I flint imod Flindt

Journalist Jørgen Flindt Pedersen træder nu i karakter med en film om PALÆSTINA „DE BESATTE“, som havde premiere den 21. januar 2003.
Jeg hørte Jørgen Flindt Pedersens inobjektive promovering af det kald, han har fået til at dømme israelerne som de eneste skurke i en vederstyggelig grim borgerkrig onsdag aften den 19-01-2003 i udsendelsen 19-direkte.
Han siger nu til offentligheden, at han havde været pro-israelsk på grund af de grusomheder, som jøderne var udsat for i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig. Men nu har JFP fundet ud af, at Israel er en besættelsesmagt, der udøver terror. Han udtalte, at han kan godt forstå palæstinenserne, der ofrer sig selv som bomber i en så bestialsk kamp, selv om deres mål er at dræbe så mange jøder som muligt. De kan jo ikke gøre andet, siger JFP.
JFP må indse, at muslimerne verden over ønsker en såkaldt „hellig krig“. Gang på gang udråber fanatiske muslimer på alle muslimers vegne JIHAD, som betyder hellig krig. Og denne hellige krig har alene det mål, at vi alle skal mene som Muhammed og Koranen. Rundt omkring i verden, hvor muslimerne virkeligt styrer, som de gjorde i Afghanistan under Taleban-regimet, drejer det sig udelukkende om, at vi alle knæbøjende skal råbe til Allah 5 gange i døgnet. For når vi gør det, så kan de reelle forbrydere – magthaverne – styre og regere som de vil.
Kan JFP virkelig ikke se, at det er et middelaldersamfund, de ønsker? Kan JFP virkelig ikke kende forskel på diktaturstat og demokratisk stat. Israel er den eneste demokratiske stat i et betændt mellemøstligt feudalsamfund.
Hvad har det så med Israel/Palæstina spørgsmålet at gøre? Ved det arabiske angreb i 1967 under seks-dags-krigen, blev Israel invaderet af alle nabolandene med det formål udelukkende at udslette det. Det er årsagen til det, som JFP kalder „besættelse“.
Filmen ruller i disse dage, og den får en urimelig reklame for så vidt angår holdningen til Israel som skurken.
Derfor håber jeg, at mange med indsigt vil træde frem med artikler, skriverier og TV-udsendelser for at få spørgsmålet om Israel/Palæstina åbent og objektivt op på dagsorden i aviser og på TV.
(forkortet)
Mogens Tilsted Christensen, konsulent, cand.theol.
Nedertoften 16,
8800 Viborg