Seksualitet som kampplads for tro- og værdidebatten
Stefan Gustavsson er en nutidig apologet, som har skrevet adskillige interessante bøger med netop trosforsvar, Nøgne uden skam er ingen undtagelse fra det. I bogen redegør han for situationen i verden i dag, hvor sex og seksualitet spiller en ekstrem stor rolle som omdrejningspunkt for debat. Det er måske en af de allerstørste arenaer eller kamppladser, når man ser på nutidens værdikamp.
Han analyserer, hvordan den seksuelle revolution har øvet indflydelse, på godt og ondt, og grundlæggende har forandret den almene opfattelse af ikke bare sex, men også kærlighed, køn, ægteskab, troskab, kønsroller, frihedsbegreber, og fundamentale antagelser om godt og ondt er forandret igennem et halvt århundrede.
Det er således ganske interessant at læse om Markis de Sade (1740-1814), som kommer til at lægge navn til begrebet sadisme, fordi han er en af de grundlæggende tænkere, hvorfra den seksuelle revolution henter sin ideologi. For de Sade er enhver (religiøs) tanke, der vil begrænse den seksuelle udfoldelse undertrykkende.
Og selvom denne tænkning giver næring til en voldsom potent bevægelse især fra 60’erne og fremefter, så støder den også på en modbevægelse i nutiden. Grænserne er ganske vist flyttet, så det at flytte sammen, før man bliver gift, anses for helt almindeligt, og løsere partnerskaber eller ”bollevenner” ikke er uhørt eller moralsk anfægteligt iblandt mange moderne mennesker.
Men, og der er for ideologerne bag denne seksuelle frigørelse, et alvorligt men! MeToo# har vist, at denne frihed alligevel må begrænses. Pædofilisager og de sjældnere historier om sodomi og andre perversioner vækker en dybereliggende afsky hos de fleste mennesker, som samtidig afslører løgnen bag den såkaldte frigørelse. Den enkeltes utæmmede – dyriske – frihed, er destruktiv, også når det kommer til seksualitet.
”Men den (seksuelle revolution, red.) fører også uhyggeligt megen smerte og lidelse med sig. Den seksuelle revolution har ikke kun været en positiv frigørelse, den har også medført en destruktiv fornedrelse” s.71
Herefter træder apologeten i karakter, idet Gustavson argumenterer for en kristen etik og seksualmoral. Ikke som en drøm om en for længst hensvunden tid, hvor den almene forståelse af seksualitet udgik fra prædikestolen, men som et sobert forsvar for sex, som mere end en fysisk nydelseshandling, der for alt i verden skal frisættes og sprænge alle snærende bånd og begrænsninger.
Først og fremmest er Gud kærlighed. Det er i hans væsen, at han elsker. Men igennem kirkehistorien har der været en afstandtagen til den fysiske side af kærligheden – paradoksalt set har kirken således været medvirkende til at adskille sex og kærlighed – fordi der er blevet set ned på ”kødet” i forhold til ”ånden”.
Det beror på en fejltolkning af Bibelen, som igen beror på nogle kulturelle og magtmæssige historiske forhold. Men når vi læser Højsangenes bog, er der tale om højspændt erotiske tekster! Pointen er derfor ikke, at sex er noget, vi ikke taler om, noget smudsigt, som desværre må tåles for at videreføre menneskeslægten – men noget der indeholder et guddommeligt aftryk, en smuk gave, som vi kan nyde, og som med alle skønne ting, noget vi bør værne om. Kristen etik har altså et positivt syn på krop og seksualitet!
Men den kristne etik går videre idet den anviser vejen, hvor seksualitet er en del af kærligheden. Den dyrebareste gave gives ikke på må og få, til den man nu tilfældigvis møder på sin vej. Der er en grund til, at vi ofte symboliserer kærligheden med et hjerte. Det er et centrum for livet, uden det holder vi op med at leve. I den kristne etik kan vi ikke leve med at adskille sex fra kærlighed. Det er som at få en blodprop.
Livet forsvinder, når ilten ikke pumpes ud i kroppen. Samtidig er adskillelsen mellem kropslig udfoldelse – som nogle gerne vil reducere sex til (på linje med motion eller ædegilde) – i høj grad betydende for vores selvforståelse, vores sjæl og ånd. Paulus udtrykker, at vores krop er et tempel for Guds ånd. Et billede, der bruges til at forklare, hvorfor vi ikke kan handle kropsligt, uden at det også har en gennemgribende indvirkning på vores åndsliv.
I den sidste del af bogen svarer Gustavsson på en række af de spørgsmål, der giver kristne udfordringer i dag. Homoseksualitet, registrerede partnerskaber over for ægteskaber, kønsroller i en bibelsk kontekst osv. Der er igen tale om en sober behandling, med forholdsvis velkendte argumenter, men serveret i en tone, der ikke nedgør mennesker, som gerne vil lære den kristne etik at kende, men snubler over, for dem, uforståelige forhindringer på disse områder.
Samlet set er der tale et gedigent stykke apologetik på et område, der er mindst lige så relevant, som spørgsmålet om bibelens troværdighed, Jesu opstandelse eller verdens skabelse.
Stefan Gustavsson: Nøgne uden skab – Om den seksuelle revolution & et revolutionært syn på sex
266 sider. 299,95 kr.
Credo/Forlagsgruppen Lohse
