Tre par byggede hospital i Afrika
Og nu behandles 200 patienter om dagen på hospitalet, hvor troen og kærligheden til patienterne giver dem et ekstra håb. Meskine Hospital er et eventyr. Det begyndte med, at lægen Bert Oubare arbejdede på et hospital i Bamenda i det sydlige Cameroun. Her behandlede han en spedalsk patient, som i løbet af behandlingen blev kristen.
Manden kom fra nomadefolket fulanerne, som findes i et antal af ca. 30 millioner tværs over Vest- og Centralafrika. Manden fortalte om sine stammefæller, der næsten alle var muslimer, og som boede i den nordlige del af Cameroun, hvor de havde et stort udækket behov for medicinsk behandling.
Doktor Ubare rejste tilbage til USA med visionen om at bygge et hospital for at hjælpe disse mennesker og vise dem kristen næstekærlighed. Samtidig håbede han, at det ville åbne deres øjne for det kristne budskab.
Han flyttede til Baton Rouge i Louisiana, hvor han begyndte at komme i en uafhængig evangelisk menighed, The Chapel on the Campus. Her fortalte om sin drøm, og sådan gik det til, at to ægtepar fra menigheden sammen med lægen og hans kone Debbie rejste til Cameroun i 1992 og begyndte at bygge hospitalet.
– Debbie og min kone Lee er begge sygeplejersker. Jeg har selv en baggrund inden for administration, og så var der et tredje par, Francis og Danny Kennison, som stod for byggeriet, fortæller Scott Pyles, som i dag leder hospitalet.
– Kvinderne begyndte undervisningen af sygeplejersker i 1994, og i 1995 åbnede vi dørene. Siden er patienterne strømmet til nogle helt fra nabolandene Nigeria og Tchad, ja endda helt fra Sudan og Libyen kommer muslimske patienter, der har hørt om andre, der blev behandlet godt og med næstekærlighed på det kristne Meskine Hospital. Det er bestemt ikke det normale på de offentlige hospitaler, som desuden kan være rene dødsfælder på grund af risikoen for infektioner og fejlbehandlinger.
Meskine er en lille by udenfor storbyen Maroua i den nordlige del af Cameroun. Oprindeligt havde de tre par udvalgt sig et helt andet område, der hedder Bogo, som ligger ca. 50 km herfra.
– Men da papirerne kom fra regeringen, havde en eller andet ændret navnet til Meskine! Og da stedet viste sig at være fyldt med fulaner, og da der også var andre forhold, som var bedre, som f.eks. elektricitet, så tænkte vi, at det nok var Guds vilje, smiler Scott.
I dag støttes hospitalet af flere andre uafhængige menigheder, og blandt partnerne er også den engelske Sudanmission, som i dag hedder Action Partners, den tyske, som hedder KTM. Også Evangelical Free Church i USA støtter med langtids- og korttidsudsendte. Flere danskere kender også hospitalet fra besøg. Nogle er endda blevet behandlet her.
Også volontører kommer på egen hånd fra forskellige lande for at arbejde her en tid.
– Hvilke frivillige har I brug for?
– Helst læger, om det så kun er for to uger. Hvis de kan lidt fransk er det godt, men det er ikke absolut nødvendigt. Vi driver især kirurgi, men ofte viser det sig, at der dukker andre typer patienter op, når vi har en neurolog eller en pædiatrilæge på besøg. Vi kunne godt bruge en gynækolog, men har bestemt også brug for familielæger, der kan alt muligt. (Se evt. hjemmesiden om hospitalet: mcwanet.org)
– Hvor mange er I nu?
– Vi er nu 120 ansatte, langt de fleste er afrikanere, og ærligt talt så har vi så gode afrikanske sygeplejersker, at vi ikke har brug for udlændinge på det felt. Vi har 100 senge, men har desuden omkring 200 ambulante patienter om dagen.
– Vi er meget diskrete i den måde, vi fortæller fulanerne om vores tro. De er muslimer, og vi lægger ikke noget pres på dem. Alt, hvad der foregår offentligt, tør de ikke deltage i for de andre. Men hvis vi tilbyder dem på tomandshånd at bede for dem, siger de som regel ja.
Vi tilbyder også patienterne walkmans, hvor de kan høre kassettebånd fra den kristne radio Sawtu Linjiila. Det er meget populært.
For tre uger siden gav jeg en walkman til en fulan fra Nigeria, og han har haft den på siden! Han har også set Jesus-filmen på fulfulde to gange, når vi om torsdagen viser den udendørs om aftenen. Han havde aldrig hørt evangeliet før, men efter fem dage ville han absolut være kristen, før han vendte tilbage til sine egne.
mere interesserede
– Det mærkelige er, at når araberne fra de mere lukkede muslimske lande kommer hertil, så er de endnu mere interesserede i at høre om troen end de folk, der bor her. De spørger efter hæfter og kassetter, som de kan bringe med hjem til deres meget muslimske lande.
Vi har ikke nogen boghandel, men vi søger nu efter en hospitalspræst, som kan tale flydende arabisk, fordi de arabiske patienter er så interesserede.
Vi har også fået fat i Jesus-filmen på arabisk, og vi har nu ligeledes fået filmen Guds Historie, som er en fantastisk film, siger Scott.
Han og Lee har tre børn, hvoraf den ældste nu er på college i USA og den mellemste på kostskole i Cameroun, mens den yngste får undervisning lokalt.
Scott og Lee håber selv at blive i ti år mere, indtil afrikanerne er klar til at overtage hospitalet, og fulaner selv giver troen videre til andre fulaner.
