at ringe til Kræftlinjen 80301030. Jeg bliver naturligvis nysgerrig på hendes opvækst og historie. Vi må aldrig dømme, men skal tværtimod være undersøgende og give os god tid. Hvilke tanker ligger der bag hendes uforståelige adfærd?

Har hun triste kræfthistorier med i sin bagage? Har hun en historik, hvor en sådan massiv fortrængningsmekanisme tidligere er beskrevet? Er der en person i jeres netværk, der kan nå hende? Jeg tænker, at du har brug for faglig hjælp. Du eller jeres børn skal ikke forsøge at være amatørpsykologer.

Nogle gange skal der flere små rigtige skridt til, før fortrængning og skæve holdninger løsnes op. Jeg vil derfor opmuntre dig til at være omfavnende og tålmodig samt opsøge hjælp også hos en præst. ”Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.”(Matt.18:19-20)

Med ønsket om alt godt.

Kærlig hilsen
Poul Henning