Eftergav gæld og overlevede konkurs
Han havde et udestående på en halv million. En af kreditorerne skyldte ham et femcifret beløb. Men da han valgte at eftergive gælden, vendte Gud situationen
– Hvis du betaler din tiende – og jeg mener betaler, for det er jo ikke et offer – og overholder dine forpligtelser overfor Gud, så er Gud trofast – det har vi oplevet på vores egen krop.Ordene kommer fra en 31-årig forretningsmand i én af de større byer i Jylland. Han ønsker at være anonym, fordi han ikke vil fremstå som en superhelt. Og Jesus sagde jo også: “Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør
”
Ikke desto mindre står han fast på, at giversind udløser Guds velsignelse. Sidste forår skulle denne radikale holdning komme på en hård prøve.
– Jeg havde i længere tid haft så travlt, at jeg ikke længere havde overblik over den økonomiske situation, fortæller den unge forretningsmand. – Så blev jeg kaldt ned til min bank. Mit udestående var eskaleret til over en halv million kroner, og banken satte mig stolen for døren
– Vi vil ikke længere betale din tiende til kirken ud af din kassekredit, sagde de. Du får 14 dage til at få rettet op på din økonomi – ellers bliver du erklæret konkurs.
– Jeg døde i mig selv den dag i marts – og ærgrede mig især over en enkelt skyldner, vi gennem arbejdsforeningen siden januar havde en sag kørende med. Personen skyldte firmaet et femcifret beløb, som dermed udgjorde en ret stor del af underskuddet på den halve million.
Forretningsmanden kommer i den lokale frikirke sammen med sin kone og parrets tre børn. Derfor var det naturligt, at fremlægge deres problemer for menighedens ledelse.
Et par gange om ugen samles de til et bedemøde tidligt om morgenen fra kl. 06.00 – 07.00. Der fik præsten den indskydelse, at han skulle bede ham om at droppe sagen og simpelthen eftergive gælden til den omtalte person.
– Fordi du trofast har betalt din tiende til menigheden, vil Gud velsigne dig, sagde han.
– Sagen var meget tilspidset, husker forretningsmanden. Banken havde sagt, at jeg skulle ryste op med slanterne eller finde en anden bank. Men arbejdsgiverforeningen fik besked om at droppe sagen – og juridisk set er hele gælden nu eftergivet.
Nu begyndte en meget spændende tid for firmaet.
De fik pludselig en masse arbejde – og vel at mærke fra betalende kunder.
På 14 dage kom virksomheden på fode igen – og banken trak deres trusler tilbage. Nu er forretningsmanden godt på vej til at blive gældfri.
– Vi er stadig i en tilstand hvor hverdagen ikke er guldbelagt, indrømmer han.
Men den værste tid er slut. Og i bakspejlet kan han nu se, at det hele var opfyldelsen af en profeti.
– Sidste år fik jeg en profeti af en gæsteprædikant, der sagde: “Du vil komme ud i en umulig situation, men Min opstandelseskraft vil føre dig igennem. Jeg er Herre – og du skal blot hvile i Mig”
– I dag forstår jeg, at det var denne situation, Gud mente. Gud er virkelig trofast!
Den unge forretningsmand håber at dette vidnesbyrd vil inspirere andre til at stole på Guds løfter i Malakias bog kapitel 3. “Bring hele jeres tiende til forrådskammeret
Sæt mig på prøve, om ikke jeg åbner himmelens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer
Jeg skræmmer æderne, så de ikke ødelægger jordens afgrøde
”
– Vi har før oplevet en stærk stigning i vores omsætning, men aldrig før, at “æderen” ikke har spist afgrøderne. Hvis du betaler din tiende og overholder dine forpligtelser overfor Gud, så er Gud trofast. Gud er min arbejdsgiver – og det er også i sidste ende ham, der ejer banken, slutter han med et glimt i øjet.