Mor og far for “utallige” børn
Midt i juni kan hjælpecentret “Kildegården” fejre sit 20-års jubilæum. Men det er hele 37 år siden, stifterne Margit og Karl Madsen tog det første barn i pleje. I dag har de ikke tal på, hvor mange “børn” og “børnebørn” de har…De ligner et ganske almindeligt midaldrende ægtepar. Og beboerne på rehabiliteringscentret Kildegården på Fyn har ikke set husfar Karl i andet end overalls. Han tager sig af det praktiske på gården, og hustruen Margit har styr på alt, lige fra den enkeltes behov til hele stedets økonomi.
De er et harmonisk ægtepar de to – selv om de traditionelle kønsroller er byttet om. Og der skal unægtelig et stærkt ægteskab til at have så mange børn og voksne i pleje.
Karl er alkoholkonsulent, håndværksuddannet og har haft egen forretning. Margit er læreruddannet og har før det arbejdet med sygepleje i ca. 9 år.
Udvidet familie
Margit holdt for nylig sin 60 års fødselsdag på Kildegården. Alle børn og børnebørn mødte op for at hylde hende – foruden deres egne 5 også de mange plejebørn og klienter, hun og Karl har taget sig af gennem tiden.
– Hvor mange børn har I egentlig? spurgte vi helt naturligt.
– Det har jeg ikke tal på, svarede Margit med et smil. Og så følger fortællingen om, hvordan deres hjem har været en banegård, lige siden de fik deres første plejebarn for 37 år siden. Det står klart, at et rehabiliteringscenter ikke sådan er noget, man bare planlægger og organiserer. Det er en naturlig forlængelse af et familieliv, hvor det var naturligt at tage sig af de svage. Og sådan har det altid været for Karl og Margit Madsen.
De kom til Fyn fra en gård i Jylland, fik arbejde i Ringe kommune og byggede sig et stort flot parcelhus.
– Her inviterede vi nabobørnene til “Børneklub”, en slags søndagsskole, ligesom det var naturligt at have naboerne på kaffe.
Margit og Karl fik hurtigt pladsmangel, især da de fik en forespørgsel om at tage en hel familie i pleje.
– Jamen, det kan vi da godt, svarede Margit spontant. – De skal bare ikke være overfølsomme overfor pladsmangel
Og sådan blev det. Manden hjalp Karl med praktiske ting og konen Margit i huset.
– Det er på den måde, de kommer til at føle, at de er noget værd, konkluderer Margit.
Sammen med den tværkirkelige bedegruppe, de kom i, besluttede de at købe Kildegården i nabobyen Ryslinge. I gruppen var bl.a. en læge fra Folkekirken og en socialrådgiver fra Pinsekirken, som var til stor hjælp.
Ro i hovedet
Og filosofien bag det ny rehabiliteringscenter var – og er – enkel:
– Stedet skal være et “kirkerum”. Guds atmosfære er bedre end den bedste medicin, filosoferer Margit Madsen. – Og det har kommunen da også registreret ved besøg her på stedet: Det er et mirakel, at så mange mennesker med så forskellig baggrund kan trives sammen!
En fuldmægtig fra amtet skrev i sin rapport i forbindelse med centrets godkendelse: “Har mærket en kærlighed, der lindrer”.
– Der skal være ro oppe i hovedet, før folk fungerer ordentligt, fortsætter hun ivrigt. – Det er det, hele verden søger efter!
Beboerne beskriver atmosfæren på Kildegården “som at komme hjem”. Og det har “kirkerummet”, en helt fysisk afdeling i enden på den trelængede gård, en stor del af æren for.
– Kirkerummet er beregnet til andagt og tilbedelse. Og det skaber fred og ro i beboerne – selv om de ikke altid forstår, hvad prædikanten siger.
Frustrationer væk
Det umiddelbare indtryk for den, der besøger Kildegården ude fra, er renlighed og orden. Får man lejlighed til at at spise sammen med beboerne, stifter man bekendtskab med en fri og humoristisk omgangstone – alt sammen en forudsætning for den gode stemning og hjemlige hygge, som er så vigtig for mennesker i nød.
– Vi starter dagen som i Edens have. Vi starter dagen med Gud, fortsætter Margit. – Derefter gør vi det, han har bedt os om. Når vi så mødes til andagt om aftenen, fortæller vi hinanden, hvad der gik godt og hvad der måske gik galt. Det behandler vi så indfor Gud. Og så lægger vi os til ro
På den måde forbereder Margit og Karl Madsen beboerne på at leve videre derhjemme, når de ikke skal være på Kildegården mere.
– Vi “discipler” dem til personlig bøn – så det ikke kun er præsten og degnen henne i kirken, der bér. De skal lære at komme til Gud selv med alle deres behov.
– Ja, faktisk, for så har man så meget ro i sindet, at man kan arbejde med tingene. Aggression og frustration er væk, og man kan lytte og tage imod ord fra Gud.
Den røde stol
Men det kan da ikke være det eneste, I gør?
– Nej, vi har også samtaleterapi. Vi kalder det for sjov “den røde stol”. Det er en lænestol på kontoret, hvor vi helst er flere medarbejdere om at snakke med personen. Det lyder måske afskrækkende, men det er det ikke. Faktisk elsker de at komme op i den.
Foruden Margit og Karl Madsen har Kildegården ansat en sekretær, en alkoholkonsulent, 2 socialmedarbejdere og en praktisk medarbejder. Centret har desuden tilknyttet 3 læger og har mulighed for at benytte psykolog og distriktspsykiatrien. Der kommer jævnligt præster fra forskellige kirker og underviser beboerne, og som desuden specielt tager sig af sjælesorg.
Kildegården er godkendt som praktiksted for socialpædagogiske seminarier og Diakonhøjskolen, med tilbud om kurser for forskellige socialgrupper. Desuden er Kildegården godkendt som behandlingssted efter bistandslovens §49 stk. 2, af kriminalforsorgen.
