Forbønsgeneraler besøgte Danmark
Cindy og Mike Jacobs holdt i sidste uge en todages konference i Pinsekirken i Århus om profetisk tjenesteCirka 200 mennesker havde valgt at tage imod indbydelsen til en konference om profetisk tjeneste i det 21. århundrede. Indbyderne var Pinsekirken i Århus og Pinsevækkelsens Højskole, og talerne var Cindy og Mike JacobsKonferencen forløb over to dage i Pinsekirken i Århus. Ved to aftenmøder, der var åbne for alle, var der fuldt hus i Pinsekirken i Århus, dvs. op mod 800 mennesker.
Det vidner om interessen for den profetiske dimension i det kristne liv, men også om, at det heller ikke var hr. og fru hvem-som-helst, der skulle tale.
Cindy og Mike Jacobs er kendt over store dele af verden for en profetisk tjeneste, der betegnes som meget kraftfuld.
De var med til at starte organisationen Forbøns-generalerne og arbejder med at bringe åndelig indsigt og gennembrud til enkeltpersoner, kirker og nationer over hele verden.
Dette var deres første besøg i Danmark.
Flere deltagere på konferencen fortalte til Udfordringen, at det havde gjort stort indtryk på dem at opleve Cindy Jacobs profetiske tjeneste. Hun kom med profetiske ord til både enkeltpersoner og hele landet.
Til tider brugte Cindy Jacobs en forkyndelsesform, der ikke er så udbredt i Danmark. For eksempel begyndte hun den første formiddag med at tale om janteloven som en hindring for åndeligt gennembrud.
Derefter rev hun en nedskreven udgave af janteloven i stykker som en profetisk bønshandling for at bryde dens magt.
Hun talte blandt andet også om lægedom for landet og de kristnes ansvar og muligheder for at gå i forbøn for nationen.
Frede Rasmussen, se-niorpastor i Pinsekirken i Århus, har kun fået positive reaktioner fra deltagerne på konferencen.
– Et profetisk budskab er altid relevant, når det gives i samtiden. Jeg tror, at en af hemmelighederne ved at have besøg udefra er, at de kan komme med nye vinkler på ting, som vi i Danmark er vant til at gøre på en bestemt måde, siger Frede Rasmussen til Udfordringen.
I en indbydelse til konferencen skriver Frede Rasmussen, at vi lever i en højprofetisk tid, og at det er nødvendigt at være vågne for det profetiske.
Per Hylgaard, pastor i Vesterkir-ken, Stenum:
– Jeg har hørt navnet Cindy Jakobs flere gange og hørt godt om hendes internationale tjeneste. Det er altid interessant, hvad en profettjeneste kan bidrage med. Samtidig er det vigtigt at have en finger på pulsen med, hvad der rører sig nationalt. Det har været en reminder om, at kirken må tage et bønneansvar for nationen og involvere os i forbøn for landet.
Hallur Lis-berg, elev på Pinsevækkelsens Højskole.
– Cindy Jakobs er en interessant person, som kan give inspiration til Danmark. Hun har stadfæstet nogle ting, som jeg har tænkt selv. Jeg har også oplevet at få større sikkerhed for det, som Gud har kaldet mig til og har fået større tro for mirakler gennem de utrolige kundskabsord, hun er kommet med.
Åse-Gunn Viumdal og Linn Cecilie Andreassen, elever på Pinsevækkelsens Højskole:
– Det er fedt at se en kvindelig profet træde frem på scenen med så stor sikkerhed og autoritet. Vi har ikke set mange kvinder gøre det.
– Det har givet større nød for landet og mere lyst til at bede og ikke være passiv. Samtidig har jeg lært noget om at være mere kreativ i måden at bede på.
– Det har været fedt at se, hvordan hun profeterer over mennesker. Det er der ikke så mange, der gør så direkte. Hun er kommet med konkrete profetier til landet, og jeg er blevet mere inspireret til at bede for landet.