Samler ind til hospital i Jerusalem

Tidl. præst ved Helligåndskirken i spidsen for indsamling til Shaare Zedek hospitalet i JerusalemFor 100 år siden blev der oprettet en klinik i Jerusalem. Klinikken fik navn efter én af de 100 porte, som der siges at have været i bymuren rundt om den hellige stad.Klinikken lå i Jaffagaden ved “Shaare Zedek” – Retfærdighedens Port – som er nævnt i Salme 118, vers 19: „Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren!”

Shaare Zedek-klinikken var i mange år den eneste klinik i byen, og under tyskeren Selma Meyer, som blev leder i 1916, begyndte klinikken at vokse. I dag er den et hospital af anseelig størrelse.

– Så sent som i 1950, hvor 340.000 jøder kom til Jerusalem, betjente klinikken, der nu var blevet til et hospital, 90 pct. af disse indvandrere, fortæller Gurli Vibe Jensen.

Gurli Vibe Jensen har siden 1977 været formand for den danske støttekomité for Shaare Zedek hospitalet.

Et hverv, hun overtog efter fru Margrete Bohr, enke efter den verdensberømte atomfysiker Niels Bohr.

Det var især folk fra modstandsbevægelsen, som stod bag oprettelsen af støttearbejdet i Danmark.

– Det er ikke et missionsarbejde, men et humanistisk arbejde, som støttes af både kristne og jøder, fortæller Gurli Vibe Jensen.

Hun var indtil for nogle år siden præst i Helligåndskirken i København. Tidligere var hun sekretær i Bibelsselskabet en årrække og før den tid missionær i Afrika i 10 år.

– Indsamlingsarbejdet drives udelukkende af frivillige, og alt det, der gives til indsamlingen går direkte til hospitalet i Jerusalem.

– Vi har kun et par hundrede støtter, men det er store beløb, der er indsamlet gennem årene. Udover Helligåndskirken samler f.eks. også Marmorkirken i København ind til hospitalet.

– Netop i den kaotiske situation, der er i Israel for øjeblikket, vil vi gerne være med til at støtte et arbejde, hvor man tager sig af alle, uanset om det er jøder eller palæstinensere, om det er kristne eller muslimer, siger Gurli Vibe Jensen, som brænder meget for sagen og gennem årene har ladet sine taler-honorarer gå til Shaare Zedek.

– Og så kan man jo tillade sig at tage et ordentligt honorar, bemærker hun.

Tidligere rejste hun meget for Bibelselskabet – også i udlandet. Selv om Gurli Vibe Jensen nu er pensioneret fra sin aktive præstetjeneste, så har hun rigeligt at gøre. F.eks. har hun skrevet “Ordet” til Kristeligt Dagblad i to måneder.

Hun er også fortsat lidt med i Bibelsselskabets arbejde. Hvis der er opgaver af skriftligt art, hjælper hun gerne.

På lørdag rejser hun til USA. Men ellers har hun nu trukket sig tilbage fra det travle kirkeliv på Strøget i storbyen til et stille hus i en skov i Nordvestsjælland ca. 100 km. fra København.

– Nu går der en del tid med sjælesorg. Jeg skriver også meget. Og jeg har også fået mere tid til at tænke efter og høre på Gud – og blive overrasket af Gud.

– Du har oplevet meget. Hvad har været det mest spændende i dit liv?

– Sådan har jeg ikke tænkt på det. Da jeg var i Afrika var jeg dér, og nu er jeg her. Man skal være i det, man er i – nu. Hver opgave har sine udfordringer. Og dagen i dag er væsentlig.

Jeg er ikke mismodig, og jeg tænker ikke: Ih, hvor er det ærgerligt, at jeg ikke skal prædike på søndag. Men jeg er naturligvis taknemlig for den værdifulde tid, der har været.

Gurli Vibe Jensen vil ikke give andre pensionister gode råd om, hvad de skal bruge deres tid på, men selv lægger hun vægt på forbønnens opgave:

– Og det er mere forpligtende end bare at sige “jeg skal nok tænke på dig”. Forbønnen er en stor gave og har stor virkekraft, siger hun.