En fri fugl fandt sin rede…
Er “Folketingets frie fugl” fløjet i bur? Eller har den omsider fundet sin rede? Spørgsmålene stod i kø, efter at løsgængeren Frank Dahlgaard i sidste uge overraskende for de fleste meldte sig ind i Kristeligt FolkepartiOverraskelsen var ikke mindre hos partiformand Jann Sjursen. Efter at Dahlgaard for et lille års tid siden havde udsendt signaler om, at han ønskede optagelse i partiet, havde de to ikke haft yderligere kontakt. Men sent søndag aften dukkede der en e-mail med løsgængerens indmeldelse op på Kristeligt Folkepartis landskontor. Og onsdag sad han med ved bordet, da partiets folketingsgruppe var samlet til sommergruppemøde på Smidstrup Strand.
– Jeg bankede pænt på døren, men jeg gik ind, inden nogen nåede at svare, som Frank Dahlgaard formulerede det på et pressemøde fredag.
For Folketingsgruppen var der ikke så meget at diskutere. Gruppens forretningsorden slår fast, at gruppen består af de medlemmer af Kristeligt Folkeparti, der er medlemmer af Folketinget.
Den kunne derfor kun tage til efterretning, at størrelsen nu voksede fra fire til fem. Det ændrer dog ikke på, at Dahlgaard føler sig særdeles godt taget imod.
– Jeg er meget positivt overrasket. Jeg har fået ordførerskaberne inden for europapolitik og forsvarspolitik, som er to områder, jeg som løsgænger selv havde valgt at beskæftige mig med, siger han.
Desuden sidder han også i trafik- og kommunaludvalget, og han forventes at beholde sin nuværende plads i Nordisk Råd.
Folketingets fri fugl er ikke selv i tvivl om, at han nu endelig har fundet sin rede.
– Jeg har meldt mig ind i Kristeligt Folkeparti, fordi jeg er enig i partiets politik. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg gerne vil fortsætte i Folketinget, og at det var Flemming Kofod-Svendsens beslutning om ikke at genopstille, der var udslagsgivende for min beslutning. Men jeg er ikke blevet lovet, at jeg vil få hans kreds. Og hvis jeg ikke kommer i Folketinget ved næste valg, vil jeg fortsat arbejde for Kristeligt Folkeparti, siger han.
Men hvorfor har han så først fundet sin rede nu, efter at have været medlem af både Det radikale Venstre og Konservative?
– Jeg blev jo født ind i den radikale rede. Min far, Lauge Dahlgaard, var radikal arbejdsminister. Jeg kunne godt lide det hos de radikale, som også kendetegner Kristeligt Folkeparti, at man kan tænke på andet end sin egen tegnebog. Men det radikale “frisind” på f.eks. skole- og kulturområdet kunne jeg ikke med i længden. Så meldte jeg mig ind hos Konservative, men her blev jeg skuffet over den ensidige begejstring for Den Europæiske Union. Det gik ikke.
Hjemme er hvor der er nogen hjemme
For Frank Dahlgaard er det såre naturligt, at det nu er Kristeligt Folkeparti, han melder sig ind i. At han allerede i 70erne, mens han arbejdede som journalist for Kristeligt Dagblad, udarbejdede den såkaldte økoplan Q giver et fingerpeg om, at han altid har stået partiet nær. Men det er først og fremmest familiepolitikken, den nye KRFer brænder for.
– Et hjem bør være et sted, hvor der er nogle hjemme og ikke kun om natten. Jeg er meget modstander af den udvikling, der har ført til, at børnene tilbringer så mange timer i institution. Vi er jo ved at udvikle et kasernesamfund. Mange pædagoger gør det godt, men de kan ikke erstatte forældrene.
Af samme grund valgte han selv at have hjemmearbejdsplads, da hans to drenge var i 11-13 års alderen.
– Jeg erkender, at det var let for os at have megen tid sammen med vores børn, fordi jeg som journalist kunne arbejde hjemme, og min daværende kone var skolelærer. Men det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Når først børnene er store, kan man ikke spole tiden tilbage.
Også når det gælder kampen mod pornografi i det offentlige rum, har Frank Dahlgaard ført en høj profil og været helt på linie med Kristeligt Folkepartis politik Derimod har han ikke beskæftiget sig med spørgsmålet om fri abort, som altid har været en mærkesag for partiet. Om den sag siger han:
– Jeg vil gerne sammen med Kristeligt Folkeparti arbejde med på at nedbringe antallet af aborter, og jeg forstår godt de sønderjyske jordemødre, der kritiserede de sene aborter. Abort må ikke blive et præventionsmiddel, og det bør aldrig være nogen let beslutning at afbryde et svangerskab.
For nogle har det også været overraskende, at Frank Dahlgaard, der ikke er medlem af hverken Folkekirken eller noget andet kirkesamfund, kan være medlem af netop Kristeligt Folkeparti. Men på dette felt har han tænkt sig at vedblive med at være en fri fugl.
– På mit kontor hænger der et citat fra Fridthjof Nansen, der siger: Hellere sidde på fjeldet og tænke på Gud end sidde i kirken og tænke på fjeldet”. Jeg vil ikke sige et ondt ord om hverken Folkekirken eller andre kirkesamfund, men jeg vil hellere dyrke Gud i den frie natur.
– Men når jeg har meldt mig ind i Kristeligt Folkeparti, er det jo ikke på grund af min trosbekendelse, men fordi jeg er enig i partiets politik, siger den norsk gifte Dahlgaard.
Hvis der er noget, der har præget Frank Dahl-gaards tænkning, er det snarere spejderbevægelsen, som han har været en aktiv del af. Og i spejderbevægelsens udgangspunkt i det kristne næstekærlighedsbud finder han fællesnævneren mellem kristendom og politik.
– Selv om jeg er økonom, så er det helt klart for mig, at lykken ikke består i at have så mange penge som muligt, men derimod i at have det godt med sin familie og sine omgivelser i øvrigt. Det er de menneskelige relationer, der betyder noget. Det er dem, vi som politikere skal forsøge at skabe gode rammer for.
Fuglen har fundet sin rede. Betyder det så, at den har fået stækket sine fjer. Med andre ord: Vil man ikke fremover se noget til provoen Frank Dahlgaard?
– Jeg vil fortsat sige tingene, som jeg ser dem. En politiker skal ikke falde i ét med tapetet. Når vi i folketingsgruppen internt er enige om, hvad vi vil, så skal vi melde ud med gennemslagskraft. Kristeligt Folkeparti er et lille parti, men jeg tror, der er basis for at få en betydeligt større folketingsgruppe. Jeg oplever, at der er stor sympati for partiet.
Inden for de seneste år er det dog især EU-politikken, Frank Dahlgaard har markeret sig på. Han kalder sig selv for “EU-tilhænger imod mere union”.
Frank Dahlgaard er klar over, at ikke alle i partiet vil være enig i hans EU-synspunkter, men det kan han sagtens affinde sig med.
– Det fine ved Kristeligt Folkeparti er, at her kan man føre en fri og åben debat om EU, slutter han.
