Stadig liv i Toronto velsignelsen

Hvad blev der af Toronto velsignelsen? Udfordringen besøgte Toronto Airport Christian Fellowship i Canada på ni års dagen for fornyelsen og fik et eksklusivt interview med kirkens præst, John ArnottHvad blev der af ”Toronto-velsignelsen”? Var det bare en ”bølge”, der kom og gik?
– Den er ikke forsvundet. Vi fejrer netop nu vores niende år i fornyelsen og holder stadig møder hver aften, hvor vi beder for mennesker, og hvor Helligånden kommer. Vores konferencer er velbesøgte. Bølger har tendensen til at ebbe og flyde. Men den er her stadig.

Hvad er frugten af ”Toronto-velsignelsen” i lokalkirken (Toronto Airport Christian Fellowship, TACF, red.) og rundt om i verden?
– Frugten er, at mennesker finder ind i dybden af Guds kærlighed. At være rodfæstede og grundfæstede i Guds kærlighed må være vores fundament. Derfra kan Gud forberede os på at blive vor brudgoms, vores Herre Jesu brud.
– Frugten, vi ser, foregår først og fremmest i hjerterne. Mennesker kommer ud af præstations-baseret kristendom, hvor man stræber og prøver at arbejde sig til Guds anerkendelse. Nu finder de ud af, at Gud elsker dem og har kaldet dem til intimitet. Det afføder stor helbredelse i hjertet. De føler sig mere trygge og hviler i Guds kærlighed.
– Der foruden er tusinder blevet frelst, mange er blevet helbredt, både fysisk og følelsesmæssigt.
Hvor er de tusinder, der er blevet frelst? I kirken?
– Nogle er i kirken. Men mennesker er kommet hertil fra hele verden. De har for eksempel taget deres børn med, som egentlig ikke gad, men ikke ville afslå en gratis tur til Canada, og her møder de Gud.
– Det er interessant, at vækkelser ofte i første omgang har en effekt på verden uden om, før de har en effekt lokalt. Det samme var tilfældet med pinsevækkelsen i Los Angeles.
– Vi har oplevet en lokal effekt. Men vi har ikke haft muligheden for at følge ordentlig op på den før nu.

Hvorfor har fornyelsen ikke ledt til vækkelse?
– Det mener jeg også, den har. Tag for eksempel missionærerne, Heidi og Rolland Baker fra Mozambique. De kom her til Toronto som udbrændte missionærer. Gud rørte dem med sin kærlighed og kraft, og de vendte tilbage til missionsmarken. I løbet af de sidste fire år er tusinder blevet frelst, og deres arbejde er vokset fra to kirker til nu at omfatte over 5.000 kirker. De vil selv sige, at det er resultatet af den berøring de fik af Gud her. Dan Sladen fra Ukraine vil sige det samme, om end vækkelsen der er af en mindre målestok.
– Der er vækkelse mange steder i verden. Spørgsmålet er, hvad der er galt med nordamerikanere og europæere? Det synes, som om vi er tilfredse med at blive berørt af Gud og så holde det for os selv som en personlig velsignelse og ikke give det videre.
– Det største Bud er, hvad der sker, når Helligånden rører os og revolutionerer vores liv med Guds kærlighed, så vi bliver i stand til at elske Gud af hele vores hjerte, styrke, sjæl og sind. Men der er er også Den store Befaling om at gå ud og gør verden til disciple.
– Det sidste har vi været lidt langsomme til. Det har vi også her i kirken, og det er derfor, vi i kirken nu har taget praktiske skridt mod at gøre noget ved sagen. Det gør vi blandt andet ved at undervise, træne og opfostre dem i kirken, der har det evangelistiske i sig. Det er for tidligt at sige, hvad effekten af det vil være. Men det ser vi forhåbentlig om nogle år.

Det ser ikke ud til at de fysiske manifestationer under møderne er så kraftige, som de har været. Hvorfor ikke? Og hvorfor disse manifestationer? Hvad skulle de gøre godt for?
– Manifestationerne er ikke så mange, som de har været, fordi vi er blevet vant til dem, og fordi Gud har gjort, hvad han ville. Men de er der stadig.
– Helligånden er stærk, og når han rører dig, sker der noget. Generelt kan man sige, at det, der sker, er, at gode ting fra Gud kommer ind i ens liv og hjerte. Men der er også dårlige ting inden i én, som forlader én. Så som vrede, frygt, skam, misbrug og andre smertelige områder. Gud helbreder mennesker, og nogle gange reagerer mennesker med kraftige manifestationer.
– Manifestationer har fulgt i kølvandet på de fleste vækkelser, og de har altid forarget den etablerede kirke. Kritikere bliver forargede, fordi de ikke bryder sig om, at folk mister kontrollen, når Gud rør dem. Jeg mener ikke, folk, der manifesterer, har mistet kontrollen. De er under Guds kontrol. Og når Gud har hånd om én, så er man vel ikke ude af kontrol, vel?
– Jeg synes ikke det er mærkeligt, at mennesker manifesterer, når Gud selv, universets skaber rør dem. Jeg vil nærmere sige, det er et mirakel, de overlever! Vi burde ikke være overraskede over, at vi falder om, ryster eller råber, når Gud rør os. Det er bare et bevis på, at Gud er til stede.

Hvad med guldtænder?
– Gud helbreder mennesker i dag. Jeg har lige talt med en kvinde, der havde en alvorlig paradentose og skulle igennem en større operation. Men Gud helbredte hendes tandkød fuldstændig ved et af vores møder. Herligt!
– Guldtænder er blot et tegn på, at Han putter sin herlighed i menneskers mund. Da miraklerne med guldtænder begyndte at ske, havde jeg selv svært ved at tro på det. ”Åh, Gud, hvad sker der?” var min reaktion. Vi ønskede at se mennesker rejse sig fra kørestolene, ikke guldfyldninger i deres tænder. Men Gud ønskede at give mennesker et tegn på, at han virkelig elskede dem. Nogle har fået guldfyldninger, nogle helt nye tænder og andre en guldkrone. Gud svarer på bøn og velsigner den enkelte. Han er ligeglad med, om skeptikerne tror på det eller ej.

Er der noget, du – set i bakspejlet – ville have gjort anderledes i dag. F.eks. den manglende styring af møderne, eller måden bruddet med Vineyard blev håndteret på?
– Der er ikke meget, jeg ville have gjort anderledes. Vi kunne nok have gjort mere ud af kommunikationen med folk i Vineyard, som vi dengang var en del af. Nogle af lederne der var ikke begejstrede for, hvad der skete her, og det ville nok have været en hjælp, hvis vi havde håndteret det lidt mere fintfølende.
– Jeg tror ikke, man kan have en mægtig vækkelse uden at forarge folk. Vi har prøvet at styre skibet, og lade Herren gøre, hvad Han ville, og velsigne mennesker, uden at kontrollere det gennem frygt.
– Nogle folk bliver bange for vækkelsen og stopper den. Det har vi ikke ønsket at gøre. Vi har sagt: ”Herre, vi forstår ikke alt, hvad der sker, men vi vil stole på dig og lade det fortsætte.” Det har vi kunnet gøre, fordi frugterne har været konstant gode: Liv er blevet forvandlet, mennesker blev helbredt og kristne har fået et intimt kærlighedsliv med Jesus. Det er gode frugter. Mange er også blevet forløst ud i tjeneste, eller har oplevet en ny salvelse og større effekt i deres tjeneste.
– Vi ønsker ikke kun en intellektuel, teologisk tro. Vi ønsker en tro, der er ægte og i overenstemmelse med Guds hjerte. En tro, der oplever Guds kraft og virkeligheden af Guds nærvær. Det er, hvad dette er. Det er stort, og jeg elsker det.