Fokus på mirakler

Stor interesse for studiedag om helbredelser og undereMiraklernes tid er ikke forbi. Tværtimod strømmer det i denne tid ind med beretninger om helbredelser og undere, og flere og flere kan tage ordet i munden uden at hviske flovt.Men ikke alle mirakler er gode mirakler. Det er nødvendigt at lære at skelne mellem det sande og det falske, og det fik 80 mennesker lidt bedre mulighed for på en studiedag om helbredelser og undere i Århus i weekenden.

De havde nemlig valgt at bruge en lørdag på Dialogakademiet, som fungerer ud fra Dialogcentret og arrangerer forskellige studiedage med det fælles formål at gøre kristne bedre til at tænke og forstå kristendom.

– Når det bliver moderne at gøre undere, må vi som troende passe på og forsøge at opstille kriterier for, hvilke mirakler, der er gode, og hvilke der ikke er, sagde professor, dr. theol. Johannes Aagaard, formand for Dialogcentret, der indledte studiedagen.

Han konstaterede, at helbredelser og mirakler er sød tale i mange moderne ører.

– Det er et hit. Det taler lige ind i det, der er aktuelt. Folk er – forståeligt nok – meget optaget af deres helbred.

Johannes Aagaard bemærkede, at helbredelser i lang tid har været en hensygnende del af den vestlige, protestantiske kirkes legeme.

– Det er højst ejendommeligt, at kirken har kunnet forbigå, at helbredelse er en del af kirkens opgave, sagde han og undrede sig over paradokset i, at kristendommen har en grundbog – Bibelen – der befaler kristne at bede for syge, mens biskopper og mange præster fraråder det.

En af talerene på studiedagen var Niels Christian Hvidt, dr. theol og underviser på universitetet i Rom. Han har netop udgivet bogen Mirakler, som handler om mirakler i den ortodokse og katolske tradition.

Niels Christian Hvidt er dansk katolik, men bosat i Rom. Han har et omfattende kendskab til den katolske kirkes indsigt i helbredelser.

Det var netop temaet for foredraget. Passende nok, for Niels Christian Hvidt kom direkte fra en lægekongres i Kolding med 500 praktiserende læger, der havde hørt ham tale over temaet “Kan tro flytte bjerge”.

At danske læger skulle være interesseret i at beskæftige sig fagligt med det religiøse er i sig selv noget af et mirakel – som at flytte en hel bjergkæde.

– Det er et udtryk for, at der sker noget i vores tid, som er interessant. Der er stor åbenhed over for disse ting, sagde Niels Christian Hvidt.

Han er overbevist om, at en stigende åbenhed i samfundet over for mirakler og undere kan være med til at placere religionen højere på menneskers personlige dagsorden. Og samtidig kan det medføre et hidtil uhørt samarbejde mellem Gud og mennesker.

– Vi er på vej til en fornyet forståelse for, at mirakler og lægevidenskab kan have noget med hinanden at gøre, fastslog Niels Christian Hvidt.

I Norden er vi blevet vant til, at mirakler står i modsætning til videnskaben. Sådan er det ikke i katolske lande. Blandt andet har den katolske kirke en kommission, der arbejder med at undersøge påståede mirakler sammen med førende læger og vidensfolk.

I foredraget beskrev Niels Christian Hvidt flere hændelser, som af lægevidenskaben var blevet stemplet som uforklarlige, og af den katolske kirke som mirakler. Blandt andet gav han eksempler på mennesker, der er blevet stigmatiseret.

Det betyder, at de pludselig og uden ydre påvirkning får sårmærker på hænder og fødder ligesom Jesus. Ofte forsvinder sårmærkerne igen lige så pludseligt, mens andre går med dem hele livet. Der kendes til mindst 350 mennesker, der har oplevet dette fænomen.

Helge Kjær Nielsen, dr. theol. og lektor på Aarhus Universitet, satte sygdom og helbredelse i et bibelsk perspektiv. Han konstaterede, at der i Det Nye Testamente er en snæver sammenhæng mellem forkyndelsen og udøvelsen af helbredelser.

Det er uomgængeligt, at Jesus og de ældste kirker har betragtet helbredelser som noget vigtigt. Det var en naturlig del af det at være kristen kirke, at man bad for syge. Men som Helge Kjær Nielsen sagde det:

– Vi lever ikke for mange år siden. Vi lever nu. Hvad kan vi bruge disse beretninger til?

– De vidner om Guds handlen i vores verden, sagde Helge Kjær Nielsen og understregede, at det er vigtigt at have en teologisk ramme om helbredelserne, så de ikke foregår i et teologisk ingenmandsland.

Det samme sagde Flemming Baatz Kristensen, sognepræst ved Sct. Pauls Kirke i Århus, i et indlæg, hvor han fortalte om erfaringer med at salve syge. Han satte tre fede streger under udsagnet om, at Gudsriget er her “allerede, men endnu ikke fuldt ud.”

Det rummer glæden ved at blive helbredt fra en sygdom og lidelsen ved ikke at gøre det. Og erkendelsen af at Gud kan helbrede, men ikke altid gør det.