Fru Brobergs fornemmelse for tryghed

Anette Broberg Knudsen har netop udgivet en børnebog om dengang, verden endnu ikke var gået af lave. Nutidens børn Der er højt til loftet hjemme hos Anette Broberg Knudsen.
I dobbelt forstand.
Dels er loftsbjælkerne fritlagte, så man fra stuen kan se tagryggen indefra. Dels er det tilladt at være sig selv, tage den med ro og tænke sig om en ekstra gang. Hvis det er det, man har brug for.
Og det er det engang imellem, mener Anette Broberg Knudsen. Specielt børnene kan have det svært i en hverdag, hvor der er langt mellem pauserne, og hvor man intetanende kan blive tilskuer til terroraktioner og krig i direkte fjernsynsudsendelser.
“Der stilles store krav til børn i dag. De skal forholde sig til mange ting hele tiden, og de har en travl hverdag. Jeg tror, at børn i dag har meget brug for tryghed,” siger Anette Broberg Knudsen.

Tryghed er en gennemgående følelse i den nye børnebog, hun netop har sendt på gaden. Den hedder “Tvillingerne fra Lindegården” og kan tages som en modgift, hvis man er blevet smittet med angstens, uroens og sortsynets virus.
“Bogen skal give glæde og også gerne en fornemmelse af tryghed ved at vide sig omfattet af Guds kærlighed under alle forhold,” siger Anette Broberg Knudsen, der er uddannet bibliotekar og nu deltidsansat som informationsmedarbejder i den kristelige fagbevægelse.
Ved siden af arbejdet har hun gennem årene fået tid til at skrive en lang række bøger for både børn og voksne.
Hun kan bedre lide at interviewe end at blive interviewet, og hun vil hellere skrive end tale om sig selv.
“Det er jeg altså ikke ret god til,” advarer hun… men gør sig alligevel umage, da hun kan se, at indvendingen ikke nytter noget.

Miljøet i den nyeste bog er 1930’ernes Danmark set gennem Morten Korchs blyindfattede brilleglas.
Hovedpersonerne er de syv-årige tvillinger Lise og Erna, der vokser op på solsiden af livet på en dansk bondegård lang tid før, salmonella-faren satte en stopper for rå æg i kiksekagen.
De driller deres storebror, flår hul på deres nye kjoler og spiser masser af medisterpølse og frikadeller.
Et nostalgisk tilbageblik på verden før den gik af lave, indrømmer Anette Broberg Knudsen.
Hun er blevet inspireret af de fortællinger om livet på landet, som hendes mor har opfostret hende med.
Naturligvis er der så blevet spædet op med en livlig fantasi, og historier bliver jo heller ikke dårligere af at blive fortalt flere gange…
Lise er den egenrådige, frække og meget livlige type, der give enhver skolelærer et nervøst sammenbrud allerede første skoledag.
Erna er den stille, lidt forsagte og fornuftige pige, der alligevel ender med modstræbende at blive engageret i Lises Emil fra Lønneberg-agtige narresteger.

Ifølge Anette Broberg Knudsen er der mest af forfatterens egen personlighed i Erna. Hun er selv vokset op på landet, men bor nu i en villa i en forstad til Randers sammen med sin mand og deres to børn på 10 og 12 år.
Der er mere end en verden til forskel på børns opvækst i dag og hendes egen.
“Jeg havde en mindre hektisk opvækst, end mine børn har i dag. Ting foregår så hurtigt, og fjernsynet serverer adskillige klip pr. sekund. Derfor tror jeg også, det er godt for børn at lave noget med mere ro og sammenhæng.”
Historier er rolige, mener hun. De kræver, at børnene sætter sig ned og læser. Eller endnu bedre, at de får læst højt af en voksen, som vil bruge tid på det rolige samvær med børnene.
“Jeg ved godt, at man ikke kan skrue tiden tilbage, og det er sikkert heller ikke ønskeligt. Men de voksne må gerne sidde og tænke lidt over, hvordan de indretter børnenes dagligdag, mens de læser højt for dem.”

For Anette Broberg Knudsen er det en slags forkyndelse at skrive fortællinger med et kristent budskab.
“Kristen skønlitteratur er en anden måde at forkynde på. ‘Tvillingerne fra Lindegården’ er den bog, jeg har skrevet, hvor det kristne budskab er mindst fremtrædende. Men det er der,” understreger hun.
“Jeg vil gerne være med til at lægge små sten i den mosaik, som former en kristen grundholdning i et barn.
Jeg regner ikke med at få Nobels litteraturpris, men hvis nogen i mine bøger kan se en lille del af billedet Jesus, så har jeg opfyldt min mission.”