Kirker med vægt på lovsang vokser mest

– Dette fastslå en ny større undersøgelse. Lovsyngende forsamlinger er også mere åbne for Helligånden, observeres det

Dynamisk lovsang indvirker på kirkens vækst, viser en af de største undersøgelser, der til dato er blevet foretaget i det amerikanske menighedsliv.Forsamlinger der føler, de har en forbindelse med Gud gennem lovsangen har også tendens til i højere grad at gøre plads for Helligånden, fortæller ’Faith Communities Today’ (FACT) i en nylig udgivet rapport.
56 pct. af de menigheder, der fortæller, at de er overgivet til ’opløftende og inspirerende lovsang’ oplever samtidig en stor vækst. Til sammenligning er det kun 27 pct. af de menigheder der ikke prioriterer lovsangen, der vokser, viser undersøgelsen.
Man har også fundet ud af at den voksende brug af moderne instrumenter blev fulgt af ’et mærkbart skift i stadfæstelsen af religiøs autoritet’, skriver FACT. Lovsyngende menigheder har „en radikalt voksende myndighed fra Helligånden og mindre vægt på trosbekendelser og menneskelig fornuft”.
Undersøgelsen tager ikke stilling til om forandringerne blot er af forbigående art, eller om tendensen holder på længere sigt.

Opdagelserne vedrørende lovsang var en del af en overvejende positiv rapport, der konkluderede at størstedelen af de forsamlinger, der prioriterer lovsang, er „modstandsdygtige og levende” og mange gør en stor indsats i menighedens udadrettede arbejde.
Undersøgelsen er lavet af „Instituttet for Religiøs Research” i Hartford, USA. Den har strakt sig over fem år og involveret 41 religiøse grupper.
De fandt bl.a. ud af, at mange menigheder forsøger at vedligeholde en ’kompleks kombination af tilbedelse, undervisning, fællesskab og udadrettede aktiviteter, ofte under vanskelige forhold med lave ressourcer”. På denne baggrund konluderer de, at uden at kirkerne på denne måde er vævet ind i praktisk talt alle områder af det amerikanske samfund, ville USA’s kultur være en hel del fattigere.
På trods af at de store megakirker får mest opmærksomhed fra medierne, så viser rapporten, at kun 10 pct. af de voksende menigheder har mere end 1000 medlemmer. Halvdelen har mindre end 100 medlemmer, som deltager regelmæssigt, og en fjerdedel har under 25.

Undersøgelsen afslørede dog også nogle foruroligende kendsgerninger.
En af dem er, at ledere, der har en præsteuddannelse bag sig, kan have ’negativ indvirken på mange grundlæggende religiøse værdier’. Kun 46 pct. af de præsteuddannede ledere lægger stor vægt på seksuel afholdenhed før og udenfor ægteskabet, sammenlignet med de 75 pct. der „kun” var uddannet på en bibelskole eller slet ingen præsteuddannelse havde.
Rapporten konkluderer også at menigheder, der ledes af præster med teologisk uddannelse har mindre sandsynlighed for at håndtere eventuelle konflikter og uenigheder på en åben måde.
Rapporten afslører et behov for at tage de kristne præsteuddannelser nærmere i øjesyn.