500 til møde i bedehus nær Kristiansand

Før havde de svært ved at holde liv i bedehuset Betania i Vigeland. Nu ankommer folk op til en time før søndagsmøderne for at få plads.

I bedehuset Betania i Vigeland nær Kristiansand kommer folk en time før mødet, for at sikre sig en plads.
Foto: Facebook Vigeland Bedehus

– Tidligere kæmpede de for at holde liv i bedehuset. Men sidste weekend var over 500 samlet til vækkelsesmøde, skriver Dagen.no.

Terje Høyland, som er leder af IMI-kirken i Stavanger, har besøgt bedehuset i Vigeland for at opleve det, der sker. Han skriver i sin blog:

”Det er femte weekend med møder hver aften. Bedehuset på Vigeland har i flere år været tæt på nedlæggelse. Bedehuset med 140 siddepladser har de sidste år samlet 10-15 til møde en gang i måneden. Vejen frem var ikke så let at få øje på”.

Men nu har man valgt at fortsætte de velbesøgte møder frem til sidste weekend i april. For det, der sker på bedehuset, vækker opsigt rundt om i de små hjem i et større område af det sydlige Norge.

På Facebook har en mand, sammenlignet køen udenfor Vigeland bedehus med ”et helt ok 17. maj-optog i en mellemstor norsk bygd”. Byen Vigeland har ialt ca. 1600 indbyggere.

Vækkelsens kendetegn

Ud over at mange mennesker strømmer til en time før møderne i bedehuset starter, er der også andre tegn på, at der er vækkelse i Vigeland. Terje Høyland, som ifølge Dagen.no har studeret tidligere vækkelser, peger på, at ”det foregår på et lille og ukendt sted, og de centrale aktører er ukendte mennesker”.

”Vækkelse er, når kristne vågner op,” siger fritidsevangelist Arthur Robertsen. Under møderne i Vigeland synger han de gamle evangeliske sange og taler om, at folk må sige ja til Jesus.

Ændringen begyndte i november, da bedehuset i Vigeland valgte at holde et weekend-møde. De inviterede den 41-årige Arthur Robertsen, som er både evangelist og selvstændig. Evangelisten fortæller til Dagen, at han havde mistet frimodigheden, men at Gud tog fat i ham i sidste sommer. Da fik han en stærk gudsoplevelse – på kontoret.

– Gud viste mig, at det var djævelen, som havde taget min frimodighed fra mig. Der står i Johannes 10,10, at ”Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge.” Selv har jeg indset, at han tager lidt her og der, så man ikke mærker, at det sker.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Arthur Robertsen begyndte at græde, da han indså, hvad der var sket. Og han besluttede sig for at gøre noget ved det. Da han så blev inviteret til at tale i Vigeland i efteråret, takkede han derfor ja.

Ville opleve mere af Jesus

På det første møde i november mærkede evangelisten ”en vanvittig lyst til at opleve mere af Jesus” i forsamlingen. Så han takkede straks ja, da de bad ham komme tilbage. I februar havde han talt i bedehuset for 70-80 mennesker en hel weekend. Senere begyndte der at komme så mange, at de måtte flytte over til Betania Vigeland, som tilhører Den Frie Evangeliske Forsamling. Mødelokalet kan rumme ca. 500 personer, men også det blev næsten for lille sidste weekend, skrev Dagen den 18. april.

Asbury og Vigeland

Flere iagttagere har sammenlignet vækkelsen i Vigeland med det, der skete i den lille amerikanske by Asbury. I en lederartikel om vækkelse skriver Verdinytt.no:
”Asbury-vækkelsen startede onsdag 8. februar.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Bare to dage senere startede et bedehus i en bygd ved Norges sydspids en mødekampagne efter lang tid med bare et søndagsmøde i måneden… På platformen stod en ret så ukendt fritidsevangelist og et team af frivillige musikere og sang klassiske bedehussange.

Ifølge lederen har Verdinytt spurgt evangelist Arthur Robertsen, om der er tale om vækkelse i Vigeland. ”Vækkelse er, når kristne vågner op,” svarede han.

Arthur Robertsen og Geir Norum, som er med i bestyrelsen for Normisjonsforsamlingen, fortæller i Dagen om en stærk enhed under møderne.

– Jesus er i centrum, og Arthur forkynder evangeliet. Vi åbner for forbøn og mærker, at Den hellige Ånd er til stede i bænkerækkerne. Folk kommer frem og ønsker forbøn til frelse og til helbredelse, siger Geir Norum.
Der er også flere, som har beskrevet overnaturlige helbredelser for blandt andet ME.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



50 unge til forbøn

Ifølge Arthur Robertsen oplever mange under møderne, at ”Gud viser ting, som må gøres op. Folk bli’r berørt, og unge kommer ind og græder, fordi de mærker den specielle atmosfære”.
På et af møderne kom 50 unge frem til forbøn.
– Hele salen bad for dem, fortæller Robertsen.

Både sangevangelisten og Geir Norum føler, at Gud bruger dem på trods af deres svagheder.
– Vi er lige nervøse hver aften. Da er det godt at kunne lægge alt på Herren og sige ”nu tager du over.”

Gammel musikstil

I sin blog skriver Terje Høyland: ”Musikstilen er anderledes og var meget udbredt for 40-50 år siden (…) Men Gud smiler og ler. Det er, som han har gjort det med vilje…” Terje Høyland mener, at Gud kalder alle kristne til at tænke nyt med inspiration fra det lille bedehus i Sydnorge.

– Det handler om at give Gud rum i vores liv og i vore gudstjenester. Og Gud ønsker at bruge alt og alle, påpeger Terje Høyland.

– Jeg oplever, at der er en dæmning, som er ved at briste, siger han med henvisning til de mange i alle aldre, som ønsker at give deres liv til Jesus.

’Det bliver lidt helligt’

En forbeder fortæller til Dagen, at mange kommer til møde med et ønske om at leve nærmere Jesus og med håbet om at blive helbredt fra smerter og sygdom. En kvinde ved navn Johanna Homme Olsen, som har været en del af den trofaste kerne ved Vigeland bedehus, fortæller, hvor svært det var at være så få, fx når man skulle finde folk til arbejdet før i tiden.

– Men vi var gode til ikke at fokusere for meget på tal. Vi havde desuden arbejde blandt børn og unge, siger hun til Dagen.

Om det, der sker i Vigeland netop nu, siger Johanne Olsen :

– Det blir næsten lidt helligt. Vi er bare ydmyge og taknemlige for det, vi ser Jesus gøre. Det er meget stort og meget rørende. Jeg bli’r både forundret og taknemlig, for Gud er god. Ingenting er umuligt for ham.
Jeg bli’r så ydmyg, når jeg hører om mennesker, som kommer til tro og som oplever, at de bli’r helbredt.