-Jeg elsker Israel
– Jeg elsker Israel og har fundet alle stederne som er nævnt i Bibelen. Jeg ønsker også at have kontakt med det eneste demokrati i Mellemøsten, siger tidligere minister og folketingsmedlem Flemming Kofod-Svendsen fra Kristeligt Folkeparti til UdfordringenFlemming Kofod-Svendsen tog med sin kone Inger Margrethe og sin datter til Jerusalem for at fejre jul sammen med sin søn som arbejder som volontør i Den Danske Kirke i Udlandet.
Flemming Kofod-Svendsen tog med sin kone Inger Margrethe og sin datter til Jerusalem for at fejre jul sammen med sin søn som arbejder som volontør i Den Danske Kirke i Udlandet.
Simon Kofod-Svendsen spillede og ledte koret under den danske julegudstjenesten. Familien planlagde ingen tur til Betlehem juleaften.
– For et par år siden skulle vi fejre jul i Betlehem. 20 timer før arrangementet ringede hotellet og sagde, at Yassir Arafat havde valgt dette hotel, og at vi måtte benytte et andet hotel, fordi vi var 80-90 gæster.
– Da vi senere på aftenen skulle til Fødselskirken, fik vi besked om, at vi ikke kom ind, fordi Arafat var der. Denne gang spiste vi julemiddagen i det kristne kvarter i Jerusalem, fortæller Flemming Kofod-Svendsen.
Kofod-Svendsen er en veteran i Det hellige land efter, at han besøgte Israel for første gang i 1982. Sommeren 1996 arbejdede han som præst i Den danske kirke i Jerusalem. Kofod-Svendsen håber, at det kan blive til mange flere ture til Israel.
– Jeg elsker dette land. Som kristen vil jeg finde kristendommens rødder. Jeg har fundet alle de steder i Israel som er nævnt i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Vi har også været i Jordan og fundet kongevejen, som israelitterne ikke fik lov til at benytte, da de vandrede ud af Egypten.
Flemming Kofod-Svendsen er også medlem af en bevægelse som arbejder for, at folk skal få mere kendskab til Bibelen. De ønsker at udarbejde kommentarer til Bibelen, og i denne forbindelse har han haft kontakt med flere messianske menigheder i Israel.
Under sit besøg i Israel har Udenrigsdepartementets nordiske afdeling lagt op til flere politiske møder. Kofod-Svendsen har mødt repræsentanter fra både venstre- og højresiden i israelsk politik. Både israelere og Israel-venner i udlandet har reageret på mediedækningen af den arabiske al-Aksa-intifada.
Kofod-Svendsen sammenligner mediernes dækning af intifadaen med mediedækningen af Israels invasion i Libanon i 1982.
– Dengang var jeg medlem af Radiorådet som siden er blevet nedlagt. Da skrev jeg bogen Sandheden er det første offer. Der beviste jeg, at dansk fjernsyn ikke bragte hele sandheden.
– Den gang viste man huse som angivelig var brændt ned af israelerne, men de var brændt ned ti år tidligere.
– Vi er i den samme situationen i dag, men nu har jeg ikke tid til at foretage undersøgelser. Det mediebillede som gives er ikke rigtigt. Jeg er imod fordømmelser af Israel og er glad for, at Danmark ikke stemte for fordømmelsen i FN. Den var ikke balanceret nok, siger Flemming Kofod-Svendsen.
Nye tider
Danmarks tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen sagde under et besøg i Israel, at en mere kritisk holdning til Israel er opstået fordi den såkaldte fredsproces under Netanyahu-regeringen stod stille.
Er Danmark i færd med ændre sin politik overfor Israel, og sker dette som en EU-tilpasning?
– Når det gælder EU, så har Frankrig haft et nært forhold til palæstinenserne, mens Danmark er mere på linje med Israel. Her må man også indenfor EU finde frem til et kompromis. I EU har man ikke samme syn på sagen.
– Vi har socialistiske partier, som har haft et nært forhold til palæstinenserne. Videre har de arbejdet aktivt for at oprette kontakter med Socialdemokratiet. De unge har haft kontakter med palæstinenserne og dette fører nok til, at man er mere optaget af palæstinensernes sag.
– Men der er stadig mange israelske venner i danske partier. Danmark har et godt og stærkt forhold til Israel. Det skyldes ikke mindst, at vi under 2. Verdenskrig hjalp jøderne med at flygte til Sverige. I tillæg til dette er der også mange unge, som har været i kibbutz eller været volontører i Israel. Dette har givet erfaringer og kontakter også blandt socialdemokrater. – Jøderne har en lang historie i Danmark. De første jøder kom til Danmark i 1640. Christian den 4. byggede meget, og han måtte låne penge, akkurat som socialdemokraterne må låne. Danskekongen behøvede jødiske bankmænd for at finansiere sine projekter. Derfor fik jøderne lov til at oprette deres første menighed i 1684. I 1694 fik de deres første gravplads i Danmark.
– Den danske kirke ønskede at døbe jøder. Nogen gange ville kirken bruge tvang, eller man gav døbte jøder fordele i samfundet. Såden noget er vi imod. Forkyndelsen skal være uden tvang, siger sognepræsten fra Birkerød Kirke.
– Har jøderne ret til Jerusalem, Judæa, Samaria og andre landområder ud fra Bibelens landløfter?
– Nej, de har ingen bibelske rettigheder til landet. Løfterne til Abraham i 1. Mosebog 12 er opfyldt i Jesus Kristus og bliver igen opfyldt i den nye himmel og jord. Hvis vi skal følge Bibelen, skal Israel også have land i den østlige del af Jordan og deres grænser må gå helt til Nilen. Bibelens intention er ikke at sige, hvor grænserne skal gå og spørgsmålet om Judæa og Samaria må afgøres i forhandlingerne, siger teologen Kofod-Svendsen.
– Hvordan ser du på spørgsmålet om Jerusalems status. Har jøderne ret til Jerusalem med Tempelpladsen og Oliebjerget?
– Palæstinenserne og israelerne må selv finde frem til en løsning. Dette vil afhænge af forhandlingerne.
– Frygter du, at Israel vil overgive land fordi EU, USA og den arabiske verden presser jøderne fra landområder i forhandlingerne?
– Jeg tror, at det bedste er at fortsætte fredsprocessen. En aftale bør ske efter FN-resolution 242 om sikre og anerkendte grænser. Det er godt for palæstinenserne, hvis de får deres eget land på Vestbredden. Hvis man ønsker en fredsproces, kan man ikke fortsætte med (de jødiske) bosættelser. Det truer fredsprocessen.
– Det er Yassir Arafats skyld, at man ikke har haft held med fredsprocessen. Han fik en historisk chance, som han ikke tog og man kan spørge sig selv, om han er interesseret i processen.
– Det bliver interessant at se om de nye forhandlinger i USA vil lykkes, siger Flemming Kofod-Svendsen.
