De allerfleste nobelpris-vindere er kristne

Ateismens forsøg på at tilrane sig eneret på en videnskabelig livsforståelse er smadret, viser nyere forskning.

Kun lidt over 10 procent af Nobelprisvinderne i 1900-tallet identificerede sig som ateister eller agnostikere, mens over 65 procent af dem var kristne. Jøderne kommer ind på andenpladsen. Dermed bliver det jødisk-kristne flertal blandt Nobelprisvinderne ligefrem formidabelt.

Den priskategori, hvor de ikke-religiøse var mest repræsenteret og i flertal, var forøvrigt ikke på det videnskabelige, men derimod på det litterære område.

– Ideen om, at religion og videnskab ikke hører sammen, er åbenbart slet ikke rigtig i det hele taget, udtaler den 31-årige Micael Grenholm, som er en banebrydende trosforsvarer eller apologet i Norden.

– Statistikken på Nobelprisvindernes ideologiske forankring kommer fra en bog af Baruch A Shalev og hedder «100 years of Nobel Prizes.» Han har forsket på nobelprisvinderne én efter én – og har set på, hvordan de beskriver deres egen tro eller mangel på tro, fortæller Grenholm til Norge IDAG.

Ingen konflikt mellem religion og videnskab

Grenholm påpeger ud fra materialet om Nobelprisvinderes tro, at ideen om at religion og videnskab ikke skal blandes, åbenbart slet ikke stemmer. Der blev annonceret for et debatmøde mellem Grenholm og humanisten Magnus Timmerby, hvor de to skulle diskutere, om det er rationelt at tro på Gud.

– Timmerby blev forhindret i sidste øjeblik. Så jeg holdt et foredrag i stedet. Og jeg begyndte med at spøge med, at debatten under alle omstændigheder sandsynligvis ville have været meget hurtigt overstået, fordi de fleste af Nobelprisvinderne i 1900-tallet troede på Gud.

– Nobelprisvindere har en tendens til at være rationelle, og derfor er deres tro sandsynligvis også rationel, påpeger svenskeren, som også har skrevet tre bøger om apologetik. Og han fortsætter.

– En, som har reageret på denne argumentation, er signaturen ”veganbiolog”, som driver den nystartede blog ”Anti-Apologetikk”. Det første indlæg er et svar på mit foredrag på Credo Lund, hvor jeg argumenterede for, at det er rationelt at tro på Gud.

Veganbiologen mente, at pointen om, at de fleste Nobelprisvindere tror på Gud, er en ”appel til autoritet”, som ikke siger noget om, hvorvidt troen på Gud er rationel i sig selv. Mennesker, som er rationelle på et område, kan være irrationelle på et andet.

– Det kan være sandt, kommenterer Micael Grenholm, men jeg behandler ikke Nobelprisvindernes tro som bevis på teismens rationalitet, bare som en introduktion til de mere konkrete argumenter for dette, som foredraget fokuserer på.

Få ateister med Nobelpris

Nobelprisvindernes tro kan ikke affejes som irrelevant, mener Grenholm. Den er et argument for, at kristen tro ikke kan affejes som ”irrationelle fabler for sarte sjæle”. Hvis ateisme skal betragtes som et rationelt valg for et tænkende menneske, så bør også den kristne tro tilkendes samme position.

Provokerer religiøse videnskabsmænd?

– Flere, som kender til det, jeg fremholder – at ca. 90 procent af det 20. århundredes Nobelprisvindere betragtede sig selv som troende – indvender, at disse ikke var sande troende. Videre har nogle hævdet, at det først var i 50’erne eller 80’erne, at vi seriøst kan fastslå, hvilke forskere, som var troende og hvilke, som var ateister. Før gemte mange ateister deres ”tro” bag en maske af religiøsitet. Og der har været mennesker, som var ”kulturkristne.” Det var også mindre socialt accepteret at være ateist for hundrede år siden, end det er i dag.

– Men en pointe her er, at forskere har en tendens til at være de mest frittalende om deres syn på religiøse spørgsmål, både før og nu, siger doktoranden og slutter:

– Faktisk inkluderer landene, som det 20. århundredes Nobelprisvindere kom fra, flere, som blev styret af ateistiske regimer, der forfulgte religion. Disse lande har sandsynligvis presset akademikere til at være ateister. Men ingen af disse lande tvang folk til at være kristne.

I stedet for at stille kritiske spørgsmål til statistikken eller sige, at de fleste kristne intellektuelle skjuler en hemmelig ateisme et sted, bør vi måske spørge, hvad det er, som gør, at ateisme anses som mere videnskabelig end kristendom.

Om Micael Grenholm

Micael Grenholm (31) er teolog, forfatter og foredragsholder, og han bor i et kristent bofællesskab i Falköping sammen med sin kone Sarah.
Han er PhD-studerende i kirke- og missionsvidenskab ved Lunds Universitet og underviser i kirkehistorie ved ALT. Han har en mastergrad i teologi og er lærer på Akademi for Lederskab i Stockholm.

Siden 2009 har han skrevet på Hela Pingsten, som i dag er en af Sveriges største kristne blogs. Micael er også redaktør for Pentecostals & Charismatics for Peace & Justice, forelæser for den kristne miljøorganisation God Jord og driver podcasten Jesusfolket. Han har modtaget Uppsalas fredspris og prisen som Årets meningsbygger.

Micael har skrevet fire bøger – Jesus var også flyktning (XP Media 2016), Dokumenterte mirakler (Sjöbergs forlag 2019) og romanen Konvertiten (Sjöbergs forlag 2021) samt Dokumenterte Språkmirakler (Sjöbergs forlag).

Han har fået udgivet artikler i Sojourners, The Christian Post, The Mennonite World Review, (Svensk) Dagen, Sändaren og flere. Han har en mastergrad i kirkehistorie fra Uppsala Universitet og har desuden studeret freds- og udviklingsstudier og systematisk teologi. Micael Grenholm har holdt foredrag i over hundrede forskellige sammenhænge og brænder for temaer som karismatik, apologetik, gæstfrihed, miljøvenlig livsstil – og evangelisering.