Hver mursten er vendt
Franciskanerordenen er grundlagt af Frans af Assisi (1181-1226). Den blev godkendt af paven i 1221 og bredte sig hurtigt ud over hele Europa. Kun 11 år efter pavens godkendelse af ordenen, og 6 år efter Frans’ død, kom de første franciskanere til Danmark i 1232. Vi kalder dem også gråbrødrene efter deres munkedragt, som er grå eller gråbrun, og vi kalder dominikanerne sortebrødre pga. deres sorte dragt.
Fjerde danske franciskanerkloster
Fire år efter, at franciskanerne var kommet til Danmark, blev det fjerde danske franciskanerkloster grundlagt i 1236 i Svendborg. De tre lidt ældre lå i Slesvig, Viborg og Århus. De danske franciskanerklostre blev ofte stiftet af rige stormænd. Bag klostret i Svendborg stod Valdemar Sejrs drost (den fornemmeste af kongens embedsmænd). Han var slotsfoged i Svendborg og blev senere selv franciskaner og forstander for et franciskanerkloster i Roskilde.
Kørt over af toget
Som følge af reformationen i 1536 blev klostret nedlagt og overtaget af byen Svendborg. Dog ikke kirken, som blev ved at fungere som kirke, men uden at blive en sognekirke, så den blev kun brugt til kortere gudstjenester og begravelser. Med tiden blev den overflødig, så i 1828 blev den revet ned. Så solid var den, at dele af den måtte sprænges i stykker med krudt.
Men i 1875 var det slut med det hele. Alle rester af klostrets bygninger forsvandt ikke bare fra jordens overflade, men blev skjult under jordens overflade. Man kan sige, at klostret blev kørt over af toget, for Svendborgs jernbanegård skulle ligge, hvor klostret havde været, og dets rester befinder sig derfor nu nede under banegården.
I årenes løb har det dog været muligt at foretage arkæologiske udgravninger, når der har været hul igennem ned i jorden, fordi man har skullet lave en kloak, omlægge en gade, plante træer eller lægge togsporene om. Så i dag ved man ganske meget om klostret.
Eneste middelalder- prædikestol
Da man rev kirken ned, blev en del af kirkens inventar flyttet til andre kirker i Svendborg-området. Altertavlen og et stort krucifiks i Thurø Kirke stammer fra klosterkirken, og prædikestolen i Thurø Kirke er formentlig også fra klosterkirken og dermed den eneste bevarede middelalder-prædikestol, som vi har. En stol omtalt som et stort kunstværk kom til Vor Frue Kirke i Svendborg. Men det forlyder, at de senere solgte den som noget middelalderligt gammelt bras.
Meget detaljeret
Bogens styrke er også dens svaghed. Den gør rede for alt ned til den lillebitteste detalje. Hver en mursten, tagsten og gulvsten bliver vendt. Det betyder, at den, der netop interesserer sig for franciskanerklostret i Svendborg, får en grundig – meget grundig – gennemgang. Men det betyder også, at andre kan føle, at de bliver overfodret med informationer.
Enkelte gange bliver der trukket nogle generelle oplysninger ud af de konkrete forhold, men det måtte der gerne have været mere af, så bogen kunne have en bredere interesse. Bogen er propfyldt med fagudtryk, som kun kendes af fagkyndige. Men sproget er ellers flydende. Nogle gange kan det være svært at se tingene for sig – hvor en mur har været placeret, hvor der har været et vindue og en dør, og hvordan bygningerne har ligget i forhold til hinanden.
Det er heller ikke nemt at forklare, og man får hjælp af mange fotos og tegninger, men desværre er tekst og tilhørende illustrationer ikke altid på samme side.
Hans Krongaard Kristensen: Franciskanerklostret i Svendborg. 200 sider. 449 kr. Aarhus Universitetsforlag.