Irak er åbent for bibler
2,7 pct. af den irakiske befolkning er medlemmer af en kristen kirke
– Vi kunne have distribueret mange flere bibler, hvis vi kristne i Vesten havde haft åbne hjerter for vore søskende i Irak. Det sagde generalsekretæren for Det Norske Bibelselskab, Gunnleik Seierstad i forbindelse med en bibeldag i norske kirker søndag.Han oplyste, at Irak er et af de meget få lande i verden, som ikke længere har noget bibelselskab. Den sidste generalsekretær sad i fængsel en tid, inden han slap fri i midten af 70erne. Denne erfaring har gjort kristne i Irak forsigtige med at presse på for at få et bibelselskab. Imens samarbejder alle kirkesamfund i landet om bibelspredning.
Seierstad fortæller, at ca. 2,7 pct. af Iraks befolkning tilhører kristne kirker. Nogle har fremtrædende stillinger. Udenrigsminister Tariq Aziz, som de fleste af os har set på tv, er en af dem.
– Allerede før Golfkrigen fik vi lov af myndighederne til at sende bibler til de kristne i Irak, siger Seierstad, der som ung arbejdede i De Forenede Bibelselskaber med ansvar for arbejdet i Europa og Mellemøsten.
– Jeg havde kun to problemer efter krigen og de kom ikke fra myndighederne i Irak, fortsætter han. Først var det FN-sanktionerne. Den første tid måtte hver eneste lastbil med bibler godkendes af FN i New York, hvadenten vi sendte biblerne ind fra Jordan eller Tyrkiet. Bibelen er jo en farlig bog, ved du! Vi fik tilladelserne, men hold da op sikke et bureaukrati. Den anden forhindring var penge.
Men selv om Irak ikke har et bibelselskab, er irakerne med i det jordanske bibelselskab. De er som regel med, når lastbiler med bibelmaterialer sendes ind i landet. Af og til er ungdomsgrupper med. De præsenterer det kristne budskab med musik og bibeldrama. Noget, som samler fulde kirker. Tilslutningen til gudstjenester er meget god, vurderer Seierstad:
– Næsten alle kristne går i kirke i Irak, i hvert fald i de mindre bysamfund. Selv i storbyerne kommer ofte mere end halvdelen af medlemmerne til en given gudstjeneste.
Seierstad citerer patriarken for den assyrisk-katolske kirke, Rafael Bedweed, for at sige: – Mange unge melder sig med kald til tjeneste og ønske om teologisk uddannelse, selv om de ved, at et liv som menighedens hyrder vil byde på lidelse og modgang.
