Katolsk præst anklages på baggrund af falsk udtalelse:
Hiv-ofre selv ude om det

Generalvikar Lars Messerschmidt fra
Den Katolske Kirke er havnet i stormvejr.

Lars Messerschmidt.

Overskriften i gratisavisen Dato 16. februar har vakt forundring og afstandtagen.
Generalvikaren misbruges til at bringe påstanden om, at den katolske kirke er skyld i at HIV-smitte spredes, fordi kirkesamfundet går imod brugen af kondomer.

Vendt på hovedet

– Artiklen vender sagen på hovedet med sin anklage, udtrykker Lars Messerschmidt.
– Vi fastholder, at kondomer ikke er en etisk forsvarlig løsning og ikke kan dæmme op for epidemien. Tværtimod legitimerer det til ”fri sex”, som er den væsentligste årsag til HIV-smitten.

De er selv ude om det

Lars Messerschmidt har aldrig brugt denne vending.
– Overskriften står for avisens egen regning, siger han på Katolsk Kirkes hjemmeside.
– Når mennesker nu dyrker ”løs sex”, og det er årsagen til, at smitten spredes, må de tage ansvar. Men når de ikke gør det, er det ikke kirkens, men deres eget ansvar, at folk handler forkert, udtaler han.
Ved et ansvarligt seksualliv forstår Den Katolske Kirke et seksualliv indenfor ægteskabet, uden utroskab og med bevidsthed om faren for at smitte sin ægtefælle, hvis man selv er ramt af sygdommen.
Men efter at pave Benedikt XVI læste en rapport fra Vatikanets sundhedsministerium, virker det, som om der er en opblødning på vej i den indædte kamp mod kondomer og prævention.
– Hvis folk dyrker ”løs sex” med risiko for HIV-smitte, er det deres eget ansvar, hvis der finder smitte sted. Kondomet kan måske reducere risikoen for smitte, men kan stadigt ikke løse problemet radikalt, slutter Lars Messerschmidt.