En dag med Lillian Boutté
Kirken var så stopfuld, som var det juleaften, da gospel- og jazz-dronningen Lillian Boutté søndag gennemførte en af sine populære workshops i den store Tyrstrup kirke i Sønderjylland.
Over 600 mennesker fyldte den store kirke, og heraf sang godt 100 i gospelkoret. Dét var opstået i dagens anledning og havde deltaget i den workshop, som Lillian Boutté kørte om eftermiddagen.
– Nogle kan ikke forstå, at jeg vil bruge tid på at holde workshops, for økonomisk kan det ikke betale sig, men det giver mig selv så meget, siger Lillian Boutté til Udfordringen i en kaffepause mellem øvelserne.
Boutté lever ellers af at synge jazz i den helt store stil og hendes kraftfulde stemme sammenlignes med store navne, som Billie Holliday, Aretha Franklin og Mahalia Jackson.
Hun er gift med klarinetisten og tenorsaxofonisten Thomas LEtienne, som også medvirker ved gospelworkshops. Fra sin base i Hamborg har hun optrådt i mange lande. Hun blev i 1986 kåret til musikalsk ambassadør for New Orleans og har bl.a. også sunget for på nationalsangen til Republikanernes konvent.
Men det er måske i gospelmusikken, hun har sit store hjerte.
– Jeg véd godt, at mange af dem, der kommer til en sådan gospel workshop ikke kommer til gudstjeneste om søndagen.
Måske skyldes det, at kirken ikke lader os give udtryk for glæden ved en almindelig gudstjeneste.
Men det er forkert.
– For følelser hører også hjemme i Guds hus. Læs, hvad der står i Salme 147-150 om at lave en joyful noice” (en glad støj) som der står i den engelske oversættelse. Der står, at vi skal lovprise Herren med sang – og endda dans.
– Føler du, at danskere har svært ved at give udtryk for følelser?
– Nej, når de får lov, som til gospel, vil de gerne. Når folk kommer til mine workshops, så er de varme.
Vi synger jo alle hjemme i badet eller i bilen, når ingen hører os. Vi er bare bange for, at nogen skal høre os og sige, at vi ikke kan synge. Men vær ikke bange – syng! opfordrer Lillian Boutté.
– Hvad betyder det kristne indhold i gospelmusikken for dig?
– Åh, det betyder alt! Det er derfor, jeg gør det. Jeg føler, at jeg gennem min sang og gennem disse workshops kan give mennesker noget fra Gud.
Og når jeg giver, får jeg selv noget igen. Måske ikke idag, men så en anden dag. Og hvis de, der modtager noget, selv giver det videre, så får andre også noget, forklarer den lysebrune gospelsangerinde og gestikulerer med sine ringbesatte fingre.
– Hvordan er din egen kirkelige bagrund?
– Jeg voksede op med den katolske kirke i New Orleans. Jeg sang, fra jeg var ti år. Jeg var med i et fælleskirkeligt kor, hvor der var masser af gang i den.
Senere kom jeg ind på en forkert vej væk fra Gud. Mine øjne var lukkede og jeg var deprimeret, selv om jeg troede, at jeg var lykkelig. Men der manglede alligevel noget.
