Fra genert bondepige til dynamisk missionsleder

Som barn var Bitten Schriver en lille genert pige; i dag bringer hendes åbne, vindende væsen hende på talefod med regeringer, præster og pressefolk i alverdens byer.Det er nu 2 år siden 41årige Bitten Schriver blev landsleder for Operation Mission (OM) i Danmark.Det er nu 2 år siden 41årige Bitten Schriver blev landsleder for Operation Mission (OM) i Danmark.

Forinden var hun i 6 år tilknyttet bogskibet Doulos, der anløber alverdens havne med sine 6000 titler og 300 kristne medarbejdere. Konferencefaciliteter med plads til over 500 personer er rammen om drama, film, foredrag og møder, når de er i havn.
Bittens ansvar var at rejse i forvejen og skabe kontakt med lokale kirker og reklamere for skibets besøg.

Da skibet Doulos blev bygget i 1914, to år efter Titanic, har det ikke været noget problem at få pressens bevågenhed. Også i lukkede lande er skibet blevet budt velkommen:
– Vi er jo et stort tværkulturelt udviklingsprojekt med de mange nationaliteter ombord, fortæller hun. – Vi repræsenterer hele 35 nationaliteter. Og vi lægger ikke skjul på, at vi er kristne overfor myndighederne. Men vi kaldes ikke officielt for et „kristent skib”.
Derfor er Doulos registreret som organisationen „Gode bøger til alle”. OM ejer også skibet Logos, der er registreret som „Udstilling for Uddannelsesbøger”.
– Regeringer i lukkede lande sender censorer ombord, der tjekker alle vores bøger, fortsætter Bitten. – De afgør hvad vi må sælge og ikke sælge.
Vi må gerne sælge kristne bøger, men kun til kristne og blot vi sætter skilte op om det. Og selv om det kun bliver en enkelt hylde, så fylder vi den hele tiden op.
Og det er der brug for, viser det sig.
– Vi kan jo ikke bestemme hvad folk skal købe. Forbuden frugt er altid den mest attraktive, siger Bitten Schriver med et glimt i øjet.
Muslimerne siger, at de kan mærke en særlig fred ombord. Det leder til, at de stiller en masse spørgsmål til medarbejderne, og det er OK.
Som kristne må de bare ikke prædike for muslimerne på gader og stræder.

Bitten Schriver har mission i blodet, og har haft det lige siden opvæksten på en gård nord for Randers.
Hendes mor var med i DMS (Dansk Missions Selskab, nu Danmission) og det prægede selvfølgelig Bitten. I bedste DMS stil dannede hun sammen med et par venner allerede som 7-årig en 10-øreklub.
– Vi mødtes et par gange om måneden, læste nyhedsbrevet „Sennepskornet” fra BDM og samlede 10-ører sammen for at sende dem til missionen, fortæller Bitten.
– Vi fik også nogle nabobørn med.
Da hun var 12 år spurgte en farbror hende om, hvad hun ville være når hun blev stor. „Missionær!”, svarede hun prompte.
– Det var mest Afrika, jeg havde i tanke som barn, Indien som teenager, Kina som ung og nu er jeg engageret over hele verden, reflekterer hun i dag.
– Min mor drømte ikke om, at en lille genert pige som mig, skulle komme til at tale med regeringer. Jeg var jo bare en almindelig pige fra landet.
Men er egentlig typisk for OM. Vi er bare almindelige folk, som stiller os til rådighed…

Bitten Schriver er egentlig uddannet som mejeriingeniør på Landbohøjskolen. Hun drømte om måske at kunne bruge den som indgang til Kina. Være „teltmager” ligesom Paulus, mens hun missionerede i det store land. Men uddannelsen fik hun aldrig brug for.
– Jeg deltog på „Mission 90″ i Holland – en missionskonference, hvor over 400 missionsselskaber udstiller. Her var jeg klar til at melde mig under fanerne som missionær til Kina – men den udstiller jeg kontaktede så mig direkte i øjnene og spurgte: Har du et kald?
– Nej, det har jeg egentlig ikke, måtte jeg indrømme. Interesse har jeg, men ikke et kald.
I stedet rejste Bitten et år til Hong Kong for Aeropagos – det, der før hed Nordisk Buddhist Mission. Der var hun medarbejder i et gæstehus for rygsækrejsende og drev også humanitært arbejde blandt vietnamesiske bådflygtninge. Og det blev så indledningen til engagementet i OM, hvor hun har været lige siden…

De elever hun i sin tid studerede sammen med på Landbohøjskolen har været hendes trofaste støtter hele tiden.
– OM er en „trosmission”, hvor alle medarbejdere selv skal skaffe sig sit økonomiske underhold. Med min folkekirkebaggrund var det uvant, men jeg lavede en lille brochure om arbejdet, og snart var hele mit netværk involveret.
Efter 6 år på skibet Doulos blev Bitten Schriver landsleder for Operation Mission i Danmark. På kontoret i Vanløse er foruden Bitten en bogholder og en volontør.
– Det hedder Operation Mission i Danmark, men på verdensplan er navnet Operation Mobilisering. Og det beskriver godt vores arbejde i Danmark: At mobilisere medarbejdere, forbedere og givere, for at arbejdet kan fortsætte. Desuden betjener vi kirker herhjemme med teams til forskellige evangelisationsfremstød.
På Løkken Crusade formidlede vi f.eks. et team fra USA. Titlen „landsleder” er associeret med papirbunker og kontorarbejde. Men „tør” er ikke lige den rette beskrivelse af Bitten Schriver. Selv om hun beskriver sig som ganske almindelig bondepige. Og var genert som barn.