– Hvordan kan I prædike uden at tro?
Klapsalver på Danske Kirkedage, da katolsk quechua-indianer gav opsang til middelmådig dansk kristendom. Og latterbrøl, da en veloplagt Desmond Tutu charmerede
Det summede af liv blandt et sammensurium af kristne på Danske Kirkedage i Århus sidste uge. Her var over 1000 lav- og højkirkelige, agtværdige og flippede, katolske og protestantiske kristne samlede om temaet “Sandhed gør fri”. Som i et puslespil blev brik efter brik lagt på plads…
– I Sydamerika har vi ikke hele sandheden, men vi tror vi kan bidrage med dele af sandheden til kirken, sagde en glad Percy Galvan Flores, katolsk præst fra Bolivias højland fredag.
Og der blev latinamerikansk stemning i samlingsteltet. Alle have fået udleveret en serviet, og da de eksotiske instrumenter spillede op til rytmisk salmesang, viftede alle med tørklæderne. Nogle begyndte at danse rundt på scenen og varmen spredte sig i teltet, mens regnen silede ned udenfor.
– Ama jeja!, råbte Flores for at lære forsamlingen quechua indianernes hilsen, og inden vi så os om var han i gang med foredraget.
– Vi har fire hilsener, sagde han: Tidligt om morgenen siger vi: Ama jeja! Det betyder: Lyv ikke, vær sand. I løbet af dagen skifter hilsenen, så når vi siger goddag, betyder det: Vær engageret! Go aften: Stjæl ikke, vær ærlig! Og Go nat: Hvil i dig selv!
– I Bolivia skelner vi ikke mellem tro og liv, teori og praksis fortsatte han. Her hos jer, har jeg hørt, er der endog præster, der ikke tror på det, de prædiker! Hvordan kan det lade sig gøre?
Hele forsamlingen klappede af den indlysende sandhed.
– I kan ikke adskille troen fra teologien, sagde han, for så bliver I fattige. I Bolivia er der både en indiansk-indiansk teologi og en indiansk-kristen teologi. Og det er den sidstnævnte jeg vil snakke om her – for det er troen på Jesus, vi er samlet om.
Igen spontan applaus.
– Dér er tro og liv forenet, dér kan vi feste og fejre det, Jesus har gjort for os. Vi indianere kan feste midt i en begravelse, for vi adskiller ikke tingene. Vi kan slappe af og have det sjovt mens vi arbejder, og vi kan arbejde når vi har fri. På samme måde er teologien en integreret del af vort liv.
Indianerne har udviklet en befrielsesteologi, der ikke blot er en befrielse fra undertrykkelse af menneskerettighederne, men en befrielse fra den kulturelle undertrykkelse, som kom ved koloniseringen. I denne teologi betragtes indianernes religiøse fortid som deres “gamle testamente”. Og på den baggrund forkynder de Kristus.
Jo, der faldt nogle skyklapper på tilhørerne undervejs, idet de udenlandske gæster udvidede danskernes forståelsesramme. Foruden Latinamerika, blev der også afsat en dag til hhv. Asien og Afrika. Sidstnævnte blev åbnet af navnkundige Desmond Tutu fra Sydafrika.
Hvad er din mission i Danmark, spurgte en journalist fra Jyllands Posten, da verdens førende kirkeleder” ankom til kirkedagene i en anonym Toyota:
Det ene aspekt handler om, at sandhed kan gøre folk frie, svarede han og fortsatte: – For eksempel tror mange mennesker, at Gud elsker os, fordi vi er gode. Men sandheden er faktisk, at Gud elsker os, uanset om vi er gode eller dårlige. Gud elsker dig ikke, fordi du er smuk, men måske bliver du smuk, fordi Gud elsker dig. Og det kan være en stor lettelse at vide, at du ikke behøver gøre indtryk på Gud. Det andet aspekt handler om racisme…
Desmond Tutus humoristiske facon gik lige ind hos det danske publikum. Også ved afslutningsgudstjenesten søndag lød det ene latterbrøl efter det andet. Dér læste han Jesu lignelse om det fortabte får – og udskiftede det lille søde lam med en genstridig vædder:
– Gud har et blødt punkt for syndere. Det er det, der er pointen i den historie. Og normalt er det ikke de små, blide lam, der løber væk – nej det er en gammel, besværlig vædder, der stinker afskyeligt, fordi den har væltet sig i sølet. Det er sådan en, den gode hyrde går ud for at redde – og Jesus forstærker billedet med at sige, at himlen glæder sig endnu mere over dette stinkende dyr end over alle de rene. Pointen illustrerede han med Sydafrikas historie, der bestemt ikke er noget at prale af. Men den ublodige overgang fra dikatur til demokrati er ved et Guds mirakel blevet et eksempel for andre nationer.
– Vi var et håbløst tilfælde, så hensigten er, at andre skal se på os og fatte nyt mod.
