Brug for kristne holdninger i medier og politik

Folketingsmedlem Tove Videbæk er også med i ledelsen af Kristelig Lytter- og Fjernseerforening, og for hende er der en klar sammenhæng mellem medier, politik og kristendom.Det fortalte Tove Videbæk om for nylig på Bornholm.

– KLF har lige fejret 75-års jubilæum og er aktiv i mediedebatten i dag, sagde Tove Videbæk.

– Der var ellers ikke mange, der for 75 år siden, havde forudset, at KLF skulle få en sådan indflydelse. For 75 år siden var radioer mere legetøj for specielle mennesker.

Før jul i 1923 ville en af disse radio-fantaster, journalist Georg W. Olesen sende en julegudstjeneste til søens folk. På trods af protester fra både lægfolk og præster vovede pastor Alfred Bindslev fra Garnisons kirken i København at medvirke juleaften 1923. Det blev en stor succes.

Fra Palmesøndag 1925 sendtes hver søndag højmesse med Olfert Richard, stiftsprovst Henry Ussing eller sognepræst A. Fibiger. Så begyndte folk at lytte. Og kirkefolkets holdning blev ændret.

I 1925 overtog staten driften. Der blev sendt to gudstjenester hver søndag!

Arbejdernes Radioforbund krævede, at der kun blev sendt én gudstjeneste, men så blev den anden bare flyttet til om eftermiddagen. Statsradio foniens folk tog ikke disse gudstjenester alvorligt. For man gav lov til at oplæse vejrmelding og skibsnoteringer samtidig. Det kan man forestille sig, der kom nogle pudsige ting ud af, og ingen fik jo noget ud af nogen af delene.

Havde man håbet at fryse kirkefolket ud eller væk fra radioen, så lykkedes det ikke.

I dag er KLF’s opgave stadig at være en stærk brugerorganisation, sagde Tove Videbæk og fortsatte:

– holde øje med medierne, analysere, kritisere, evaluere, rose og lave kampagner

– presse på for at få programmer med kristent indhold

– være aktiv i forbindelse med lovgivning. (F.eks. var KLF meget aktiv i forbindelse med lovforslaget om, at alle amtsprogramråd skulle nedlægges. KLF reagerede og påvirkede dermed lovgivningen)

– opfordre til at reagere til medierne, skrive læserbreve, kontakte politikere osv.

– Mit kristne livssyn ledte mig ind i medierne og senere ind i politik

I 1970’erne, da vi boede i Herning, forsøgte vi at hjælpe nogle narkomaner og alkoholikere til en bedre tilværelse. Vi kunne ikke komme uden om at tale med kommunen, som jo er underlagt et sæt love på det område – det er politik. Og det er også kristendom.

På Bornholm var vi også med i den spæde start af den fælleskirkelige lokal-radio. Dette med lokal-tv/radio er også undergivet et sæt love. Så det handler om politik.

Fra Bornholm rejste vi i 1986 til København, hvor jeg blev tilbudt arbejde på den kristne tv station KKR/TV.

Jeg kom hurtigt med i redaktionen for nogle direkte programmer, der hed »Den åbne linie«. Jeg lavede research, forarbejdede og producerede 5 minutters tv-oplæg. Dette program bragte mig i forbindelse med mange spændende mennesker og gav mig indblik i politiske sager.

Bl.a. lavede vi i 1989 et program om »registreret partnerskab«, da det lovforslag blev behandlet i Folketinget. Jeg fandt også ud af, at KrF havde arbejdet meget med at råbe folk op. Men ingen reagerede rigtigt, konstaterede Tove Videbæk.

– Nogle dage efter at loven om registreret partnerskab trådte i kraft 1. oktober 1989, ringede Kristeligt Folkeparti til mig og spurgte, om jeg ville stille op som folketingskandidat i København.

Og fra den dag har jeg været aktiv i politik.

Hvis vi mener det seriøst med vores kristendom, hvis vi ønsker, at vort land skal være præget af det kristne livs- og menneskesyn, det kristne værdigrundlag og Guds ord, de kristne værdier, – ja, så må vi også benytte os af medierne. Og så må vi som kristne gå aktivt ind i politik.

– En af KLF’s vigtige opgaver er at følge med i lovgivning og give høringssvar. Dvs. man fortæller regeringen, hvad KLF synes om de nye lovforslag.

Og lige nu er der igen gang i debatten om det nye medieforlig – og hvordan dette skal føres ud i livet i ny lovgivning.

Bl.a. mener vi i KLF, at de public service kontrakter, (om offentlig service over for borgerne om mangfoldighed, alsidig, samfundsoplysninger og kvalitet, red.) som der skal indgås med både DR og TV2, bør indeholde nogle minimumskrav om public service samt dialog med lyttere og seere.

-Vi mener også, at de nuværende vinduer til regionalt tv2 skal fastholdes og anføres med klokkeslæt og sendetidens længde.

Ligeså mener vi, at de public service regnskaber eller redegørelser, som stationerne hvert år skal udfærdige, bør offentliggøres, så vi som borgere kan følge med i, hvordan stationerne opfylder kravene.

Og vi mener også at de repræsentantskaber, som skal tilknyttes stationerne bør benyttes som et forum for efterkritik til stationerne.

Radio og tv-nævnet skal ifølge lovforslaget fortsat bestå af 7 medlemmer, selv om det får mange flere opgaver.

Vi foreslår, at nævnet skal udvides til 9 medlemmer, heraf 1 eller 2 til lytter- og seerorganisationerne.

Og vi ønsker naturligvis bevaret, at seer- og lytterorganisationer har en plads i DR’s og TV2’s bestyrelser.

I KLF ønsker vi ikke, at det skal være tilladt at reklamere på tv for spiritus og medicin.

Vi mener om lokalradio og tv, at man har prioriteret kommercielle stationer frem for ikke-kommercielle ideologiske stationer.

Lokale radio og tv nævn skal vælges langt mere demokratiske end nu. Det er især galt i de store byer. Her er det reelt byrådene, der egenhændigt vælger nævnene, sagde Tove Videbæk.

– Der bringes alt for lidt i radio og tv fra det blomstrende kirkeliv, der foregår uden for gudstjenestetiden, f.eks. børne- og ungdomsarbejdet, Alpha-kurser etc.

– Public service skal give befolkningen lyst til at deltage i samfundet, demokratiet – og kirkelivet. Ofte får man indtryk af, at det næsten er det modsatte, der skal opnås, slog Tove Videbæk fast og fortsatte:

– Alle skal have mulighed for at modtage public service programmer – og det skal omfatte alt det, som hele vort folk ønsker og har brug for.

.

Der må og skal sættes grænser for, hvad radio og tv må bringe af vold- og pornoprogrammer samt andre programmer, der kan skade børn og unges naturlige udvikling.

– Porno er jo ikke bare »fræk« tv. Det er også med til at give børn og unge billeder, som de tror, er fra virkeligheden. Og det i opvæksten, i deres unge år, hvor de kæmper med identitet, kønsbevidsthed og at finde deres rolle.

Vi hører om små teen-age piger, der ikke vil have sport i skolen, for så kan de ikke nå at få lagt deres make-up bagefter. De sulter sig, så de kommer til at ligne de papirstynde sex-modeller på tv. Hvad har dog givet dem den opfattelse? Medierne selvfølgelig!

Er det sådan et samfund vi vil have? Hvis ikke, må vi lade høre fra os.

– Der er brug for kristendommens positive indflydelse midt i verden, midt i samfundet, i medierne og i politikken, så mennesker i Danmark igen bliver bevidste om, at Gud i himlen er skaberen, som har skabt alt på jorden: Planter, dyr og mennesker.

Vi skal igennem medier og politik i Danmark igen have fokus på næstekærligheden i modsætning til den uhyggelige egoisme, der florerer i vort land. Det er, som om det kun er de unge, de smukke og de rige, der har værdi. Kristendommen viser os, at ethvert menneske har en uendelig værdi, og vi er skabt til og sat i verden i familier og andre fællesskaber for at hjælpe hinanden. Det medfører helt naturligt, at vi har omsorg for den svage, der ikke kan selv.

Om det er et ufødt barn. Om det er en ældre, der ikke selv kan det hele længere. Om det er en misbruger, som i dag anses for noget af det laveste i samfundet. Eller det er flygtningen, som i dag mange steder i Danmark ikke får det arbejde, som han er uddannet til, fordi han har et fremmedklingende navn. Eller om det er de fattige i U-landene.

Hvis vi i dag som kristne vil have indflydelse på, hvad der sker i vort land, så kan vi ikke komme uden om hverken medierne eller politikken.